Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 5. februar 2022

Tid til en øl - Amager Sorcerer's Lab Oompah-Oompah


5. Februar 2022

For nylig fik jeg foræret et par øl fra Amager Bryghus af en ven. Den ene er fra en serie - Sorcerer's Lab - der fokuserer på øltyper, som bryggeriet ikke tidligere har vist så meget opmærksomhed.

"Vi er konstant nysgerrige", skriver bryggeriet og det har virkeligt glædet mig meget. Jeg synes, det let bliver ret ens, når alle nye øl er IPA'er eller Imperial Stouts, selvom der en mange variationsmuligheder i disse typer. Derfor er det godt, at nogen også prøver kræfter med andre øltyper. Det er nok svært at variere en kölsch, en pilsner eller en bock særlig meget, og også svært at gøre bedre end originalerne, men lad os holde variationen af øltyper så stor som mulig.

Amager Bryghus har her kastet sig over en 'Festbier', der går under navnet 'Oompah-Oompah'. Det antyder jo at festbierstilen ofte bruges til Oktoberfesten, og Amager Bryghus skriver da også, at den er fin at skylle ned, mens en messingtrio spille oompah-oompah musik.

Det er en lys øl på 6,0% med kraftigt skum på toppen. Her hældt op i mit gamle Brøckhouseglas, som jeg ikke fik brugt forleden. Den dufter frisk af sommer og sol. Der er brugt tysk humle og lidt Centennial til at spice den lidt op. Den har en høj drinkabillity. Fin smag hvor den amerikanske humle giver et friskt strejf af citrus, hvilket passer godt til stilen. Et glimrende og let anderledes bud på en festbier, og lige sådan en tankegang, jeg efterlyser. Jeg må helt klart skaffe mig nogle flere i serien.

Karakter 4


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar