10. Februar 2022
Som jeg skrev forleden er det dejligt at se, at de nye håndværksbryggerier også prøver kræfter med andre øltyper end lige IPA og Stout. Det sker dog sjældent og især med de tyske øltyper. Tysk øl har fået et ufortjent ry for at være lidt kedeligt. Og det er jo også kun de 4 ingredienser - nævnt i Das Reinheitsgebot - man benytter, men det kan man også få meget ud af.
Og det er svært at gøre det bedre end tyskerne selv gør - og når alt kommer til alt måske også unødvendigt.
Forleden fik jeg en af de bedste tyske bockøl foræret - købt ved grænsen, for det er efterhånden svært at få tysk øl her i Aalborg.
Bockøllet stammer, fra Einbeck, der ligger lige vest for Harzen. Men øllet herfra blev så populært, at også borgerne i Bayern fik vældig smag for det. Man forsøgte at kopiere det, men det lykkedes ikke. Derfor engagerede man i 1614 en brygger fra Einbeck til at komme og brygge en kopi af Einbeckerøllet på Hofbräuhaus i München.
På bayersk dialekt blev Einbeck udtalt i retning af Einbock, og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at det blev til 'ein bock' - 'zwei bock' og 'drei bock', og siden bock på tysk betyder buk, ser man ofte en art buk på etiketterne. Også på Mönchshofs øl, der viser en art bjergged med meget store horn. Vi ser også et billede af en glad munk med et stort krus øl.
Mönchshof ligger i byen Kulmbach, der også er en af Tysklands berømte ølbyer. Her har der været mange bryggerier, og selvom mange er forsvundet, findes der nogle tilbage.
Traditionen med at brygge øl går helt tilbage til 1349, hvor der blev anlagt et Kapucinerkloster i byen. Det er nu forsvundet, men det er dette kloster Mönchshof refererer til.
Flasken er med patentprop, hvilket giver den et lidt nostalgisk udseende, der på en måde passer godt til dens lange historie.
'Vollmundiges Bockbier' er en stærkøl på 6.9%. Den er mørk med et lidt rødligt skær af kastanje, og der er et fint hvidt skumlag. Duften er sødlig maltet. Det er en fyldig øl, der ligger behageligt i munden, og smagen er præget af karamelmalt og lidt brød. Humlen ( Hallertau, Perle og Hersbrucker) balancerer smagen på fin vis, til en bitterhed på omkring 30 IBU, der dukker lidt frem i eftersmagen. Sådan skal den skæres.
Karakter 4+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar