31. Marts 2014
Remstrup
Å er den del af Gudeåen der løber fra Brassø til Silkeborg. Det er ikke der,
den løber hurtigst, og det giver sikkert en del slam på bunden. Måske er det
derfor, Grauballe Bryghus har så meget bundfald i deres ”Remstrup Blonde” Men
hælder man forsigtigt, får man en fin, gylden øl på bordet.
Grauballe
Bryghus flyttede jo i efteråret til Silkeborg, hvor jeg var en smut forbi, mens
min kone og svigerinde var på garnmarked ved siden af.Og jeg købte ved den
lejlighed nogle flakser med hjem. Så vidt jeg husker var ”Remstrup Blonde” en
temmelig ny øl på det tidspunkt. Den er i hvert fald ikke kommet på deres
hjemmeside.
Det
er en gylden øl på 5,9%. Den er ufiltreret og upasteuriseret. Det er hvedemalt
i for at give en behagelig og blød karakter. Humlen er Styrian og der er brugt
belgisk klostergær ( hvad det præcist dækker ). Der er meget få bobler og
skummet er let og luftigt. Frugtagtig aroma med drue og appelsin – måske en
snert abrikos. Sødlig smag med frugt og bær som svage noter – også her med lidt
appelsin.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar