Tid til en øl - Sur Munk / Organic Ale / Hoptimizer

 

14. Maj 2011

I går holdt jeg en ølsmagning på arbejdet, hvor vi skulle igennem 10 spændende øl. ( 10 cl af hver ). Det var et blandet klientel, hvor nogle var med for første gang og andre havde været med mange gange, men vi bevægede os alligevel lidt ud til øllets grænser. Det viste sig, at de fleste kunne følge med.

 

Den første øl var netop sådan en fyr. Mikkellers ”Sur Munk” – en sour ale - baseret på den gamle ”Monk’s Elixir” så vidt jeg har forstået. Etiketten er lidt uforståelig for mig – den viser nogle sure munke, der kører i bil og smider molotovcocktails. Jeg ved ikke, hvad de er sure over. Det er en rødlig øl med fine bobler og en anelse slør. Der lægges ud med en tydelig sødme, der afløses af syrlighed fra den tilsatte vildgær. Acetone og hyldeblomst blev også nævnt som registrerede smagsindtryk. En øl, der faldt i de flestes smag, selvom de jo måtte indrømme, at det var en ny og anderledes oplevelse. Jeg serverede den temmelig kold, for at give et indtryk af aperitif. Den holder 9,99%, så vi åbnede med maner.

Derefter åbnede vi en anden øl fra Mikkeller ( Jeg tror det er første gang nogensinde, at jeg har to øl fra samme bryggeri med ). Det var den nye pilsner - ”Czechik Pilsner” – som jeg skrev om 6. marts 2011. Her var der straks bredere enighed om kvaliteten, og det havde jeg også regnet med. Et par stykker syntes at bitterheden var lige høj nok.

 

 

Den næste øl var ”Organic Ale” fra det hæderkronede Yorkshire-bryggeri Samuel Smith. Den er en relancering af en ale fra starten at 1900 tallet, og etiketten er også designet som dengang. Der reklamerede man nok ikke med ”organic” ( økologisk) for det var det meste vel helt af sig sig. Der er to medaljer afbilledet, noget man har brugt ofte på de gamle etiketter.

Det er en lys, gylden ale med en fin maltaroma og lidt floral humlepræg. Den faldt også i god jord – den har en høj ”drinkabillity”.

Til pizzaen serverede vi ”Nordkraft” fra Nibe Bryghus. Det er blevet en af mine favorit øl til netop pizza og sandwich, og det var der også stor enighed om. Den kan nu kun købes i Cafe Utopia på Nordkraft, men jeg vil da opfordre Nibe Bryghus til at brygge en ny portion. Nu var det jo på Nordkraft smagningen fandt sted, så det var nærliggende at have den med. ( 03. feb 11 ).

Den blev efterfulgt af ”Kama Citra” fra Beer Here, hvor jeg var heldig at Sune fra Vinspecialisten kunne fremskaffe nogle af de sidste eksemplarer. De små piktogrammer på etiketten vakte stor moro. Her har Christian Skovdal Andersen formået at fordoble fornøjelsen fra den originale indiske elskovslære ”Kama Sutra”. Alle stillinger kan udføres med en øl i den ene hånd. Flere af de kvindelige deltagere synes også denne øl var for bitter. ( 30. jan 11 )

Den fremragende keltiske ”Ebulum” blev serveret efter maden. Bryggeriet Heather Ales har skiftet navn til Williams Bros. Det er en gammel druideopskrift fra Wales, hvor man har benyttet modne hyldebær i stedet for humle, men i den nye udgave er humle dog nævnt på ingredienslisten. Den faldt i rigtig god jord hos alle deltagere. ( 09. okt 08 )

Det samme var gældende for ”Malheur 12” fra De Landtsheer i Vallonien. En mørk og spændende øl brygget på champagnegær. En enkelt syntes måske den næsten blev for sød, men den kunne fint erstatte et glas portvin efter aftensmaden. ( 26. okt 08 )

 

Derefter måtte der igen humle på bordet, og det blev det nye fantombryggeri Black Rooster, der stod for det. Bryggeriet er et nyt bekendtskab for mig, men den ene ejer Bill Endersen har brygget siden 2004. I 2006 mødte han Jacob Munk og de blev enige om at brygge sammen. De udvikler stadig øllene på Bill’s hjemmebyggede anlæg, men får dem så masseproduceret ude i byen.

”Hoptimizer” er amerikansk IPA, der er humle og tørhumlet med Cascade og Chinook. ( IBU 75 ). Tørhumlingen giver ekstra kraft til humlen fine aroma, og faktisk blev denne øl ikke opfattet så bitter som ”Kama Citra”, fordi andre smagsindtryk balancerede bitterhed godt. ( Jeg ved faktisk ikke om IBU er højere i Kama Citra ).

En tysk klassiker fulgte efter – ”Aventinus” fra Schneider. Den fantastiske øl er brygget efter Reinheitsgebot, og det imponerede at så mange smagsnuancer kan stamme fra gæren. Jeg har præsenteret den tidligere, og denne gang kunne alle lide den, og syntes det næsten var aftenens bedste øl ( 25. sep 08 ).

Det var dog kun, indtil de havde smag de sidste. En nyklassiker fra Great Divide i Colorado – ”Yeti”. Russian Imperial Stout i amerikansk udformning. Her samarbejder alle ingredienser om at skabe en smagsoplevelse af rang, og det satte alle pris på, selvom bitterheden også her når 75 IBU.

Jeg har nydt denne øl flere gange, men aldrig fået skrevet om den, for jeg synes egentlig den fortjener fuld opmærksomhed. Så jeg må se at få købt en, som jeg kan nyde i fuldstændig egoistisk ensomhed. Men det er jo så kraftig en øl, at den måske bedst egner sig til at afslutte en dejlig aften.

Vi havde i hvert fald en meget hyggelig og spændende aften, hvor både øllet og selskabet var i top.

 

Tid til en øl - Grassroots Seasoned Veteran

9. Maj 2011

Der er et par danskere, der ligger i top med hensyn til antallet af smagte øl. Jens Ungstrup rundede den 14. februar 20.000 forskellige øl, mens Henrik Papsøe måtte vente til 7. april. Det er utroligt mange øl, og de har skrevet om og anmeldt alle øllene på Ratebeer.

Jeg har smagt 1182, så jeg er ca. 18.800 øl bagefter. Det tager mig 4 år at få smagt 1000 øl, så det vil tage omkring 75 år, at nå 20.000 øl. Det er altså i 2086, og jeg vil så være 129 år. Jeg kan vist se frem til et langt liv.

I forbindelse med Ungstrups rekord har Grassroots Brewing brygget en ”Seasoned Veteran”. Den blev indtaget på Lord Nelson i København. Jens Ungstrup skriver på etiketten, at dette er hans nye favorit og han takker alle dem, der har hjulpet ham til at nå det høje antal.

Grassroots Brewing er et kontraktbryggeri. Det er Shaun Hill, der nu er brygger på Hill Farmstead i Vermont, USA, der har stiftet det. Han var tidligere chefbrygger på Nørrebro Bryghus og har også fingre i Fanø Bryghus. Det er også her aftenens rent faktisk er blevet brygget.

Som man kan se, skummer denne øl ret meget. Det kom lidt bag på mig. Det er brygget på byg-, hvedemalt, honning og humle – amerikansk humle ( jeg ved ikke hvilken ). Den er på 6,0% og er brygget som en saison, men vist med mange friheder, så det minder ikke meget om den traditionelle type.

Det er en sløret, gylden øl med små bobler. Hvidt skum, der nærmest minder om candyfloss i konsistensen. Frisk duft af frugt med masser af citrushumle. Man fornemmer grape og hyldeblomst.

Forbavsende blød i starten, men den bliver noget skarpere med tiden. Den har en god fylde. God humlesmag, hvor især grape dominerer ( lidt som min barndoms grapefrugt med sukker til morgenmaden ). Jeg kan ikke lokalisere honningen, men måske er det netop sødmen.

Karakter 4

Tid til en øl - Falsled Kro / Jacobsen Velvet Ale

8. Maj 2011

I weekenden har vi været på en fantastisk gourmetferie til Falsled kro i det sydfynske. Der er foråret længere fremme end her – syrenerne blomstrer, æbletræerne er sprunget ud og solen skinner. Det perfekte tidspunkt til en sådan tur. De fynske bindingsværkshuse med stråtag giver det hele et næsten for idyllisk præg. Falsled Kro er en fantastisk sted, hvor der bliver taget vel imod gæsterne. Værelset var stort og flot med håndmalede klinker på gulvet. Vi fik eftermiddagskaffe i den dejlige gårdhave med 3 små meget forskellige kager til. Stor variation i både udseende, smag og konsistens.

Inden middagen fik vi en Kir Royal med 3 forskellige appetizers til. Igen med stor variation. Vi skulle have en 6 retters menu og havde allerede ved kaffebordet nævnt, at jeg ville fortrække øl til maden. På Falsled Kro bruger de lokalt fremstillede varer ( når ikke de ligefrem er af egen avl ) og de har det gode øl fra Indslev Bryggeriet. Jeg nævnte at ”Svanehvede” kunne være god til fiskeretterne, og ”Hvedebock” til hovedretten, der bestod af vildt, og det var ikke nødvendigt at gentage bestillingen om aftenen – det hele var klart.

Vi tog billeder af samtlige retter, men nu er det jo ikke en madblog, og derfor vil jeg ikke fortælle så meget om den fantastiske mad. Men det var overdådigt – med overraskende og varierede smagsnuancer. Noget af det bedste vi endnu har oplevet, og det er da efterhånden en del.

Dog skal nævnes at både brødet og smørret var marmoreret med mørk malt, hvilket gav et lille pift både til udseendet og smagen ( ægget er smørret ). Jeg syntes af de to øl gjorde glimrende fyldest. ”Hvedebocken” virkede en smule røget og med nogle lakridsnoter, jeg ikke tidligere har lagt mærke til. Måske blev de trukket frem at ”rådyr på syltet fennikel, bøgehatte og sky med aromaer af fennikelfrø og lakridsrod”. Dejligt at der ikke kun var vin til maden.

Her til morgen fik vi et overvældende frokost/brunchbord, der ligeledes var yderst varieret. Et yderst behagelig velværeophold.

Herhjemme igen havde vi inviteret svigersønnen på besøg til grillmad. Jeg havde forleden fundet en ny ale fra Jacobsen i Metro – ”Velvet Ale”. ”Blød vinøs og uden bitterhed” står der på etiketten. Jeg havde hørt at det var en dameøl – et nyt koncept, som Jacobsen vil indføre.

På fredag holder jeg en ølsmagning og havde tænkt at denne øl kunne komme med, men det kommer den vist ikke. Den lever desværre ikke op til fordums spændende eksperimenter fra bryggeriet. Det bliver dog godt nok eksperimenteret, men resultatet nærmer sig mere en cider end en øl. ( Min datter sagde godt nok at det lugter af øl )

Brygget på byg- og hvedemalt, med ekstra kulsyre og sukker  får vi en meget lys øl på 5,9%. Der er utroligt mange bobler, der er med til at give den sodavandsprægede fremtoning. Blødt hvidt skum. Der er en duft af fersken og lidt frugtig syrlighed. Den føles let og prikkende.  Fersken og frugt træder og frem i smagen, hvor det næsten ingen bitterhed er til stede. Som sagt minder den mere om en cider, og jeg vil tro at de fleste vil vælge en cider, hvis de trænger til denne type drink. Det er egentlig en unødvendig øl.

Karakter 2+

På den igen – fortsæt i det gamle spor med nordiske ingredienser.

 

Tid til en øl - Stjær Julebryg 2010

5. maj 2011

Har været til første danseprøve på ”Robin Hood”. Det er ikke svære trin, men det kan godt føles lidt hårdt for de gamle knæ. Men sjovt er det, og vi skal have solbriller på i stil med Blues Brothers i det ene nummer – fedt.

Det er jo ved at være koldt igen, så det er helt på sin plads at åbne skabet sidste juleøl. Jeg fik den af min nevø i fødselsdagsgave i april. Han kender vist bryggeren – eller kender en, der kender bryggeren.

Stjær Bryghus har jeg skrevet om før, men det er meget sparsomt, hvilke oplysninger der er tilgængelige.

Det er en mørk øl med et orange skær, når bundfaldet kommer med. Lyst skum. Vinøs aroma med alkohol, blomme og lidt krydderi. 8,0% alk. Der er en dejlig brusen i munden. Man fornemmer blomme og rosin i begyndelsen, men det afløses af en lidt mere krydret note. Eftersmagen har en passende bitterhed.

Karakter 3+

Tid til en øl - Ugelris Dubble

4. Maj 2011

Den belgiske mørke ale har mange navne og endnu flere stavemåder – Bruin, Brune og Double eller Dubbel. Men Ugelris Bryghus har en stavemåde, jeg ikke har set før – Dubble. Måske er det inspireret at den lyse Tripel eller Triple – måske et smart reklamepåhit - måske er det en stavefejl. Der gives i hvert fald ingen forklaring på det.

Men det har selvfølgelig heller ikke nogen betydning. Det vigtige er jo, hvordan den smager. Jeg har skrevet om et par øl fra Ugelris tidligere og det har været et godt bekendtskab. Derfor var det med store forventninger, jeg åbnede denne ”Dubble” til aftenens ret – steg flæsk.

”Brygget på de bedste belgiske ingredienser” – står der på etiketten, men det er jo ikke meget oplysende.

Det er en mørk øl på 7,0% med gulbrunt skum, der hurtigt aftager. Aromaen er præget af sukker og mørk frugt. Den føles let i munden, men med stor fylde i smagen. Måske en anelse for livlig, men så er den i hvert ikke for tung. Kan minde lidt om Grimbergen. Det første smagsindtryk er søde og derefter dukker der noter af mørk frugt frem – mere rosin end sveske. Der afsluttes med en prikkende og lidt bedøvende fornemmelse.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Duck-Rabbit Märzen

2. Maj 2011

Det første bryggeri i North Carolina blev stiftet i 1774 – Single Brother’s Brewery. Siden er der jo kommet flere til, især efter 1985, hvor brewpubs blev lovlige. I 2005 vedtog man en lov der tillod, at øl kunne have en tilladt alkoholprocent på 15% i stedet for de 6%, der indtil da var gældende.

Aftenens øl er dog netop på 6,0%, så den var også gået i gamle dage.

Duck-Rabbit Brewery er mest kendt for deres mørke øl ( ikke af mig, for jeg kender kun denne ). Bryggeriet ligger i Farmville og solgte deres første øl i august 2004. De skriver: ” når vi brygger er vi glade og vi danser. Under gæringen synger vi blidt for gæren”. Om det kan smages er jeg ikke sikker på, men det lyder da hyggeligt - og alternativt.

Duck – Rabbit logoet er inspireret af en gammel tegning af filosoffen Wittgenstein. Stifteren af bryggeriet Paul Philippon var - inden han slog sig på ølbrygning – professor i filosofi, og syntes af den dobbeltbetydende tegning kunne beskrive hans liv og gøren.

Ser man en ”Duck” eller en ”Rabbit” – ”And” eller ”Kanin”.

Denne ”Märzen” har undertitlen ”Fest Lager”. En märzen er en undergæret , bayersk øltype, der blev brygget i marts måned, for at kunne holde hele sommeren, hvor det var for varmt til at brygge øl. Når man nåede til oktober kunne man begynde at brygge igen. Så skulle man jo have drukket det andet, og derfor var det meget belejligt med Oktoberfesten, der blev indstiftet i 1810 til det kongelige bryllup.

Det var bryggeriet Spaten, der som de første i 1860erne bryggede en Märzen specielt til Oktoberfesten. Det var en stærk Wiener-agtig øl, der siden hen er blevet væsentlig lysere. Derfor har logoet på aftenens øl fået en lille kæk tyrolerhat på.

Ryan Witter- Merithew, der nu brygger på Fanø Bryghus har tidligere brygget på Duck-Rabbit, så der er en lille dansk fodnote til beretningen.

Det er en flot, klar kobberfarvet øl med meget spredte bobler og svagt skum. Boblerne sidder nærmest fast på glassets inderside. Meget aromatisk duft med karamel og sukker og en snert af vingummi. Meget livlig og prikkende i munden. Sikkert for at lave ”fest”, men det virker lidt påtaget og passer ikke helt med smagsindtrykket. Man fornemmer karamel og sukker i starten, men det forsvinder hurtigt og efter et kort strejf af syrlighed kommer en balancerende bitterhed frem.

Karakter 3+

Tid til en øl - Bierwerk Aardwolf

1. Maj 2011

Det er et par dage siden, jeg sidst har skrevet for det er blevet sent og der har ikke været nye øl på programmet. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har drukket et par øl i ny og næ.

Torsdag øvede vi sent med ”Robin Hood”, og jeg havde et par ”Old speckled hen” fra Morland med, som vi kunne smage efter prøven. Der hentydes en del til ”stærk øl” i stykket, og selvom dette ikke er stærkt, så er det i hvert fald engelsk.

Fredag fik vi grillmad i madklubben og dertil forskellige øl fra bla. Everand og Kaiserdom.

Lørdag var vi til afdansningsbal, hvor vi dansede 6 forskellige danse, og det gik heldigvis godt.

Om aftenen besøgte vi nogle gode venner og fik dejlig aftensmad, og dertil øl fra Thisted og Skagen – og en ”Ammestout” fra Beer Here.

Netop Christian Skovdal Andersen fra Beer Here er også på banen her til aften. Vi havde en lang gudstjeneste med 3 dåb og 2 klasser konfirmander med forældre, og derefter øvede vi atter på ”Robin Hood” – alle fællesnumrene.

Så her til aften var det tid at slappe af med en god mørk øl. Christian Skovdal er flyttet til Sydafrika og har åbnet et bryggeri på den yderste spids af kontinentet. ”Bierverk” er navnet – hvilket er en direkte oversættelse af hans første danske bryggeri – ”Ølfabrikken”.

Det er foreløbig kommet 2 øl fra bryggeriet – ”Vlakvark”, en bitter på 3,8% ( navnet betyder vortesvin, og det er netop sådant et, der er blevet logo for bryggeriet ). ”Aardwolf” - ( betyder vel noget i retning af jordulv, og er navnet på en hyæne) – er en kaffestout på 8,5%.

 

Brygget på 5 forskellige typer mørk malt, molasses ( sukker ) og ristede afrikanske kaffebønner. ( Forleden fortalte Anders Kissmeyer om samarbejdet med en baristo, der pointerede af netop afrikansk kaffe var godt til øl pga af dens mildhed ).

Det er en kulsort øl med brunt skum, der dog virker lidt groft. Dejlig duft af kaffe med sukker og lidt chokolade. Den virker meget blød i munden og også blød i smagen. Man fornemmer en behagelig rund kaffe med mælk og sukker ( kan godt minde lidt om Ammestouten ). Bitterheden er ikke påtrængende, men indfinder sig ligeså stille efter et stykke tid.

Karakter 4+