10. April 2014
I
dag mødtes jeg med lokalformanden på John Bull Pub. Det var en meget løs aftale
– egentlig bare at der var releaseparty på en ny øl. Det var Munkebo Mikrobryg, der mødte
talstærkt op for at promovere deres nye ”Udgårdsloke” – en ”black pilsner”,
hvilket måske bare er en andet ord for ”schwarzbier”.
Jeg
kom i god tid og formanden havde allerede bestilt en øl, som han tilbød vi
kunne dele. Det var en ”Black” fra skotske Williams Bros. Det er en ”rich dark
ale” – en let porter med smag af karamelmalt og chokolade. Udmærket uden at
være ekseptionel.
Kl.
19.00 annoncerede Madara Devko, der er
marketingschef, at den næste halve time var der gratis smagsprøver på den nye
øl – ”Udgårdsloke”.
Det
var første gang de var i Aalborg med deres øl. Vi fik en snak med hende og hun
fortalte lidt om bryggeriet og øllet.
Jeg
havde jo deres påske pale ale – ”Vahal” - med forleden til påskesmagningen, og
har skrevet lidt om bryggeriet. Det er jo knyttet til nordisk mytologi. Logoet er
Ask Yggdrasil – verdenstræet – for Munkebo Mikrobryg ”har dybe rødder i den
danske bryghistorie”. I nærheden af Munkebo ligger Ladby, hvor man har fundet
flere levn fra vikingetiden – bl.a et vikingeskib.
Hun fortalte også, at ”Udgårdsloke” er lavet på mørke malte, gæret ved 8 grader og humlet med Northern Brewer ( eller rettere – hun måtte lige spørge brygmester Claus Christensen om denne detalje ). Bitterheden er på 37 IBU.
Det
er en sort øl. Lyset giver den lige et brunligt skær. Der er ikke så megen
aroma i glassene fra Aalborg Beerwalk, men smagen var ristet malt, en anelse
sød med lidt chokolade og et kort strejf af engelsk lakrids til sidst. Humlen
var med til at ændre karakteren fra en ”dunkelbier” er en ”black pilsner” ( en
underligt begreb, som jeg har lidt svært ved at godtage, Jeg vil hellere sige ”schwarzbier”
).
Karakter
3+
Der
var også et par flaskeøl med. Egentlig til baren, men jeg spurgte, om jeg kunne
købe en smagsprøve. Og fik – uden beregning ( tak for det ) – lov at smage på
varene. ”Folkvang” er Frejas bolig og derudover en dejlig bayersk weissbier.
Brygmester Claus Christensen har i en periode arbejdet som brygmester på det
eksperimenterende bryggeri, Campa Bavaria.
Han
fortalte at han havde udviklet en metode, hvor han kunne brygge uden tanniner
og – noget jeg har glemt hvad hed . Det gør at øllet bliver blødere og
letdrikkeligt. Det kunne man godt mærke på deres øl. ”Folkvang” var blød og
behagelig med en let perlende fremtoning og fine noter af banan og nelliker.
Den skilte sig ikke ud fra den traditionelle weissbier, men var et let og
behageligt bekendtskab.
Karakter
4
”Gyldenkam”
er noget så specielt som en blanding mellem en weissbier og en american pale
ale. Også her fornemmes den bløde fremtoning. Det er ikke en aggressiv øl. Det
er de to gærtyper, der danner denne specialitet, men aroma og smag stammer fra
humletyperne - Northern Brewer, Tradition, Cascade, Hersbrucker, Nugget og
Simcoe. ( IBU 29 ). Det er eksotiske frugter som ananas, mango og grape, der
præger duften. Bitterheden i eftersmagen er tydelig, men står ikke tør og ren.
Karakter
3+
Sidste
øl på disken var den stærke ”Alstærk”, der var en skotsk wee-heavy type på
9,4%. Brygget på 7 forskellige malte ( se hjemmeside ) og East Kent Golding og
Northern Brewer humle ( IBU 29 ). En dejlig maltet, kraftig øl, hvor det vinøse
får lov at spille med. Blomme og mørkere frugt både i duft og smag. Selvom
bitterheden er den samme som i ”Gyldenkam” har den slet ikke samme virkning og
indflydelse på oplevelsen. Sikkert fordi humletyperne ikke er så aromatiske og
modspillet fra malten er meget større. En fin øl efter min smag.
Karakter
4
Jeg
købte en Adnams ”Clump Sagin” til en afslutning. Nu havde vi delt en øl i
starten, så kunne vi dele en til slut også. Den var en typisk engelsk IPA. Det
mest specielle er vist navnet ( ? )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar