28. April 2014
I
lørdags afholdt Ølentusiasterne en spændende smagning, hvor Torben Matthews
fortalte om skotsk øl. Det var en af de smagninger, jeg havde set mest frem
til, da han er en fremragende fortæller, men desværre blev jeg forhindret. Der
var første gennemspilning på vores sommermusical på Hals Skanse. ”Gennemkravl” –
for vi har ikke været scenerne igennem ret mange gange endnu. Det tog også 4½
time, så der skal vist strammes lidt op de kommende måneder. Men det var også
en meget spændende dag.
Som
et plaster på såret havde jeg arrangeret en ølsmagning hjemme i privaten,
sammen med vennerne. Emnet var tilsætninger og fadlagring og de var spændende
øl, vi kom igennem.
Vi
lagde ud på terrassen, hvor vejret var fint selvom klokken var 19, inden vi kom
i gang. Williams Bros fra Skotland brygger en række historiske øl, hvor de
bruger alternative tilsætninger. ”Grozet” er en skotsk øl fra det 16. årh.,
hvor munkene benyttede stikkelsbær. ”Grozet” betyder simpelthen ”stikkelsbær”
på gælisk. Den er brygget med boghvede, hvedemalt, mjødurt og mose myrte, samt
First Gold humle ( IBU 12 ) – og gæret med grønne stikkelsbær. Alkoholprocenten
er 5,0%.
Det
er en forfriskende øl, der faldt i deltagernes smag. Perfekt til en forårsdag
på terrassen. Meget lys – nærmest bleg, med en tydelig duft af stikkelsbær.
Smagen er let og også her er det det syrlige strejf af stikkelsbær man lægger
mærke til.
Karakter
4
Næste
øl eksploderede ud af flasken og oversvømmede bord og tallerken. Vi var rykket
indendøre, og min kone havde lige sat en dejlig middagsret på bordet – med mørbrad
og svampe. Heldigvis havde jeg ikke fået noget på tallerkenen endnu, så det
blev ikke ølmarineret. Men det blev ved med at komme ovenud af flasken. Den
første tredjedel var forsvundet, men vi fik dog smagt på ”Orange Blossom” fra
Grauballe Bryghus. Oprindelig en juleøl på 6,3%, men den brygges nu året rundt.
Der
er brugt Cascade og First Gold ( IBU 33 ) og der krydres med appelsinskal.
Under gæringen tilsættes Orange Blossom Honning fra brasilianske bikuber i appelsinplantagerne.
Smuk
orange øl med kraftigt skum Honningen træder tydeligt frem i aromaen sammen med
mandarin. Med smagen er præget af bitter appelsinskal og en syrlighed, der
måske ikke var tiltænkt. Karakter 3 ( jeg har tidligere smag den og givet 3+ )
Da
min ølinteresse startede var Jacobsens øl en af de store oplevelser – især deres
Limited Edition, hvor jeg fik smagt spændende øl som ” Spring Hvede Bock” og ”Nordic
Sommer Ale”. Men en af de første specialøl ”Camomile Dubbel” var udgået af
markedet. Derfor var det med stor glæde, jeg så, at man nu har genoplevet den
for en kort bemærkning. Den blev brygget første gang i 2006 og det er nøjagtig
samme opskrift der bruges nu. Den er brygget med bygmalt, hvedemalt, rugmalt
demerarasukker og humle – og så er der tilsat kamilleblomst, som i gamle
middelalderøl.
Det
er en ualmindelig velkomponeret øl, der helt indfriede mine forventninger. Vi
var alle enige. Det var ikke aftenens bedste øl, men klart den bedste, som man
kunne drikke på regelmæssig basis. Så der skal vist hamstres et par stykker til
senere.
Smuk
kobberfarvet øl på 7,5%. Duft af rugbrød forfrisket med kamilleblomster. Sødmen
lægger man også mærke til.
Karakter
5
Så
håber jeg bare de følger op med nogle af de andre fremragende øl fra tidligere
tider.
Derefter
fulgte den fremragende ”Troubadour Westkust” fra The Musketeers ( se tidligere
indlæg ) inden vi åbnede en anden øl, jeg havde set lidt frem til.
Schneider
laver noget af det bedste tyske øl jeg kender – ”Aventinus”, og jeg havde set
frem til dette nye tiltag med en blanding mellem en porter og en weissbier.
Ideen opstod på en pub i England sammen med engelske bryggere. Man diskuterede
traditionelle øltyper og Georg Schneider kunne godt lide den engelske porter.
Til gengæld var en af englænderne – Alistair, begejstret for Original Weisse,
og de besluttede så i fællesskab at lave en porter/weisse.
”Meine
Porter Weisse” er på 7,0% og den er sort som en engelsk porter. Duften er
derimod præget af hvedegærsnoter og en smule ristet malt. Dette ristede islæt
mangler til gengæld fuldstændig i smagen, hvilket gør at det er svært at
forbinde den med en porter. Den kommer til at virke underlig ufærdig – som om
den ikke rigtig har nogen ide. Det smager såmænd godt nok, men jeg havde ventet
mig noget andet – og noget mere.
Karakter
3
(
fortsættes )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar