23. Marts 2014
Det er
de gamle øl, der præsenteres i aften – i hvert fald hvis man skal tro på
navnene. ”Old Danish Beer” er en øl, der er lavet i samarbejde mellem Dansk Mjød
og Ørbæk Bryggeri. Den er baseret på en gammel opskrift fra 1700-tallet. men
nærmere kommer man ikke – ”wiener- og münchenermalt , udvalgte humletyper og
det gode vand fra Ørbæk”.
Det var
en af mine gode venner, der havde anskaffet sig den på Nationalmuseet, og den
smagte vi i går, da vi havde madklub i Dronninglund.
Det er
en stærk øl på 10,1%. Vikingerne drak ikke så meget mjød, som man ofte hører.
Mjød er lavet på honning, og det er en temmelig dyr drik at fremstille. Mjød
var en drik for guderne – øl var en drik for menneskene. Og ved festlige
lejligheder kunne man blande de to til Mjønsøl. ( Der er nu nok også blevet
drukket mjød, for hvordan skulle vi mennesker ellers få kendskab til det ).
Det er
en mørk øl med en kraftig, sødlig duft af honning. Den har en god fylde, men
virker samtidig frisk, nærsten champagneagtig. Smagen er først og fremmest sød
af honning, men den holder længe. En fornem øl, der helt passer til særlige
lejligheder.
Karakter
4+
Aftenens
øl er efter en gammel opskrift fra Bayern – ”Altbairisch Dunkel” fra bryggeriet
Ayinger.
Smuk mahognyfarvet
øl på 5,0%. Skummet er kraftigt og kom ovenud af flasken, men ikke hurtigere
end det kunne styres. Sidste salgsdag var engang i 2013, men det have ikke
influeret på smagen. Duft af mørk malt med en anelse valnød og rugbrød. Fin
fylde. Det er også malt og rugbrød der træder frem i smagen.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar