Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 7. marts 2014

Tid til en øl - Sint Maartens / Carib lager


7. Marts 2014

Jeg har lige været af sted for at fortælle om 10 belgiske øl hos et bryggerlaug, der havde indrettet sig hyggeligt i en gammel svinestald. Det var en fin aften.. Jeg nåede at fortælle om alle 10 øl , men kun at smage de 9, for toget holder sig til en fast køreplan og det må man acceptere. Men heldigvis står der flere eksemplarer af ”Rochefort 10” herhjemme i skabet, så jeg går ikke glip at så meget. – men nu videre på vores cruise.

Om natten flyttede vores hotel sig, så vi næste morgen kunne stå op med udsigt til en ny ø – Sint Maartens.

Denne ø er delt mellem Holland og Frankrig, og vi lagde til i Philipsburg på den hollandske del. Men der er fri adgang over grænserne – som i Europa. Vi kunne også pludselig ringe hjem til europæisk takst i stedet for amerikansk.

Vi tog på en tur rundt på øen – med indlagt sejltur, hvor vi kunne se under vandet ved et koralrev. Vi fik flere historier om forskellen på den franske og hollandske side. Franskmændene har nøgenbadning, mens hollænderne har kasinoer, så begge steder bliver man klædt af til skindet.

Vi stoppede i den franske hovedby Marigot, og fik shoppet lidt. Derefter var der lige tid til en øl inden bussen kørte videre.


Sint Maartens/ Saint Martin har ikke selv noget bryggeri, men jeg fandt en anden caraibisk øl – fra Trinidad.

Carib Brewery udsendte deres lager/pilsner d. 16. maj 1950. Ifølge bryggeriet er ”Carib Lager” – ” fashionabel, ungdommelig og up-to-date” – ligesom de mennesker den repræsenterer. Ellers er der ikke mange oplysninger om den.

”Carib Lager” er på 5,2%. Det er en lys, gylden øl med kortvarigt brusende skum – lidt sodavandsagtigt.. Duft af bygmalt og en snert af peanuts. Den har en prikkende fremtoning, der også minder lidt om sodavand. Smagen er sødlig, men der er også tilsat sukker. Ikke megen bitterhed.

Karakter 2+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar