10. Oktober 2008
I dag har vi været til en meget flot musik/drama efterårsafslutning på Klejtrup Musikefterskole. Lige før ferien afsluttes altid med en god teateruge. Eleverne har selv lavet historien, komponeret musikken og lavet stomp og dansenumre. Derudover er de scenografer, designere og lyd- og lysfolk. De får en fantastisk indsigt i mange aspekter omkring det at lave en forestilling.
Og de er dygtige. Musikerne er dygtige og stilarterne er varierede, skuespillerne er også meget fine og udtrykker sig godt og selvfølgelig er stompholdet, hvor vores datter var på, usædvanlig gode.
Stomp er jo at lave rytmer med forhåndenværende ting. I denne forestilling var det f.eks en skoleklasse til prøve – hvor nogle river papir i stykker, andre rykker frem og tilbage på stolen, atter andre slår med blyanten eller knalder blokken ned i gulvet, og indimellem er der en der rejser sig og siger fuck. Alt sammen sat ind i en rytmisk kontekst. Derudover spiller vores datter en fuld vagabond, der spiller på sin barnevogn, fyldt med flasker og gryder. Vældig godt.
Bagefter var der oprydning, hvor vi forældre måtte tage et større nap med at rydde alt væk igen. Og der er også rimeligt, ellers ville de stakkels lærere aldrig komme på efterårsferie. og det fortjener de, for de har også gjort en kæmpe indsats, for at give vores barn en unik oplevelse. Tak til efterskolen - ikke bare for denne oplevelse – men for den fine måde, de takler børnene på.
Så nu sidder jeg her – lidt sent – med en dejlig øl. Resten af familien er gået i seng, og jeg har fundet ”Chimay Bleu” frem. Det er den stærkeste i Chimay- serien ( 9,0% ). Den er oprindeligt lanceret som en juleøl, men blev så populær, at den nu sælges året rundt.
Det er en mørk ufiltreret øl med en rødt, kastanieagtigt skær. Skummet er beige, men forsvinder hurtigt og lægger sig på overfladen i små øer. Duften er præget at mørk frugt. Den bruser - som de andre chimay øl - op og giver en livlig fornemmelse. Smagen er lidt maltet med mørk frugt og en anelse vinøs karakter. Alkoholen virker prikkende og varmende i munden. Eftersmagen er også præget at vinøsetet og der er ikke nogen udpræget bitterhed fra humlen.
Jeg synes, alle Chimay-øllene har en let karakter – de fylder ikke så meget som de andre trappistøl.
Med min forkærlighed for det vinøse, stærke øl, synes jeg denne ”Chimay Bleu” er den bedste. Den mangler dog lidt fylde og intensitet for at nå op på siden af Rochefort og Westvleteren.
Karakter 5
Denne øl fås også i 75 cl flaske under navnet ” Grande Reserve”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar