Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 11. marts 2014

Tid til en øl - Redbridge ( glutenfri )


11. Marts 2014

Til ølsmagningen på vejen ned til Vestindien havde bartenderen i forbifarten nævnt en øl, der ikke indeholdt hverken byg eller hvede. Altså en glutenfri øl. Det var ikke en øl, der stod på deres ølkort, men jeg tænkte, at det måske var muligt at smage den alligevel. Det var det naturligvis.

”Redbridge” er brygget på ”sorghum”, der også kendes under navnet ”Durra” ( det vil sige, jeg kendte det egentlig ikke ). Det er en græsart, der findes i 20 varianter, og som findes især i Afrika og Sydasien. Der findes en enkel art i Mexico – måske er det den, der er brugt.

Det er Anheuser-Busch, der brygger denne øl, og jeg var overrasket over smagen. Det er første gang, jeg smager en glutenfri øl, så jeg ved ikke helt, hvad jeg kan forvente, men smagen var OK.

”Redbridge” er på 4,0%. Den er sløret med et mørkt skær i det gyldne. Jeg fik den serveret i et frosset glas. Skummet er hvidt og cremet. Der er ikke så meget aroma, men man kan ane lidt skovbund. God fyldig krop.

Lad det være sagt med det samme. Den smager ikke som en normal pilsner. Den er sød med en let krydret smag, der faktisk er udmærket. Også et syrlig æblenote og til slut en smule bitterhed. Absolut en anderledes oplevelse, men bedre end jeg måske havde ventet.

Karakter 3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar