Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 10. maj 2021

Tid til en øl - Verdens Største Virtuelle Ølsmagning 3


 10. Maj 2021

Efter en pause, der måske satte rekord som 'Verdens største virtuelle tissepause' blev det tid 'Garden of Serenity' fra Kissmeyer Brewing. Det er en saison, der normalt er den belgisk øltype, men Anders Kissmeyer pointerede at saison ikke er en specifik øltype, men kan have forskellige udtryk.

Historisk set er saison en lys øl - brygget på små belgiske gårde og gemt, så der var øl til sommermånederne. Det har i ældre tider givet en let syrlig fremtoning, som vi ofte finder nutildags også.

'Garden of Serenity' er en nordisk saison på 6,0% - brygget med pære. Det er en uklar, lys bryg med tydelig duft af pære. Det træder til gengæld ikke særlig tydeligt frem i smagen. Den er tør - uden nogen sødme fra pærerne og syrligheden er lidt for dominerende.

Karakter 3


Så var det atter tid til Beer Battle. Denne gang mellem 2 mere identiske øl, nemlig IPA'er fra henholdsvis vestkysten og østkysten af USA.

Den første var en klassiker, der vandt 'Årets Øl ( under 6,0% ) i 2013 - nemlig 'Amarillo & Citra IPA' fra Ugly Duck. Jeg har smagt den før, hvilket var et held, for da jeg skulle hælde næste øl op, væltede jeg mit glas, så jeg kun fik en lille smagsprøve.

Det er en dejlig øl med et godt humlebid, men det var lidt svært at afgive stemme i Beer Battle.



Modstanderen var en IPA fra østkysten med den samme humleprofil. Den har det finurlige navn 'Whirl Domination' og stammer fra bryggeriet To Øl. Det er en New England IPA på 6,0%. Kendetegnet for denne øltype er at den er uklar med en frugtig fremtoning. Humleniveauet er bevidst lavt - ofte er der brugt tørhumling for at fremme smagen uden at bitterheden øges. Her er der kun en bitterhed på 20 IBU. 

Der er brugt både hvede og havre for at give den fyldige, let cremede mundfølelse. Jeg syntes ikke duften var så fremtrædende, men der var masser af smag. Lys frugt med fersken som mest fremtrædende note. NEIPA er en af de mest trendy øltyper for tiden og det var da også den der vandt.

Karakter 3+




Ingen kommentarer:

Send en kommentar