Tid til en øl - Øl fra Gjøl / Coolhead

 29. Marts 2023

Forleden da jeg var hos ølsmageren på Gjøl for at vælge øl til vores smagning, åbnede han en øl fra det finske bryggeri Coolhead. Der er altid spændende smagsprøver ved besøgene.

Coolhead blev grundlagt i 2016 i Tuusula af Cleber Goncalves, men flyttede i 2021 til Wiikki i Helsingfors. De fokuserer på Nordic sour og IPA. En blanding af ren og minemalistisk nordisk smag blandet med farverige og spændende nuancer fra troperne.

'Salted Liqurice Raspberry Sour, er betegnet som en 'nordic sour', men når der er salt i, er det i min verden en gose. Selvom der er tilsat mange smagsvarianter.

5,0% alkohol, en smuk orangerød farve og tydelig smag af alle ingredienser. En raffineret øl.

Karakter 4

Jeg havde bedt om 2 forskellige slags sour og og havde jo allerede en italiensk gose på menuen, så derfor foreslog Jesper en 'pastry sour'. Det er en øltype, jeg ikke kender til, så det lød jo vældig spændende. Jeg kender pastry stout, hvor opgaven er, at det ikke bliver for vammelt sødt- selv for en sukkergris som mig.

'Cranberry Fudgesicle' er på 7,0%. Den er rød af bærrene og virker næsten tyktflydende. Jeg synes den minder om rabarbertrifli, med blanding af syre og sødme. Jeg kender ikke en tranebærtrifli, men det er jo nok det, der giver syren. Dessert på dåse. En spændende oplevelse, men det bliver ikke umiddelbart en favoritstil.

Karakter 3+

tid til en øl - Øl fra Gjøl / Fuller's / Piggy Brewing

28. Marts 2023

Mange af de helt nye bryggerier spyr nye øl ud i en lind strøm, for nutildags er efterspørgslen efter nye øl så stor, at man kan leve af det. Man brygger ikke den samme DIPA 2 gange og det er naturligvis spændende . Jeg kender godt det med at vælge den nye øl på hylden fremfor den kendte, og jeg er også ofte blevet skuffet over mit valg. Disse nye øl er hypede, men da de ikke er længe på markedet, når de aldrig at blive klassikere. En del af de øl, vi havde med på smagningen, findes ikke længere i bryggeriets sortiment.

Men Ølsmageren Jesper fortalte, at der er en ny tendens, hvor unge, nye øldrikkere begynder at udforske de gamle klassikere. Derfor har han også nogle af dem på hylden. 'Bishops Finger' fra Shepards Neame og Fuller's fremragende 'ESB'.

Sidstnævnte smagte jeg første gang tilbage i 2007, men det er efterhånden længe siden, jeg har smagt den. Så da han foreslog den, kunne den være et fint bindeled til vores ølklubs tidlige år.

Fuller's ligger i London er stammer fra 1845, og deres ESB blev brygget i 1971. Extra Special Bitter er en erstatning for en tidligere øl - 'Old Burton Extra'.

Burton upon Trent var stedet for de engelske IPA'er, men IPA var på dette tidspunkt ved at forsvinde fra verdensmarkedet ( blev genoplivet af amerikanerne ), så ESB er måske en slags IPA. I forhold til nutidens æl en fredsommelig en af slagsen, men stadig med god smag og - efter engelske forhold -  solid bitterhed. Min kone serverede forskellige tærter, og den passede glimrende til maden.

Karakter 4 ( måske lidt nostalgi )

Vi åbnede også en anden øl til maden. 'Rebel Monk II' er en saison på 5,8% - lagret på Saint Estephe rødvinsfad. Det giver en let syrlig fremtoning men med et tydelig og meget behageligt islæt fra fadet. Den virker både elegant og raffineret.

Karakter 4+

The Piggy Brewing Company ligger i Liverdun, Frankrig - nær Nancy. Det er et af de ældre bryggerier i vores smagning - 2010. Lorenzo Gamba slog sig sammen med 2 lokale bryggere - Pierrot Fechtig og Romain Bach, og de havde en fælles kærlighed til 'fede' amerikanske stouts. Og grise er i den grad fede - heraf navnet. Grise er også kendt for at dele mad med hinanden, så 'Porcane filosofien' tog form. Fede i ånden og indstillet på at dele deres øl med andre. I starten var de gypsybryggere, men i 2019 fik de deres eget bryggeri.

Tid til en øl - Øl fra Gjøl / Birrificio Italiano / Ca' del Brado

 27. Marts 2023

Lørdag holdt jeg en ølsmagning for vennerne. Vi har mødtes til smagninger siden 2006, så det er meget øl, vi har stiftet bekendtskab med. Denne gang var emnet 'Øl fra Gjøl'.

Gjøl har fået en rigtig, velassorteret ølbutik i garagen hos Ølsmageren. Der er åbent hver fredag, og der er altid godt med smagsprøver og en god snak med Jesper Mørkholt, der ejer butikken. Han har over 300 forskellige øl på hylderne og mange af de nye hypede bryggerier, som jeg ikke tidligere har skrevet om.

Så min ide var 2 DIPA'er, 2 Sour, 2 Imperial stout + det løse fra nye bryggerier og ikke kun stærke bryg. Jesper tilbød at finde øl, og han kender sin butik godt, så det blev en spændende samling øl.

En enkelt klassiker fra England, men ellers var de store øllande ikke repræsenteret.

Den første øl var en pilsner - 'verdens bedste', mente Jesper. Jeg så i et gammelt Ølentusiastblad, at den havde vundet en pilsnersmagning i en af lokalafdelingerne, så måske var der noget om snakken.

Birrificio Italiano er et af Italiens ældste mikrobryggerier - fra 1996. Det ligger i Lurago i Lombardiet   ( mellem Milano og Como ). Agostino Arioli åbnede en brewpub i 96 og lancerede der 2 øl - bla pilsneren 'Tipopils', der blev en stor succes og stadig brygges. 

'Tipopils' er på 5,2%. Den er lys og gylden. Den betegnes som den første 'dryhop' pilsner i verden, og man lægger mærke til en frisk humlet aroma. Arioli bruger Spalter Select, men har eksperimenteret med mange tyske humletyper. 

Han betegner typen som en italiensk pilsner. ' Tipopils' betyder 'en slags pilsner'. Smagen er god - bitterheden kommer lidt sent, men er fint balanceret.

Karakter 4

Da jeg så, den var fra 1996, tænkte jeg, om jeg havde smagt den før og konsulterede mine lister. Det havde jeg, og jeg ville gerne sige, at den nu er bedre end jeg husker, men fakta er - at jeg ikke husker den. Den har ikke gjort væsentlig indtryk og min vurdering var også middelmådig. Men det er en god pilsner, selvom jeg nok stadig foretrækker den tjekkiske udgave

Den næste øl var også italiensk, men i en helt anden boldgade. Ca' del Brado er et nyt bryggeri fra 2015. Det ligger nær Bologna, og har specialiseret sig i syrlige øl. De lagrer alt deres øl på hjemmelavede træfade.

Ca' henviser til at det er det lokale miljø med gær og bakterier, der er kernen i brygget og Brado betyder henholdvis ' langsom' ( græsk ) og 'den vilde måde' ( italiensk ).

'Zena' er en gose på 6,4%. I 1965 fandt man i dalen 'Val de Zena' skelettet af en 9 m stor hval fra pliocæntiden. Denne øl er tilegnet hvalen, der søger havet for at komme væk fra varmen i dalen. Der er brug for en forfriskning.

Gose er en øltype fra Goslar i Harzen, hvor der er meget salt i undergrunden. Derfor er vandet også salt, og det kendetegner typen. Jeg har aldrig smagt en original gose. De, jeg har smagt, har alle været tilsat frugtsmag, men 'Zena' er tæt på originalen med kun koriander tilsat.

Det er en klar, gylden øl med en syrlig duft, og man fornemmer tydelig saltet. Smagen er i retning af æbleeddike. Den er forfriskende, men efterlod lidt delte meninger om bordet.

Karakter 3+

Tid til en øl - Meget stærke Barley Wines

18. December 2022

I går fik vi besøg til en hyggelig aften . Vi skulle have vegetarretter og det smagte dejligt. Inden maden lagde vi lidt julestemning med en 'Glühkriek' fra Liefmanns. Liefmanns syrlige øl er ikke spontangærede, men baseret på Oud-bruin. Der er naturligvis tilsat kirsebær, som det hører sig til, men derudover er der en krydderblanding af kanel, stjerneanis og nelliker. Man varmer den op til omkring 70 grader, så der er ikke noget at sige til, at alle syntes, det smagte mere af gløgg. Selv de 'ikke-øldrikkende' i selskabet fandt den god.

Karakter 4 ( den smager dog ikke meget af øl )

Til suppen åbnede jeg en flaske 'Brokilde Vinter' ( Tripel ) og til den efterfølgende svampegullash en Gouden Carolus Christmas, der virkelig faldt i god jord.

Jeg har fået 4 øl i adventsgave fra min kone. Alle fire på en gang. 4 Barley wines på 18,% - lagret på forskellige fade. De er fra Ø-bryg på Thurø, men købt hos Ølsmageren på Gjøl.

Med 18% i flasken har jeg tænkt, det er bedst ( og hyggeligst ) at dele den med øldrikkende venner.

Vi åbnede den, der er lagret på caribisk romfad. Det er en barley wine på 14 %, der er lagret på fadet i 40 mdr, hvilket bringer den op på ca 18,0%.

Den har en flot farve af mahogny. Der er ikke meget skum, men en inciterende duft af rom fra glasset. Balancen er meget fin. Selvom man kan fornemme alkoholen, er den ikke sprittet, og den skjuler de 18% glimrende. Tydelig smag af romfadet. En øl der bragte superlativerne frem fra gæsterne.

Karakter 5+

Snakken gik på stærkt øl, og de havde ikke smagt den fadlagrede udgave af Frederikshavns 'Keine Hexerei'. Jeg havde et par stykker i kælderen, så vi toppede 18.0% med 19,4%. Det var ikke romudgaven, som jeg synes netop er lidt sprittet, men den, der er lagret på Stauning Whiskyfad. Jeg tog intet billede, da jeg har smagt og anmeldt den før, så billedet her er fra Nordic Brew Festival sidste år. Også her var der store smil og lovord fra mine gæster. Jeg kan godt finde de alkoholtunge øl på 14-16% lidt for massive og voldsomme, men det hjælper helt klart på de fleste at blive lagret på fade. Det letter indtrykket, og raffinerer smagen.

Karakter 5+

 

Tid til en øl - Rodenbach Red Tripel ( 200 års jubilæum )

29. November 2022

Bryggeriet Rodenbach stammer fra 1821 og det var i familien eje indtil 1998, hvor det blev overtget af Palm. Det ligger i Roeselare og er kendt for deres syrlige øl i stilen Oud Bruin. Jeg har smagt og anmeldt flere her på siden.

I anledning af 200 års jubilæet i 2021 udsendte de en 'Red tripel', der er en blanding af en tripel og deres Oud Bruin.Den er lagret i 2 år på egefad, hvilket jo er med til at skabe syrlighed. Denne er dog dæmpet en del at triplen, men ikke så meget, så det slører, at det er en Rodenbach.

Den er kraftig på 8,2%, med en behagelig duft og smag, og dette raffinerede strejf af syrlighed, der kendetegner deres øl. Helt klart et mesterværk.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Nordic Brew Stærke Øl

12. November 2022

Dette afsnit indeholder nu ikke kun 'stærkt øl', men mere nogle af de andre øl, vi smagte på festivalen.

Hos Anarkist fik jeg 5 cl af juleøllen 'Red Noses' og 5 cl af 'Pina Colada Milkshake IPA'. Den er på 6,7%, så det er da en 'strong ale'. Brygget med ananspure, vanilje og kokosflager. Humlen er Sabro, Mosaic og Citra. Det giver en meget lys gul øl, der er uklar og med en frisk duft af ananas. Den virker forfriskende og kunne nok fungere bedre en varm sommerdag end lige ind under jul.

Karakter 3+

Ved Vrå Bryghus' stand havde man oprettet et nødapotek. Hej kunne man bliver kureret for diverse sygdomme. Den stærke 'Junipepper' kunne hjælpe mod social angst og urimelig opførsel, men man må påregne visse bivirkninger. Ved overdreven forbrug kan der forekomme synsforstyrelser.

Vrå Bryghus har fået ny brygmester. det er Kent Boalt, der tidligere var hos Løkken Bryghus. Vi fik en lang snak med ham og med Henrik Boll, der har været med til at starte Vrå Bryghus, og som også har brygget der i flere år.

Henrik er en af vores bedste venner og han har været med i vores lille ølklub fra starten. Vi har fulgt med fra starten da han begyndte at brygge og har fulgt 'Junipepper' og den udvikling gennem tiden. Det er hans øl, som Kent Boalt nu har givet sig i kast med, og det er en slags signaturøl for Vrå Bryghus. Oprindelig hed den 'Junipepperper', hvilket jeg synes er sjovere, men måske ikke helt så mundret. Det fortæller til gengæld tydeligt, hvad man kan vente - enebær ( juniper ) og peber (pepper). Kent udgave var blevet lidt stærkere end originalen ( 8,2% ) men det kan denne fremragende øl godt klare. Faktisk klædte det den godt.

Karakter 4

Kent Boalt har også sine egne nye opskrifter med. En 'Stout' brygget med valle fra Ingstrup Mejeri. Det lyder umiddelbart lidt specielt, men det er ikke noget man lægger så meget mærke til. Der er også brugt røgmalt, hvilket giver en svag smagnuance. Ganske glimrende, og så vidt jeg ved, den første stout brygget på Vrå Bryghus. Det er ikke de lokales største favorittype.

Karakter 3+

Rockabilly Brew havde vist den eneste belgiske øl på festivalen. I hvert fald den eneste jeg så, men der var også flere stande jeg ikke nåede i denne omgang. 'Stilettos & Tatoos' er en belgisk Trippel på 9,5%. Ligesom en kvinde, der ikke vil sættes i bås og både går i stiletter og har tatoveringer, vil denne øl heller ikke låses fast som udelukkende en trippel. En mellemting mellem trippel og quadruppel. Jeg mener nu nok at trippeldelen har klar overvægt. Den har et smukt orange skær og en god fylde.

Karakter 4

Hos Too Old To Die Young havde de også et bud på en IPA. 'Sydhavnsbajer' er en DIPA på 7,8%.

Den har en kraftig smag og en god humlebitterhed. Yderligere oplysninger har jeg ikke kunne finde.

Karakter 4

I Frederikshavn har man specialiseret sig i meget stærke øl. Sidste år smagte vi de fadlagrede udgaver af 'Dark Quarterer', 'CEO Reserve' og 'Keine Hexerei'. Sidstnævnte var Danmarks stærkeste øl på 19,5%. I år blev denne rekord slået , men denne gang var 'Keine Hexerei' lagret på romfad. 24,0% nåede den op på. Det var en stærk omgang, hvor spiritusen - modsat sidste år - spillede en tydelig rolle. Udover det sprittede indtryk var det en glimrende øl, og jeg er ellers ikke så glad for rom og øl.

Karakter 5

Men det er ikke Danmarks stærkeste øl, for Frederikshavn Bryghus har også eksperimenteret med typen Eisbock, hvor man gentagne gange fryser vandet og fjerner det, hvorefter man gærer videre. Det giver svært høje procenter.

'Eisbock 38' er på 38,0%. Man kunne få 2 cl for 2 poletter, men vi delte og fik 1 cl for en enkelt polet. Og det var såmænd også nok. Det er mere en sjov oplevelse end godt øl. Det minder mere om et shot - nogle sagde 'Nordsø Olie'.

Jeg har tidligere smag 'Armaggedon' fra Brewneister, der var på 65% og den var bare vammelsød - uden det skarpe der ellers præger meget spiritus. Derfor undrede det mig at denne Eisbock havde dette præg af en bitter.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Nordic Brew Juleøl

11. November 2022

Ved Nordic Brew Festivalen i Frederikshavn gik vi også på jagt efter nye juleøl. Vi lagde ud hos Amager Bryghus, der nok plejer at levere spændende øl. Deres 'Julebryg' skifter opskrift hver år, hvilket jeg faktisk ikke var klar over, så det er længe siden, jeg har smagt den.

Det er en Red Ale på 6,5%. Smuk farve og lidt groft skum. Lidt neutral duft og smag, men eftersmagen brød jeg mig ikke om. Svært at give en begrundelse og vennerne synes godt om den, men det var ikke lige mig.

Karakter 2+

Derefter gik vi til Anarkist, der mindsanten også havde en Red Ale som juleøl. 'Red Noses' er på 5,5% og bitterheden på 25 IBU, så her er humlesmagen til slut ikke så dominerende. Der er lagt vægt på malten. Der er tilsat rugmalt og tranebær, hvilket er med til at give den røde farve, og det giver også lidt frugtig smag. Det er en øl, der ikke gør nogen fortræd, men den løfter sig heller ikke ud over almindelighed.

Karakter 3

Hjort fra Aalborg har jeg kun haft gode erfaringen med og satte derfor næsen op efter deres nye 'Hjorts Jul'. En Imperial stout lagret på egetræ og tilsat orangelikør. Der lyder godt, men af en eller anden grund gik de 2 ting ikke godt i spænd. Det skarpe, syrlige præg fra fadet fungerede ikke sammen med likøren, så desværre ikke en klassiker på julebordet.

Karakter 2

Jeg synes, vi var kommet lidt dårligt fra start, men nu gik turen til Fanø, der havde en julespecial brygget med kveikgær.

Kveikgær er  en gærtype, der muliggør en meget hurtigt gæringsproces. Hvilken betydning det ellers har for smagen, er jeg ikke klar over.

'I'm Dreaming of a Kveik Christmas' er en DDH Oat Cream IPA på 5,7%. Bitterheden er på 32 IBU.

Brygget med havreflager og humlet med Amarillo, Cascade, Mosaic og Simcoe, hvilket giver en blød, behagelig øl med masser af citrussmag. Måske lidt svært at fange julestemningen, men alt i alt en glimrende øl, der kan balancere lidt af de sødladne øl i juletiden.

Karakter 4

Thisted Bryghus har altid været storleverandør af juleøl, og mange er blevet klassikere på julebordet. De er der også i år, hvor det nye tiltag er en juleudgave af Limfjordporter. Der er tilsat vanilje og portvin, og det giver en sødere og mere julet smag, men det kan ikke leve op til originalen og er nok ikke en nødvendighed.

Karakter 3+

Ved Too Old To Die Young var der to juleøl i spil. Begge kunne godt fremkalde nogle skeptiske miner, men man skal ikke forlade sig på fordomme.

'Mojn Santa' er en hvedøl tilsat kardemomme og mandarin, og det lyder umiddelbart som en vammel sammensætning. Jeg har før smagt kardemomme i juleøl, og det er ret dominerende. Too Old To Die Young har åbenbart styr på doceringen, for de to ingredienser spiller utroligt fint sammen. Frisk og tilpas julet. Der er brugt almindelig alegær, så der kommer ikke forstyrrende smagsvarianter ind derfra. Alkoholprocent på 5,6%

Karakter 4

Den anden - stærke, mørke juleøl - baserer sig på bryggeriets Imperial Stout 'Sorte Tanker'.

'Sorte Juletanker' er en pastry Imperial Stout på 10,5%, hvor der er tilsat honningkage, kanel, ingefær og laktose. Jeg har tidligere år opponeret en del mod denne slags øl, der let bliver klæbrigt vamle, men igen er doceringen perfekt og øllet smager faktisk af honningkage fra Christianfeld.

Måske er en hel dåse lidt voldsom, men som deleøl er den lige i skabet.

Karakter 4+