Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 27. marts 2014

Tid til en øl - Vicaris Tripel / Gueuze


27. Marts 2014

Så er dansekoreografien til vores afdansningsbal i maj ved at være på plads. Vi kan den efter en 3-4 forsøg, så nu skal vi bare øve så den sidder første gang. Det er et arrangement, der blander 5 forskellige danse med nye overledninger mellem hver, så der er noget at tænke på. Det skal nok blive godt til sidst.

Efter sådan en danselektion kan man godt have brugt for lidt at drikke. Om tirsdagen har vi lidt social hygge med brød og vin / vand / øl efter dansen, men her om torsdagen slutter vi så sent, at der ikke er tid til det. Så det må vi tage herhjemme.

Jeg tænkte at en ”Tripel / Gueuze” kunne være en forfriskende sag. Det er bryggeriet Dilewyns, der laver en serie – ”Vicaris” – hvor denne type findes. Dilewyns ligger i byen Dendermonde, hvor vi også finder bryggerierne De Block og Bosteels ( nabobyen Buggenhout ).

Vincent Dilewyns stammer fra en gammel bryggerfanilie på bedstemoderens side. Familien Wauman omdannede oliemøllen i Grimbergen til bryggeri i 1873. Dette bryggeri blev lukket i 1943, da kobberet blev brugt til våbenproduktion. Vincent åbnede sit bryggeri i 1999. I begyndelsen var det bare produktion til eget brug, men snart blev hans ”Vicaris Tripel” kendt og vandt flere priser og i 2011 blev bryggeriet formelt indviet. Det er nu Anne-Cathrine Dilewyns, der er brygmester, men det er faderens opskrifter, der benyttes. ”Vicaris” betyder ”præsten”, men jeg er ikke helt klar over hvorfor.

”Vicaris Tripel / Gueuze” er den blandingsøl, hvor ”Vicaris Tripel” er blandet med ”Girardin Gueuze”. Jeg havde nok ventet mere sødme, men den oprindelige tripel er netop kendt for ikke at indeholde så meget sødme.

Det er en gylden, lys øl på 7,0%. Boblerne hvirvler rundt og danner en kraftig skumtop. Duften er syrlig med eddike og grønne æbler. Den føles forfriskende. Som nævnt er den snerpende og tør, med en fin syrlighed. Personligt kan jeg godt lide, når der blandes mere sødme ind i syrligheden, men det er ikke meningen her.

Karakter 3+

”Vicaris Tripel / Gueuze” er nævnt i den engelske ”100 øl du skal smage inden du dør ”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar