30. April 2014
Da
der var lidt ekstra tid ved lørdagens ølsmagning, måtte vi åbne endnu en
flaske, og det ville jo være synd at gå ned i niveau. Det var ikke helt nemt at
leve op til de overordentligt gode øl, vi havde smagt, men jeg havde da et par
muligheder i skabet.
Det
blev til en af de fremragende Imperial Stouts fra Midtfyn. Jeg havde allerede
smagt to og de var begge i absolut topklasse, så jeg var spændt på om ”Chili”
ville leve op til det. Jeg er – som bekendt – ikke den store chilispiser. Jeg
synes ofte det ødelægger maden – i hvert fald hvis det bliver for kraftigt. Min
mad skal ikke gøre ondt.
Midtfyns
bryghus har jo tidligere vist, at de formår at dosere chili ordentligt med
deres ”Chili Tripel” og det gælder også med denne bryg.
Bryg
nr. 998 er en ”Chili Imperial Stout” på 10,7%. Der er brugt fem forskellige
malttyper til denne øl, samt humletyperne Simcoe og Centennial. Den er mørk med
brunt skum. Duften er let sødlig med chokolade og chili i skøn forening. Det er
en fyldig og varmende øl, og det er jo nok chilien der bevirker det – men den
er ikke brændende. Doseringen er perfekt for sådan en som mig. Smagen er dejlig
kompleks – også med chokolade og chili, men lakrids og ristede maltnoter
blander sig også. Endnu en gang en helt fantastisk stoutudgave.
Og
et blik rundt på de andre deltagere fortalte at jeg ikke var ene om det
indtryk. Det viste sig, at alle var enige om, at dette var aftenens bedste øl.
Og det siger ikke så lidt i det selskab, den var i.
Karakter
5+
Jeg
tror minsandten, jeg bliver nødt til at købe nogle ekstra flasker af alle
udgaverne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar