Efter pausen ( se 28.okt ) var banen kridtet op til en halvleg med mere velkendte øltyper, men heldigvis blev det ikke kedeligt af den grund.
Det var det lille bryggeri ”Hoppin’ Frog” fra Akron i Ohio. Det blev oprettet af Fred Karm i 1994 og har siden kun sendt et fåtal øl på markedet. Der bliver kælet for alle detaljer.
Jeg ved ikke, hvorfra navnet stammer, men det har formodentligt noget at gøre med humle ( hops ) og deres slogan lyder : ”Hop over to great beer” Måske er der bare mange frøer i Ohio.
Den første øl var en ”Hoppin’ to Heaven IPA”på 6,5%. Det er en gylden ale med hvidt skum og en kraftig duft af amerikansk humle. Det er en øl, der fylder godt i munden – lidt pågående, men alligevel med en maltet sødme, der dog hurtigt bliver udfordret af humlen. Citrus og grape er de fremherskende indtryk i eftersmagen, der er lang og god. En dejlig IPA.
Karakter 4
Derefter skiftede vi helt karakter til en ”Silk Porter” på 6,2%. Det er et forsøg på at finde frem til den originale engelske porter. Det er en meget mørk øl med et brunt skumlag. Duften er sød og maltet med et tydeligt ristet præg og man aner chokolade. Mundfornemmelsen er yderst lækker og blød, og chokoladen træder tydeligt frem i smagen. Der er kun i en ringe bitterhed ( 26 IBU ) og man kunne måske frygte at oplevelsen blev for sød, men så skal der i hvert fald mere til end 10 cl.
En meget behagelig porter.
Karakter 4+
”Bodasious Black and Tan” er en rigtig blandingsøl, hvor man har brugt ”B.O.R.I.S.” stout og blandet ”Hoppin’ to Heaven IPA” i. Det giver en øl på 7,6% og den ligner umidelbart en Stout – mørk og tung, men duften er i høj grad præget at IPA’ens humle. Det er en spændende blanding, der giver lidt af hver øl, men jeg tror nu nok jeg foretrækker dem hver for sig.
Karakter 3+
Nu kom der til gengæld en rendyrket IPA på banen – ”Mean Manalishi”. Eller rettere en dobbelt IPA. Sven Nyman meddelte, at det efter hans mening også var en underdrivelse, for IBU’en løber for denne øl op i 168.
Der må være tale om en Triple IPA. Samtidig blev vi orienteret om at vore smagsløg ikke kan registrere bitterhed over 100 IBU og så er der jo ikke noget at frygte. ( Man kan spørge sig selv: ”hvorfor så brygge kraftigere?”, og svaret er vel: ”fordi man kan” ). Jeg har jo tidligere haft mine problemer med kraftig humle, men er det sidste års tid blevet godt vant til det, og denne øl virkede slet ikke overdrevet. En lys gylden øl med godt lyst skum. Duften i den grad præget af humle.
Fylder godt i munden og humlen giver tydelige noter af sød grape. Bitterheden er flot balanceret med en god maltfylde, men det er helt klart, hvilken retning denne øl vil. ( Alk. 8,2 % )
Karakter 4+
Navnet ”Mean Manalishi” er det lidt svært at forstå. Den eneste reference til Manalishi er den sidste sang Peter Green skrev til Fleetwood Mac. Den hedder ”Green Manalishi”, men også her ved vi ikke helt hvad ordet dækker. ? ?
Denne ølsmagning havde været meget interessant. Dels de nye - og for mig lidt anderledes øl fra ”Jolly Pumpkin” og disse fantastiske øl fra ”Hoppin’ Frog”. Stemningen til smagningen var helt i top. Snakken gik frit og der var både seriøse og muntre kommentarer. Fin information, selvom noget nok er smuttet i hukommelsen. – og så er der stadig en enkelt øl tilbage.
”B.O.R.I.S.” – det lyder meget russisk, og det er den på en måde også.
”Bodasious Oatmeal Russian Imperial Stout” er en øl, der netop her i oktober har vundet guldmedalje i ”The Great American Beer Festival 2008”, og det virker fuldt fortjent.
Kulsort og lys-uigennemtrængelig, næsten mørkebrunt skum. Ekstrem kraftig duft med kaffe, chokolade og ristet malt. Dejlig fylde i munden. Smagen er nuanceret med chokolade, kaffe og en anelse lakrids. Derudover kommer humlen mere til sin ret end i porteren, og hæver denne øl noget højere op. Det var samtidig aftenens stærkeste øl på 9,4%.
Karakter 5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar