14. April 2
En
af mine gode venner er netop hjemvendt efter en forretningsrejse til Kina. Sammen med
et par andre tog han toget flere tusinde kilometer nordpå for at se en fabrik,
der kunne blive samarbejdspartnere. Efter besøget gik de på restaurant med
direktøren, og blev spurgt, om de ville have øl til maden. De kunne da godt
drikke en enkelt øl. Men sådan er det ikke. Så trådte den kinesiske
forhandlingsteknik ind.
Øl
blev sat på bordet i 50 cl glas. Direktøren sagde ”Gambai” – der åbenbart
betyder noget i retning af ”så bunder vi”. Straks blev glasset fyldt op igen,
og det gentog sig de efterfølgende fem kvarter. Nu er min kammerat en meget høj
mand, og der skal en hel del øl til at fylde ham op, så han morede sig glimrende
– især fordi kineseren ikke helt selv kunne stå mål med indsatsen. De fandt sig
senere nogle andre samarbejdspartnere i Kina ( uden øl )
Han
kom på besøg i går og havde et par kinesiske øl med – ”Harbin”.
Harbin
er den 8. største by i Kina og ligger i det nordøstlige hjørne. Her har man
nogle ekstremt kolde vintre, med gennemsnitstemperaturer på -18 grader. Det
giver masser af is og sne, og man afholder hvert år konkurrencer og udstillinger
af kæmpe is skulpturer.
De
brygger også en øl – (desværre er det
ikke en Eisbock), der er ”2014 FIFA World Cup Brazil Offiecial Beer”. Jeg kan
ikke sige så meget om den, for etiketten er udelukkende på kinesisk – med undtagelse
af 3,6% - 500 ml og ”since 1900”.
Det
er Kinas fjerde største bryggeri og samtidig det ældste. Det blev grundlagt af
en russer af polsk afstamning – Ulubolewskij. Ideen var at man kunne forsyne
arbejderne på de russisk- manchuriske jernbane med øl. I 1932 fik det navnet
Harbin. Da russerne erobrede egnen i 1946, blev bryggeriet russisk, men Stalin
gav i 1950 området tilbage til kineserne. Det blev i 2006 overtaget af
Anheuser-Busch.
”Harbin”
er levet brygget siden starten og benytter tysk gær og kinesisk Qindao Dahua
humle.
Det
er nu ikke i store mængder. Det er en klar, gylden øl der passer perfekt til
dåsens farve. Duft af støvet korn med en anelse tørt franskbrød. Den er meget
let i karakteren – nærmest vandet. Smagen er svag med korn og brød. Stort set
ingen bitterhed.
Karakter
2
Jeg
må vist finde en anden øl til sommerens kampe.
Tak
for øllet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar