Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 31. oktober 2008

Tid til en øl - Walpurgisbräu

31. Oktober 2008
Så blev vinderen i ”Vild med dans” kåret – og det var den rigtige vinder. Vi har selvfølgelig fulgt med i alle programmerne og blev jo sidste år inspireret til selv at starte med at danse. Og Marianne Eihilt har et par gange været vores instruktør. Men det var ikke grunden til, at vi stemte på dem. Joachim har fra starten overrasket og bevæger sig godt og han har en befriende form for humor, både på og udenfor dansegulvet. Herfra skal der lyde et stort tillykke.

Men uhyggeligt var det jo ikke, og denne aften er ellers forbundet med spøgelser og genfærd. 
Ja – egentlig er det jo Alle Helgens Aften, hvor man mindes de døde. Men Hollywood har medvirket til at forbinde de døde med spøgelser og uhygge. - og ikke nok med det, men også zombier, hekse, djævle og andre monstre, som huserer i gaderne i USA denne aften.

Halloween er oprindeligt en keltisk fest, hvor man fejrede høstens afslutning. Man tændte bål og tog masker på for at holde vinterens onde ånder borte.
I det niende århundrede flyttede pave Gregory III Alle Helgens Dag fra 13. maj til 1. november, for dermed at gøre en hedensk fest kristen. ”Halloween” er en sammetrækning af ”All Hallows’ Even” og ligger aftenen før.

Det er en aften, hvor man passede kan drikke ”Pumpkin Ales” eller måske nogle af de belgiske djævlebryg – ”Duvel”, ”Lucifer” eller ”Sloeber”.
Under min sommerferie i Harzen besøgte vi ”Hexentanzplatz” der ligger lige i nærheden af Bloksbjerg. Her samledes heksene for at danse, inden de tog til Bloksbjerg. ( Her har vi nok det eneste link til starten af bloggen ). Dansepladsen er indrammet af en ring af mystiske store sten, så det tyder på, at det er rigtigt nok. Her fandt jeg en øl fra den lille by i nærheden, Quedlinburg. Det var ”Walpurgisbräu”, der som navnet antyder knytter sig til Walpurgisnacht – Skt. Hans aften.
Men den kunne ikke holde et helt år. Faktisk har den allerede overskredet sidste salgsdato med en måneds tid, så jeg er lidt spændt på den. Det er trods alt ikke alle øl, der kan holde. Men den passer fint til denne hekse- og spøgelsesaften.

Heldigvis smager øllen fortræffeligt.
Det er en mørk/kulsort øl, der vel må betragtes som en Schwarzbier, selvom den betegnes ”Dunkles Landbier”. Skummet er brunt af mørk malt og temmelig kraftigt. Aromaen er fyldig med antydning af lakrids. Smagen er også fyldig i starten - med lakrids, ristet malt og kaffe, men samtidig har den en lethed, der kendetegner mange tyske, mørke øl. Den er nem at drikke. Eftersmagen er kun let humlet. Det er lakridsen der hænger ved i lang tid. Lækkert.
Karakter 4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar