Tid til en øl - Påske- / forårsøl

5. April 2014

I dag holdt jeg en ølsmagning i Ølentusiasterne, hvor emnet var Påske/Forårsøl. Det var en pæn blanding af påskeøl og forårsøl – nye og gamle – lyse og mørke, og med lidt specialiteter imellem.

Vi lagde ud med ”Clementine” fra Clown Shoes. En dejlig witbier med sød appelsin og klementin i steder for de bitre curacao-appelsiner. ( jeg har anmeldt den tidligere ).

Der efter fulgte en ”Påske Pale Ale” fra Munkebo Mikrobryg på Fyn. Det er Claus Christensen, der står for brygget. Han er uddannet biolog med Ph.D i sundhedsvidenskab, og når han har kastet sig over øllet må det jo være sundt. Han har i en periode arbejdet ved det bayerske bryggeri – Campa Bavaria.
 

 Alle Munkebo’s øl har navne fra den nordiske mytologi. Området omkring Munkebo er fyldt med gravhøje og levn fra vikingetiden, og træet Yggdrasil er det fine logo for bryggeriet. Hvorfor påskeøllen lige skal have navnet ”Valhal” ved jeg ikke. Der er jo ikke meget påske i de nordiske sagn og noget skulle den vel hedde.
 

Det er en gylden øl på 6,0% ( Jeg glemte at tage billede  ). Der er udelukkende benyttet Hallertau Comet. Det er en amerikansk variant  med noter af citrongræs, hyldeblomst og mandarin.  Det mærker man i aromaen, der er fuld af blomster med mild citrus. Jeg synes godt at kunne fornemme mandarin. Den er let og frisk og smagen er også domineret af den frugtige humle med et par strejf af hvid peber i eftersmagen.
 

Karakter 4
 

Derefter fulgte ”Good Times” fra skotske Williams Bros. – en mild ale med stikkelsbær og hyldeblomst. ( den har jeg også omtalt for nylig )
 

Så fik vi serveret sild, æg og rejer og varmrøget laks - alt med fint tilbehør, før smagningen fortsatte med ”Frederiks Påske” fra Indslev Bryghus. ( Jeg opdager nu at jeg ikke tidligere har skrevet om den. Det kommer til påske ).

”Yeastus Christus” er naturligvis et ordspil på ”Jesus Christus” og ”yeast” ( gær ) – og må derfor da også være en påskebryg. Jeg holdt et lille bibelhistorisk oplæg om det, men skal nok sparre jer her på bloggen. Det er Tobias Emil Jensen og Tore Gynther, der står bag bryggeriet, og de er fulgt i hælene på deres læremester Mikkel Bjergsø, og har brygget sour ale med Brettanomyces.

Det var en øl, der delte forsamlingen noget. Den fik et par førstepladser ved den afsluttende afstemning, men andre brød sig ikke om den.

Det er en gylden øl på 7,4%. Let sløret. En behagelig syrlighed møder en med lidt citrus fra humlen. Også i smagen kommer der en humlebitterhed oveni syrligheden, men samtidig finder vi også sødme og nogle blomsterlignende noter. Jeg synes den var glimrende.

Karakter 3+

Derefter kom 2. del af bibelshistorien om arvesynden og Adam og Eva i Edens Have. Dette billede ses på ”Verboten Vrucht” hvor det dog er et dejligt krus øl, der fristes med. Havde det så bare været det, så var vi sluppet for meget bøvl efterfølgende. Glimrende belgisk øl, men for sød til nogle.

Så kom der en dejlig anretning med kylling og bacon i en lækker sovs på bordet. Der forsvandt rub og stub.

”Boskeun” fra De Dolles Brouwers var lidt i samme boldgade som ”Verboden Vrucht”, men den har en svag syrlig streng og lidt mere bitterhed at balancere sødmen med. Den blev kåret til aftenens bedste øl.

”Cherry Stout” fra Bøgeskov Bryg faldt også i de flestes smag. Den er også omtalt tidligere på bloggen.

Derefter kom osten ind.

 

De Ranke er et belgisk bryggeri der er kendt for deres forkærlighed for humle. Det var NIno Bacelle der i 2004 begyndte at brygge under eget navn, men så traf han Guido Devos i ølklubben HOP, og de to blev enige om at lave De Ranke i 2006. Navnet hentyder til humleranker.

De har længe været kendt for deres ”XX Bitter”, som jeg havde med forleden, da der var belgisk smagning i Oue. ( Men den har jeg heller ikke skrevet om – der skal vist lidt revision til efterhånden ).
 

Nu har de begået en ”XXX Bitter”, der er en bleggul øl med et let slør. Det er mest citrus fra humlen der gør sig gældende. I slutningen dukker en svag, kortvarig sødme op, inden der fortsættes i ren bitterhed
 

Karakter 3
 

Sidste øl glemte jeg såmænd også at tage billede af. Det var ellers min favorit. La Trappe ”Quadrupel Oak Aged Batch 4”. Trappistbryggeriet i Holland har længe været det mest innovative ( ikke nødvendigvis det bedste ) af  trappisterne, og de begyndte i 2009 at lade deres ”Quadrupel” lagre på forskellige fade. Så vidt jeg forstår blandes disse fade så i de forskellige batches. De er indtil videre lavet 16 forskellige.
 

”Batch 4” blev blandet d. 5. november 2010 og er den sidste hvori der indgår et portvinsfad. Derefter indgår først hvidvinsfad, så rødvin- og whiskyfade i blandingerne.

Batch 4: New oak medium toast 29%

               Port medium toast ( french oak ) 9%

               La Trappe Quadrupel medium toast ( French oak ) 18%

               La Trappe Quadrupel medium burnt ( American oak ) 34%

               New oak heavy toast 10%
 

Det er en dyb rødlig øl på 10,0%. Duften er præget af den syrlige note fra egetræet. Den er vinøs med fylde og komplesitet – fint afstemt mellem blomme, sveske og de syrlige indtryk.

Karakter 5