Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 12. maj 2021

12. Maj 2021 - Einstök Toasted Porter


12. maj 2021

Selvom vi går mod lysere tider, skal vi ikke være bange for mørket. Det mener det islandske bryggeri Einstök i hvert fald, og anbefaler deres egen sorte øl - 'Toasted Porter'.

Einstök Ölgjerd blev stiftet i 2011 af Jack Sichterman og David Altshuler og det ligger lige syd for polarcirklen i byen Akureyri. Der er kun 300.000 indbyggere på Island, så allerede fra starten har det været planen at ekportere. En stor del af deres øl sendes til Europa - især Skandinavien, men 30% ender i USA, hvor der er efterspørgsel efter øl med en anden historie.

'Einstök' betyder 'unik' eller 'særlig' og 'Ölgjerd' betyder såmænd 'Bryggeri' ( Ølgård ? ).

De har lavet en 'Toasted Porter' på 6,0%. Dybsort med brunt skum og duft af ristet malt og chokolade. Den føles letløbende i munden. Vandet i området er noget af det reneste i verden - måske er det det, man fornemmer. Det er ristet kaffe og chokolade, der tegner billedet - afsluttet md en pæn bitterhed. Der er brugt 'bayersk humle' - sikkert Hallertau af en art.

Karakter 4


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar