4. April 2014
Det
går fint med øjet, men jeg er stadig væk en del lysfølsom overfor skarpt lys,
så jeg holder mig inden døre eller i skyggen. Derfor passede det også glimrende
at jeg havde en øl med navnet ”Skyggesiden” i skabet, da menuen stod på omelet
med spinat og bacon.
Det
er Bøllingsø Bryghus der står bag den, og det var en øl, jeg fik foræret af min
svoger. Han havde spillet med sit band på bryghuset og betalingen var i øl, men
han drikker overhovedet ikke øl, så det nød jeg så godt af.
Bøllingsø
Bryghus ligger i Engesvang i Midtjylland, og det er folk fra lokalområdet, der
står bag. Bryggeriet ligger i den gamle kro, så der er også en ølcafe, der er
åben hver fredag. Derudover afholder man forskellige kulturelle arrangementer.
Det var sådant et min svoger spillede til.
”Skyggesiden”
er en ”dark ale” og det er en usædvanlig mørk øl – en brown ale på vej mod
stout. Der er kraftigt lysebrunt skum, der dog hurtig svinder ind. Alkoholprocent
på 5,5%. Duft af mørk malt, rugbrød/øllebrød og en anelse sød chokolade. God
fyldig øl, der er behagelig at drikke. Smagen er også ristet malt, brød og søde
chokoladenoter. Der er ikke så megen bitterhed i den, men humlen er Target, Bramling
X og East Kent Goldings.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar