Netop hjemvendt fra en meget interessant ølsmagning med 2 meget forskellige amerikanske bryggerier. Smagningen blev afholdt i Ølkonsortiets lokale, hvor der ikke er meget plads, men til gengæld en fin atmosfære. Vi var ca. et dusin til stede og lidt færre stole, så nogle af os sad på et par stablede papkasser med øl i. Det holdt fint.
Sven Nymann præsenterede de to bryggerier – Jolly Pumpkin Artisan Ales og Hoppin’ Frog, og tanken havde været, at vi skulle veksle mellem de to.
Den plan blev fraveget, da der var meget stor forskel på bryggeriernes profil og øltyper, så vi lagde ud med 5 øl fra Jolly Pumpkin Artisan Ales.
Bryggeriet ligger i Michigan og stammer fra 2004, men brygmesteren Ron begyndte at brygge professionelt allerede i 1995.
Det virker som om de morer sig rigtig godt på bryggeriet. Alene navnet siger en del.
Alt var klart, men man manglede et specielt navn, så i løbet af foråret dukkede et væld af forslag op, men det navn, man altid vendte tilbage til, var Jolly Pumpkin, og til sidst blev det vedtaget. Dertil tilføjede man Artisan Ales, hvilket betyder det er kunsthåndværk. ( Artisan har samme grundstamme som ordet artist ). Derudover leger man med et sørøvertema og brygmesterens øgenavne er da også: ”Captain Ron” og ”Brewmaster Spooky”
Aftenens første øl var ”Calabaza Blanca” på 4,8%. Calabaza er et spansk navn for græskar
( Pumpkin) og denne øl skulle være en belgisk Biere Blanche krydret med koriander og appelsinskal. Det var noget svært at genkende.
Vi var blevet advaret om at alle øl fra Jolly Pumpkin ville være syrlige pga brugen af vildgær og det var sandelig også rigtigt. Denne hvedeøl var klar og lys og duften var skarp og syrlig. Også smagen var præget af stor syrlighed, der mindede mig lidt om en cider jeg aldrig fik drukket færdig. Jeg havde svært ved at opfatte den som en belgisk wit, men der var visse ligheder med andre syrlige belgiske øl.
Karakter 2
Næste øl var noget anderledes. ”Oro des Calabaza” – en fransk belgisk strong ale på 8,0%. Denne øl eksploderede nærmest, da den blev åbnet og skummet flød ud over gulvet. Øl nr. 2 blev åbnet nede i en spand. Den har en lidt mørkere farve med en varm gylden glød og duften er mere fyldig og interessant. Der er en duft, jeg ikke helt kan sætte navn på, måske melon?. Smagen er stadig syrlig, men har en større fylde og lidt mere maltsødme. Eftersmagen er syrlig og også noget bitter.
Karakter 3
Derefter vendte vi os fra sørøvertemaet til hundetemaet. En del af øllene er opkaldt efter hunden Bam, der overlevede at blive kørt over, og som efter sigende nu vil bæres over gaden.
”Bam Biere” er en lys gylden øl med en anelse slør. Den er på 4,5% og brygget efter den belgiske saison. Dette er jo en øl, der har et vist syrlig præg og derfor ligger ”Bam Biere” tættere på den originale type. Den minder en del om aftenens første øl, men er meget rund og blød og med en lidt mere bitter eftersmag.
Karakter 2+
Derefter fulgte et forsøg på at lave en øl efter engelsk forbillede. ”E. S. Bam” på 4,7%. Det er selvfølgelig en Extra Special Bitter, men den almindelige engelske pubgæst vil nok have lidt svært ved at genkende typen. Det havde vi i alt fald.
Det er en ravfarvet øl med fint lyst skum, så den del passer godt nok, men den allestedsnærværende syrlighed vil nok komme bag på mangt en englænder. Det er en letdrikkelig ( tynd ) øl med en svagt ristet udertone. Eftersmagen er smagen en blanding af syrlighed og bitterhed.
Karakter 2
Den sidste øl inden strækkebenpausen var ”La Roja”, hvor vi igen vendte os mod piraterne i det Caraibiske Hav.
Det er en mørk øl med et klart rødligt skær og en duft der minder om rødvin. Det er en øl, der lægger sig tæt op at typen Flamsk Rød, der også har denne karakteristiske syrlighed. Dette er nok den bedste af de 5 øl. Den virker mere helstøbt og balancen mellem syrlighed og maltsødme passer bedre til mine smagsløg end de andre. Igen en syrlig/bitter eftersmag.
Karakter 3+
Så er der pause………..fortsættes
Ingen kommentarer:
Send en kommentar