13. April 2017
I
går mødtes jeg på Basement Beer Bar med en god ven. Vi skulle smage godt øl og
få en hyggelig sludder, inden jeg skulle til koncert i Musikkens Hus ( Brahms –
Ein Deutsches Requiem ).
Det
amerikanske bryggeri Stone Brewing fra San Diego har åbnet et nyt bryggeri i
Berlin, for at gøre et stort fremstød på det europæiske marked.
Det
kan virke lidt misvisende at der reklameres med tysk bryggeri, når nu det er de
kendte amerikanske øl, der produceres. For mig vil Stone i hvert fald altid
være amerikansk, selvom det bliver brygget her i Europa.
Der
var 8 øl på hanerne og BBB havde lavet det så smart, at man kunne smage 10 cl
af hver ( eller 20 hvis man ønskede ). Jeg skulle jo helst ikke sidde og snorke
til koncerten, så vi valgte den med 10 cl.
Baren
er udvalgt til at været ”Cornerstone Venue”, hvilket betyder at de fremover
altid vil have mindst en øl fra Stone på hanen.
Jeg
har tidligere smagt deres kraftige ”Arrogant Bastard”, men denne gang var både
lillebror og storebror med.
”Little
Bastard” er en amber ale på 4,7%. Den brygges måske kun her i Europa – jeg kan
i hvert fald ikke finde den på den officielle hjemmeside. En flot kobberfarvet
øl med en dejlig duft af humle. En af de ting jeg bedst kan lide ved Stone er
deres sans for balance. Alkoholniveau, sødme og bitterhed går altid op i en
højere enhed. Denne øl hører ganske enkelt til blandt de bedste ”lette” øl, jeg
har smagt i længere tid ( har dog smagt superøl fra både O/O og Stigberget ).
Der er fokus på humlen, men altså alt er på rette plads.
Karakter
4
Næste
øl var ”Citrusy Wit” på 5,3% – en belgisk inspireret øl med korianer og
mandarin. Men Stone har ligefrisket den lidt op med limeblade. Det er en sløret
( og det er billedet også ) øl med fint, hvidt skum. Duft at citrus. Den er
yderst forfriskende og helt klart en favorit til varme sommerdage på terrassen.
Karakter
4
Den
næste var en ”Berliner Weisse” på 4,7%. Selvfølgelig skal man i Berlin brygge
sådan en øl, og jeg finder den da heller ikke i USA.
Da
jeg var ung, var vi på studietur i Berlin i 2. real ( det siger lidt om hvor lang
tid siden det var ) og her ville vi gerne smage ”Berliner Weisse”. Vi havde
hørt, at det var i forskellige farver og med frugtsmag. Men hver gang vi gik
ind på en bar, blev vi smidt ud igen, fordi vi var for unge. Så jeg fik aldrig
smagt det.
Den
nye form for ”berliner weisse”, der er dukket frem i den seneste tid, skulle –
ifølge bartenderne – ikke have noget med den stil at gøre. Det er en ”ny” type sour
ale, selvom jeg stadig tænker, at en eller anden form for historisk tradition
må der jo ligge bag.
Denne
”Berliner Weisse” var der i hvert fald ikke noget frugtigt
over. Det var en
syrlig ale med en smag jeg lige skulle vænne mig til. Den virkede lidt jordet,
men vandt ved nærmere bekendtskab.
Karakter
3
Så
fulgte ”Coffee Milk Stout”, som jeg ikke fik taget billede af – snakken gik for
godt. Den er også let med en alkoholprocent på 5,0%. Igen er balancen ramt
godt. Der er både kaffe og mælk i smagen – lidt chokolade måske. Men det bliver
ikke denne vammelsøde drik, som det ofte kan blive. God fylde på trods af
letheden. Bitterheden er på 40 IBU
Karakter
4
”Go
to IPA” er en session IPA på kun 4,5%. Det er ikke min form for IPÅ, da jeg
ofte synes, det er vand med bitterstof. Men her formår bryggerne igen at
afstemme det hele, så det faktisk er den bedste øl, jeg har smagt i den stil
til dato. Godt gået, så er der lidt til sommervarmen. IBU 65
Karakter
4
”Wood
Infused Amber Ale” er en flot mørkerød øl på 7,9% - en ”Imperial Amber Ale”.
Det tyder på at der er tilfør egetræsspåner eller noget i den retning for at
give illusion af fadlagring, men de er da ærlige omkring det. Den stak lidt i
forskellige retninger og fandt aldrig helt et leje, hvor den hvilede godt.
Karakter
3+
Erfaringen
har vist at min IPA-type er den kraftige, hvor der er fyrer op på alle
parametre. Derfor er ”Ruination” da også en af mine favoritter i den genre. Jeg
har skrevet om den tidligere og vil ikke gentage mig selv, men det er bare
godt. Igen – alt balancerer.
Karakter
5
”Arrogant
Bastard” har jeg tidligere bedømt vældig godt. Lillebror var som nævnt også
god, så det var spændende at slutte af med storebror – ”Double Bastard” på
11,0%. Jeg må nok indrømme, at alkohol åbenbart spiller en rolle for smagen,
for det er et brag af en øl. Malten får lov at spille en større rolle, selvom
der ikke er sparet på humlen. Jeg behøver vist ikke nævne det mere, men det er
forholdet mellem ingredienserne, der får det hele til at spille.
Karakter
5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar