Tid til en øl - Belgian Beer House / Kasteel Donker

2. November 2010

Den første aften på Tenerife gik vi en aftentur i byen. Vi tog en af vejene ned til strandpromenaden, og ud af den ene øjenkrog fangede mit blik et skilt med ”Belgian Beer House”. Det var jo et dejligt syn som betød, at turen ikke kun bød på lette pilsnere, som jeg havde frygtet. Så allerede anden aften tog vi efter aftensmaden hen for at se, hvad stedet kunne byde på.

”Manneke Pis” er opkaldt efter den berømte figur i Bruxelles. Den ligger på en sidegade fra Avenida Raphael ( jeg mener, gaden hedder noget med Mexico ). Stedet ligger under gadeniveau og ser måske lidt lurvet ud med plastikstole og borde, men der er intet i vejen hverken med øllet eller med betjeningen.

Vi blev mødt af en sportstrænet ung mand, der troede vi var fra Belgien eller Tyskland. Han var lidt forbavset over at høre, at danskere også kan lide belgisk øl. Han blev i løbet af ugen overbevist. Min kone fik varm chokolade, og jeg kiggede på ølkortet.

Udover ligegyldige udenlandske øl har de lette øl som Stella Artois, Maes, Jupiler, Palm og Hoegarden Wit. Flere øl fra Leffe og frugtøl fra Lindemanns. Der er kendte belgiske mærker som – Duvel, Judas, Verboden Vrucht og Rodenbach og også en samling af trappistøl fra Chimay, Westmalle, Orval og Rochefort. Der er noget for enhver smag.

Jeg valgte en øl, jeg ikke tidligere har smagt – ”Kasteel Donker”

Jeg fik med det samme en beskrivelse af øllet fra den unge tjener – ”en mørk øl på 11,0%, lidt sød, men god” – og det lød jo godt.”Donker” betyder mørk og er i familie med ”dunkel”. På flasken stod der godt nok ”bruin”, men det er den samme øl.

Tjeneren gjorde mig opmærksom på en lille, flot detalje ved glassets fod, hvor slottet, der har givet navn til serien er lavet i glas. Jeg syntes, det så flot ud og spurgte om man kunne købe et glas. Det vidste han ikke – han ville spørge ejeren, når han kom. Jeg havde jo tænkt at komme tilbage en anden dag, så der var tid nok.

Bryggeriet ”van Honsebrouck” ligger i Ingelmunster i det sydlige Vestflandern. I 1900 købte Emiel og Louisa van Honsebrouck en lille farm og begyndte at brygge øl. Gennembruddet kom i 1953, da Luc van Honsebrouck kom til og begyndte de nuværende serier af øl. ( Brigand – St. Louis – og Kasteel )

I 1075 byggede man en fæstning på ruinerne at et gammelt kloster fra 640. Klosteret var beboet at englændere, hvorfor stedet blev kaldt ”Anglomonasterium”. Det er siden blevet til ”Ingelmunster”. Fæstningen lå strategisk og blev kaldt ”nøglen til Flandern”. Den nuværende borg er fra 1737 og i 1986 blev den købt af Van Honsebrouck familien. I 2001 ødelagde en brand på borgen et bryggerimuseum.

”Kasteel Donker/ Bruin er som sagt på 11,0%, hvilket sætter den i samme kategori som de stærke ”massive ales” eller ”Quadrupel” – det er ikke en almindelig bruinstyrke.

Den er mørk med meget svagt skum. Der er en fantastisk god og kraftig aroma, som bedst kan beskrives som vinøs. Der er tydelig alkohol og også tydelige noter af sveske. Fyldig og varmende i munden med en dejlig hedvinssmag ( der er tilsat ekstra sukker og ascorbinsyre ). Smag af mørk frugt og sukker. Eftersmagen er også præget af sødme og alkohol ( på den lækre - ikke sprittede -måde ). Det er en øl, der bevæger sig helt op blandt de bedste belgiske øl.
Karakter 5

Hvis man skal komme lidt malurt i bægeret, må man desværre nævne, at musikken på stedet er alt for høj og yderst besynderlig. På et tidspunkt drønede en glad salsa ud af højtalerne og nogle kvinder sang i vilden sky, og først et stykke inde i nummeret opdagede vi, at det var en spansk udgave af ”Hotel California” ( oprindelig – og væsentlig bedre – med Eagles ). Derudover var det belgisk slagermusik og andre mærkværdige stilarter. Men alt i alt opvejer det positive klart det negative

Tid til en øl - Tenerife / Dorada – Tropical - Reina

1. November 2010

Så er vi vendt hjem fra ferien på Tenerife. Vi ankom til Playa de las Americas lidt over middag. Denne deciderede turistby ligger på den solrige sydvestkyst. Vores hotel – Coral Beach – var småt og hyggeligt med et lille, men godt poolområde, hvor vi kunne nyde solen og varmen. Vi gik hen til den lokale købmand – Hiberdino – for at købe sandwich, vand og frugt. Og så lidt på butikkens udvalg af øl.

Der var Budweiser, Carlsberg, Bavaria og Erdinger – blot for at nævne nogle af dem jeg ikke smagte.

De første 3 dage havde vi ikke planlagt nogen udflugter. Vi nød solen om formiddagen, spiste frokost på hotellet og så på byen om eftermiddagen. Så her var der lejlighed til at prøve nogle af de lokale øl fra Hiberdino.

”Dorada” er den lokale øl, der fremstilles på Tenerife, så det var naturligt at starte med den. På dåsen ses Tenerifes berømte vulkan – Teide, der er Spaniens højeste bjerg. Bryggeriet er nu en del af CCC-gruppen( Compania Cerveza de Canarias ), men det blev grundlagt i 1939. Dorada bliver især solgt på Tenerife og de andre vestlige øer. I 2009 blev øllet smagstestet i Bruxelles, med fine anmeldelser til følge.

Det er en pilsner på 4,7%. Den er lys og klar med mange bobler. Der er en lidt sødlig duft af malt, men med en snert af citrus. Den føles forfriskende i munden, næsten lidt sodavandsagtig ( spritzig ), men den har en udmærket smag med en pæn bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3

Til aften smagte jeg den på fad i en af de lokale restauranter

Dagen efter åbnede jeg for ”Tropical”, som man til gengæld næsten ikke kan opdrive i restauranterne, men den kunne fås hos købmanden. Den brygges på Grand Canaria og sælges især på de østlige øer. Tilhører også CCC-gruppen. Det er det ældste bryggeri på øerne – fra 1924 og ligger i Las Palmas. På etiketten ses en hund, da man mener at hunde – ”canis” – har noget med øernes navn at gøre.

”Tropical” er også en pilsner på 4,7% og med en dags mellemrum er det måske vanskeligt at registrere de store forskelle, men alligevel….. Den er lys og klar med mange sløve bobler. Duft af støvet strå. Den føles let i munden og smagen er præget at en ascorbinsyreagtig citrus ( ikke nævnt i indholdsfortegnelsen ). Der afsluttes med en let bitterhed. Jeg synes måske, den virkede lidt med neutral end Dorado, men måske var pilsnertrætheden bare ved at indtræffe sig allerede.

Karakter 2+

Om eftermiddagen købte vi et videokamera, og blev præsenteret for en lokal øl – ”Supersol Cerveza”. Det ved jeg ikke, om er rigtigt. Det er vist den samme øl i alle Supersol butikkerne. Jeg havde travlt med at følge med i instruktionen af videokameraet, så min bedømmelse er ikke synderlig koncentreret, men smagen virkede frisk og ret ordinær. Med forbehold …

Karakter 2

3. dag åbnede jeg så for den nyeste øl på markedet. ”Reina” forhandles overalt på øerne, og er den uafhængige spiller. Jeg må sige med det samme, at jeg forstår ikke, hvordan de er kommer ind på markedet, for deres øl er ringe. Dog fik jeg senere på ugen en fadudgave, der måske gav lidt af svaret, for den var væsentlig bedre – herom senere.

”Reina Oro” er en guldøl på 5,0%. Lys og klar med få bobler. Hvidt usammenhængende skum og en lidt kedelig, kemisk duft. Let i munden. Neutral smag efterfulgt af en sur bitterhed

Karakter 1                                               

Playa de las Americas er først og fremmest baseret på turister, så der er engelske og irske pubber, tyske værtshuse osv. Og jeg fandt tidligt på ugen et belgisk værtshus med god belgisk øl, men mere om det i morgen.

Tid til en øl - Cains IPA

23. Oktober 2010

I dag var vi sydpå, for at se hvordan svigermor har fået sig indrettet i den nye andelsbolig. Det begynder allerede at se hjemligt ud, men der arbejdes også på højtryk. Vi hjalp en smule til, men skulle hjem for at pakke. Vi rejser til Tenerife i næste uge. Det er nok ikke det største og vigtigste ølland, men nu må jeg se, hvad det kan byde på. Vi trænger til sol og varme.

Til aften åbnede jeg en ”IPA” fra Cains Brewery i Liverpool. I 1827 gik et skib på grund udfor Cornwalls kyst og hele ladningen af IPA blev solgt på auktion i Liverpool. Indtil da var IPA kun beregnet til eksport til Indien. Men folk kunne lide det humlede stads og man begyndte at sælge det i England også. Det var dengang meget stærkt humlet, hvad man ikke mærker noget til i Cains udgave.

Det er en klar rødgylden øl uden bobler. Udmærket duft af lidt grape og ananas. Den føles ualmindelig let i munden og og de god takter fra duften, følges ikke op i smagen. Først til allersidst fornemmer man lidt grape. Der er stort set ingen bitterhed, og det er svært at forstå baggrunden for at kalde den en IPA, men måske er der historiske grunde, som jeg ikke kender til. Procenten er 3,5%, hvilket også er usædvanligt for IPA’er. Men den er letdrikkelig og egner sig godt som sessiondrink på pubben.

Karakter 2+

Bryggeriet er fra 1850, men blev først overtaget af Robert Cains i 1858. Bryggeriet ejede i dets storhedstid over 200 pubs. I 1991 blev det overtaget af danske Bryggerigruppen, der solgte det igen i 2002 til Dusajn Brothers fra Indien. Bryggeriet og 8 pubs er siden købt tilbage igen.

Tid til en øl - Løkken Kopal Rav / Jacobsen Pale Ale

22. Oktober 2010

Der var blæst og store bølger, da vi i dag besøgte nogle venner, der havde lejet et sommerhus i Lønstrup. I går havde der jo nærmest været storm på stedet, men i dag var det præcis som en efterårstur ved havet skal være. Vi ankom til frokost og det var stillet an med sild og æg og leverpostej. Og en lille porsesnaps til silden. Der var også købt øl ind fra Løkken Bryghus, der kan være svær at skaffe udenfor lokalområdet.

Den første øl havde jeg ikke hørt om før, men det viser sig også at være et helt nyt bryg – ”Kopal Rav”.

1. oktober havde den premiere på Restaurant Gråanden i Frederikshavn. Det er en belgisk blonde på 6,8%. ”Kopal” er en overgangsform mellem harpiks og ægte rav. Jeg forestiller mig dog ikke, at den er flydende, men nu har jeg i hvert fald lært noget nyt i dag.

Det er en smuk ravfarvet øl med en del slør ( den mørke drik i forgrunden er porsesnaps ). En god frugtig aroma, der også går igen i smagen. Det er helt klart den bedste øl, jeg til nu har smagt fra bryggeriet.

Derefter fik vi en ”Stygge Krumpen” – også fra Løkken Bryghus. Den skrev jeg om i juli 2009, men når jeg ser mine notater fra dengang, kan jeg ikke helt få dem til at passe med dagens smag. Den virker mindre sød og lettere i munden, og jeg vil nok bedømme den bedre denne gang. Om det er mig eller øllet, der har ændret sig ved jeg ikke, men det er i hvert fald til det bedre.

Så gik vi en frisk tur til klinten. Vi besøgte Mårup Kirke – eller hvad der nu er tilbage.



Man har revet det meste ned, så der kun står 2 m høje mure tilbage. Havet har også arbejdet sig tæt på, så det er ikke sikkert vi kan se den til næste år. Vores værter har været ved kirken næsten dagligt i den sidste uge. De har haft en del gæster.

Vi gik langs klinten til Lønstrup. En dejlig tur med fantastisk udsigt. I byen så vi lidt på kunsthåndværkstederne, inden turen gik hjem til kaffe og nougathorn. Her åbnede vi den sidste øl fra Løkken – ”Mørk Kutterøl”. Den er beskrevet som ”en mild ale med noter af kaffe og lakrids”, men det er en besynderlig øl. Måske havde jeg forstillet mig lidt porteragtigt, men den føles let , nærmest tynd i munden. Man kunne sige lidt schwarzbieragtig, men den er en overgæret ale. Kaffe og lakrids kan jeg absolut ikke fornemme, derimod er der en syrlig citrusnote, der virker malplaceret.

Jeg havde taget den nye Jacobsenøl med – en ”Pale Ale” på 6,4%.

Det er den første nye øl i det faste sortiment siden 2007, og jeg havde måske håbet på noget andet end en traditionel pale ale. Der er ikke det ”nordiske islæt” som vi var begyndt at forvente, men man har dog forsøgt med en Hallertau humlevariant – ”Hallertauer Jacobsen”. Det er ikke en ekstremøl, men det har jo heller aldrig været Jacobsens ærinde. Men jeg synes ikke nytænkningen helt lever op til tidligere tiders niveau. Det er en smuk gylden øl med flot hvidt skum og en tydelig humleduft. Den er frisk, men jeg synes, humlebitterheden virker lidt anstrengt. Nu blev den også nydt efter kaffe og nougathorn, og det giver nok ikke de bedste betingelser, så jeg vender sikkert tilbage på et mere rimeligt grundlag.

Tid til en øl - Virklund Hvede / Rug

20. Oktober 2010

I 2007 kom min kone hjem fra besøg hos sin mor og havde en julekalendergave med til mig. Øl fra Virklund Bryghus, der ligger i nærheden af svigermors hus. Jeg havde tidligere smagt øl når jeg var på besøg på egnen, men denne gang havde min kone hentet hele sortimentet, så det var en herlig kalenderpakke.

Jeg kunne fra starten godt lide deres øl, især deres pale ale og andre amerikansk inspirerede øl. Men jeg opdager nu, at jeg ikke har skrevet om dem på bloggen. Virklunds øl kan være svære at skaffe udenfor selve Stor-Virklund ( som de siger ), men i dag så jeg nogle i SuperBest i Brædstrup.

Vi tog af sted i går for at male svigermors nye andelslejlighed i Brædstrup.  Hun har købt en lejlighed, der meget ligner den min egen mor købte sidste år her i byen. I går fik vi malet stue, køkken og det ene værelse. Vi var færdige ved 5tiden, og kørte derefter til Middelfart for at besøge nogle gode venner der. Her havde vi en hyggelig aften med god mad og drikke, og vi indledte med en Franziskaner Weissbier i det rigtige glas. Det er jo noget, der glæder en ølentusiast.

Til frokost i dag gik vi til SuperBest, for at købe en sandwich eller lignende, men det havde de ikke noget af. Til gengæld havde de et par nye øl fra Virklund ( jeg har i hvert fald ikke set dem før ). Det lader til at Virklund har gang i en ”kornsort”-serie, for de har brygget en Hvede, en Rug og en Havreøl. Havreøllen var ikke i butikken.

Til frokost ( vi fandt nogle mellemmader i Brugsen ) åbnede jeg ”Hvede”

Jeg havde kun et plastikkrus til at drikke af, og det er jo ikke helt optimalt. Det er en ”nyfortolkning af klassiske tyske og belgiske hvedeøl”. Den er på 5,0% og der er brugt saaz-humle.

Den fungerer desværre ikke. Det må være plastikkrusets skyld. Der er en frugtagtig aroma, der lover meget godt, men øllet er blottet for smag. Man mangler simpelthen et eller andet – krydderi, frugt eller aromahumle, men det eneste man fornemmer er en lidt for kraftig bitterhed, der ikke hænger sammen med noget.

Karakter 2

Da vi vendte hjem til aften åbnede jeg så for ”Virklund Rug” og det var en helt anden snak. Her er de tilbage i de amerikanske humler, som de bruger så godt. Det er en smuk, orange øl med en varm glød. Den ligner uklart rav. Kraftigt hvidt skum. Jeg ser nu på hjemmesiden, at det er First Gold humle ( som er engelsk ), der er benyttet, men den afgiver en dejlig smag af grape og citrus. Rugen giver en blød og lækker fornemmelse. Der afsluttes med en pæn balancerende bitterhed til sidst

Karakter 4

Den sidste ”Havre” er vist en stout, men den må vente til en anden gang

Tid til en øl - Legend

18. Oktober 2010

Engang var det et problem at fragte øl til Indien. Dengang var det for varmt at brygge i landet og turen fra England til Indien gik syd om ækvator, og varmen ødelagde øllet på turen. Man løste det dengang med masser af humle og skabte derved den nu så berømte ”India Pale Ale – IPA” type.

Men da tyskeren Carl von Linde opfandt køleteknikken, og i 1873 afprøvede den på Spaten Bryggeriet i München, blev der åbnet op for nye muligheder for ølbrygning på steder, hvor der tidligere var alt for varmt. Og man begyndte også at brygge på helårsbasis.

I Indien har de taget den undergærede øl til sig. Sikkert på grund af den friske og lette karakter, der er god til at slukke tørsten i varmen. Så mange at de undergærede lagerøl, der sælges i England stammer fra Indien.

Forleden så jeg et par nye øl i Salling – fra SOM-Brewery i Indien. Det er et større foretagende, der producerer øl, vodka, rom og gin. Det er beliggende i nærheden af Bhopal i det centrale Indien. Destilleriet er fra 1986 og ølproduktionen begyndte i 93.

De brygger bla. denne Premium Lager Beer ved navn Legend. Der er ikke nævnt noget om produktionen på deres hjemmeside, men på etiketten står der: ”brewed with natural ingredients”. Der er ikke nævnt noget om ekstra kulsyre, og det må der være tilsat. Man ser den indiske indflydelse med den overdrevne brug af guld på etiketten. Det er dog ikke en guldøl, men en pilsnertype på 4,8%.

Det er en lys gylden øl med mange bobler og et lidt diffust skumlag. Den har en sødlig duft af våd halm og lys malt, hvorfra der dukker en lidt kunstig citrusnote frem.. Den føles meget frisk, måske lidt prikkende sodavandsagtig.. Smagen er neutral, men citrusnoten dukker frem mod slutningen. Efter smagen nærmest er forsvundet dukker en udmærket bitterhed op. Den fungerer udmærket til maden – kinesiske forårsruller – fordi den virker rensende med sin lidt neutrale friskhed.

Karakter 2+

Tid til en øl - Harviestoun Bitter & Twisted

17. Oktober 2010

I går fejrede vi min datters 18 års fødselsdag med familie fra fjern og nær og min kones søster kom med familie fra Sønderjylland – nærmere betegnet fra Jels. Og Brugsen i Jels har et anderledes ( og bedre ) udvalg af øl end vores lokale Brugs. Det ved min svigerinde godt, og hun havde derfor købt et par gode øl med som værtsgave. Den ene var denne skotske ale, der har betegnelsen ”Blond Beer” i stedet for ”Pale Ale” ( ? ). Måske fordi det ikke er en typisk pale ale. Nogle skotske øl er faktisk undergærede, men denne har vundet titlen ”Worlds Best ale” ved World Beer Awards, så den er overgæret. Den er brygget med mindre kulsyre for at minde mest om en real ale fra fad. Der er brugt Hallertau humle, samt den lidt krydrede Challenger og så er den senhumlet med Styrian Goldings. Alkohol 4,2%

”Bitter & Twisted” er fra Harviestoun, som Ken Brooker startede i 1984. Jeg har tidligere skrevet om et par øl fra ham ( 15 apr 10 & 14 aug 10 ). Vi kan genkende stilen på etiketten med den lille frække mus og titlen skrevet på et slynget bånd tværs over midten. Ordet ”twisted” er twisted (forvredet ) for at understrege det. ”Like the twist of a lemon”

Det er en gylden øl uden bobler. Skummet er svagt og hvidt. Den har en krydret duft med lemon og jeg synes bestemt jeg kan fornemme en pebernote. Pga den manglende kulsyre føles den endog meget let i munden. Smagen er frugtig med lemon og en ganske pæn, men ikke overvældende bitterhed i eftersmagen. Mere ”twisted” end ”bitter”.

Karakter 3+