11. Oktober 2016
Da jeg første gang smagte ”Thomas Hardy’s Ale” var jeg målløs. Jeg havde aldrig troet, at en øl kunne smage sådan. Denne engelske barleywine lægger sig virkelig tæt op af hedvin. jeg blev straks en stor fan, men det er jo ikke en øl, jeg kan drikke ret tit. Det er en øl til særlige lejligheder.
Det
var bryggeriet Eldridge & Pope, der på 40 års dagen for Thomas Hardy’s død besluttede
af brygge en øl, der kunne leve op til hans beskrivelse af en øl i romanen: ”The
Trumpet Major”,
Historien
foregår under Napoleonskrigen, hvor det blev betragtet som forræderi, at drikke
vin. De engelske bryggere fandt derfor på begrebet ”barleywine” ( ”bygvin” ) om
stærke og vinøse øl.
Thomas
Hardy skriver I romanen:
“It
was of the most beautiful colour that the eye of an artist in beer could
desire;
full in body,
yet brisk as a volcano;
Piquant, yet without a twang; luminous as an autumn
sunset.”
Den var i mange år England stærkeste øl på
11,7%. Den var egentlig tænkt som en engangsforetegelse, men blev så stor en success
at bryggeriet fortsatte med at brygge den.
I 2000 besluttede man at stoppe produktionen,
men protesterne var store og O’Hanlon tilbød at overtage den.
Jeg har tidligere skrevet om en udgave,
der var lagret i 2 år, men til denne lejlighed fandt jeg en udgave fra 2006 – også
10 års jubilæum.
Den er – om muligt - endnu mere
hedvinsagtig. Uden bitterhed, næsten for sød. Den minder lidt om den stærke “Armageddon”
(65% ) fra Brewmeister, der overraskede med den voldsomme sødme. Det er svært
at finde ølkarakteren i den. Jeg tror jeg foeretrækker en “Hardy”, der ikke er
lagret slet så længe.
Mine kammerater syntes det var spændende
at smage, men kunne heller ikke rigtigt forbinde den med øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar