Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 11. maj 2021

Tid til en øl - Verdens Største virtuelle Ølsmagning 4


 11. Maj 2021

Skanderborg Bryghus er et økologisk bryghus, der tænker bærerdygtigt i deres produktion. De r kom fokus på bryggeriet, da de i 2020 bryggede 3 IPA'er til De Danske Ølentusiasters ølvalg. Dem fik jeg godt nok aldrig smagt. De brygger også en serie øl med lokale småbyer - Galten, Låsby osv.

Og så har de en serie luksusøl med navnet 'Great Skanderborg'. Det er 3 øl med høj alkoholprocent - Castrum (IIPA ) - Castellum ( Klosterøl) og Turris ( Belgisk Dunkel ). Den sidste betegnelse skal nok tages med forbehold, for med 10,5% ( 12.5% på hjemmesiden ) er der nærmere tale om en quadrupel.

'Turris' betyder tårn, og det er tårnet på Slotskirken, der pryder etiketterne.

Det er første gang jeg smager øl fra Skanderborg, men bestemt ikke sidste, for det var et spændende bekendtskab. Det er en mørk øl med næsten mahognyfarve og beige/gulligt skum. Så vidt jeg forstod var der ingefær i, og det synes jeg også man kan smage. Det er en kompleks øl med mange indtryk. Malten er dominerende og udover ingefær fornemmer jeg også et strejf af lakrids.

Karakter 4+


De 2 sidste øl var også i kamp. Der var tale om 2 kraftige imperial stouts fra henholdsvis Amager bryghus og Midtfyns Bryghus. Amagers udgave var kraftigere end Midtfyns, men det var en vanskelig opgave at vælge mellem dem.

'The Mortician' er på 10,5% med en IBU på 47, så det er jo ikke en voldsom bitterhed vi blev udsat for. Masser af ristet malt, vanilje og kaffe/chokolade. Den er lidt overvældende i begyndelsen, men vinder langsomt terræn efterhånden som jeg vænner mig til den.



Overfor den står 'Imperial Stout' fra Midtfyn Bryghus - en velprøvet klassiker, der med sin gode balance umiddelbart falder i min smag,selvom det er de samme smagsindtryk jeg får. Som nævnt vænner smagsløgene sig til den lidt mere udfordrende udgave, og afgørelsen i dagens sidste Beer Battle er svær. Det bliver Midtfyn, der løber af med sejren - formentlig pga af balancen.

Amager Bryghus - The Mortician - Karakter 4+

Midtfyn Bryghus - Imperial Stout - Karakter 4+

Det lykkedes at slå rekorden. Over 13000 deltagere til smagningen. En god og hyggelig eftermiddag med pulled pork burger og masser af godt og spændende øl. Godt at man kan begynde at mødes igen, for vi har meget, vi skal indhente.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar