Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 22. oktober 2008

Tid til en øl - Fuglsang NightingAle

22. Oktober 2008
I dag stod menuen på ”Mørbrad Surprise” – vist nærmest fordi den var improviseret over, hvad der var i køleskabet. Mørbrad med rød peber, æble og ananas i en dejlig karrysovs og med ris og ærter til. Det duftede og smagte himmelsk.

Jeg fandt en øl ,jeg for nyligt har fået foræret af familie i Sønderjylland. En øl fra det gamle sønderjyske bryggeri ”Fuglsang”
Dette bryggeri blev påbegyndt i Haderslev i 1864 af Søren Christian Fuglsang. Der var jo ellers en del ballade i Sønderjylland på den tid, men i sommeren 1865 opførtes første del af bryggeriet.

På det sidste har bryggeriet udsendt nogle nye øltyper med fugletema – Black Bird – Fønix – Golden Bird og NigtingAle, der er aftenens øl. Det er selvfølgelig en engelsk ale – det ligger allerede i etikettens ordspil. Den er på 5,2% og er nærmest at betragte som en mild ale.

Den viser sig fint i glasset med en mørk ravfarve og en pænt offwhite skumlag. Duften er maltet og bærer lidt præg af nisseøl ( eller det er måske bare julestemningen der allerede trænger sig på ).
Fornemmelsen er lidt neutral, men til den friske side. Smagen er maltet og ender igen med et strejf af nissehvidtøl. Eftersmagen er kortvarig, og der er ikke meget bitterhed.
Karakter 2+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar