11. Oktober 2008
Den næste uges tid har vi efterårsferie. Datteren er hjemme fra efterskolen, og der skal arbejdes en del i haven. Vi skal have anlagt et par nye bede til bærbuske. Ellers går det med besøg hver anden aften – det skal nok blive hyggeligt.
Her til aften havde vi besøg af vores kirkesanger ( der er på barsel, så det er mig, der er kirkesanger lige nu ) og hendes mand og deres 2 børn. Vi fik god mad og havde en hyggelig aften.
Til maden fik vi ( selvfølgelig) øl – bla. en ”Atlantic IPA” fra Brewpub.
Den er brygget af det bedste fra både engelske og amerikanske traditioner og skaber derved en forbindelse tværs over Atlanten – deraf navnet.
India Pale Ale stammer jo fra London i slutningen af 1700-tallet, hvor man humlede meget kraftigt, for at bryggen kunne holde til den lange sørejse til Indien. Dette høje humleniveau har man forsøgt at genskabe ved brug af både engelsk og amerikansk humle. ( Der står ikke nogen om bitterhedsniveau, men jeg vil skyde på godt over 100 IBU ). Den amerikanske humle præger i høj grad smagen, og det kan være svært at se, hvordan denne IPA adskiller sig fra andre amerikanske IPA’s. Måske fordi der trods alt er engelsk humle i.
Det er en gylden øl med et ravfarvet skær. Skummet er hvidt og fyldig og aromaen er tydelig præget af citrushumle. Den fornemmes frisk i munden. Der er en kortvarig maltsmag, men hurtig tager humlen over med blomst og citrus. Det er overvejende noter i retning af grape, så jeg vil skyde på at Amarillo-humle også i denne øl spiller en rolle. Et bud på den engelske humle kunne være bitterhumlen Northern Brewer, men mit kendskab til humlesmagsnuancer er ikke så stort endnu.
I princippet er det jo også ligegyldigt, hvis ikke man lige står og vil genskabe den. Bare det smager godt. Procenten er på 5,5%
Eftersmagen er naturligvis bitter – det er en øl, der ville have skræmt mig for 2 år siden, men nu synes jeg, den er frisk og stærk, selvom jeg nok hælder mere til den rene grapesmag i deres ”Amarillo”
Karakter 3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar