Jeg
har frosset i dag. Vinden er gået gennem marv og ben, når jeg har været
udenfor. På formiddagens løbetur var jeg forberedt, men ellers har det været
røvkoldt. Så det må jo være passende at afslutte denne gennemforfrosne dag med
en øl af samme navn.
Tyske
Astra fra Hamborg hører til i området omkring Reperbahn, hvor jargonen godt kan
være frisk og direkte, og deres reklamer afspejler dette faktum temmelig
tydeligt. Jeg har tidligere vist nogle af dem. Og deres vinterøl – ”Arschkalt”
er da ingen undtagelse.
Det
er en dunkel vinterøl på 5,9%, der - selvom den skal serveres koldt – godt kan
lune lidt. Fin kobberfarvet øl med svagt, lyst skum. Duften er maltet med
karamel og et strejf af frisk humle. Den er let i karakteren med en prikkende
fornemmelse i halsen. Smagen er maltet med lidt citrus og en fin bitterhed i
eftersmagen.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar