Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 23. oktober 2016

Tid til en øl - Phuket


23. Oktober 2106

I et lettere desperat forsøg på at få lidt solskin og varme ind på denne råkolde oktoberdag - hvor jeg er ved at blive forkølet – åbnede jeg en flaske fra en solbeskinnet tropisk ø – ”Phuket”. Etiketten er eksotisk med en næsehornsfugl og palmestrand og med undertitlen – ”The original island beer”. At det så ser ud til at den er brygget i Cambodia, ødelægger selvfølgelig illusionen lidt.

Det er en krydret pilsnerøl på 5,0%. Der er tilsat ”krydret Thai jasmin ris”, hvilket er med til at give en alternativ smag. Bryggeriet Phuket Lager Beer stammer fra 2002 og øllet pruduceres både i Thailand og i Cambodia.

Farven er lys gylden med masser af bobler. Man fornemmer tilsætning af kulsyre, og den virker da også lige lidt for sprudlende og prikkende. Bryggeriet hævder, at der ikke er tilsat ekstra – brygget efter tysk Reinheitsgebot ( Det holder jo ikke helt, når der er jasmin ris i ).  Duft af sødlig, lys malt og en smule svovl. Smagen er krydret, urteagtig og det er da en alternativ fortolkning. Jeg synes, den fungerer bedst sammen med mad – vi fik kylling og grønsager på panden. Her frisker den høje karbonering også op.


Karakter 3 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar