Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 25. januar 2009

Tid til en øl - Smisje Kerst

25. januar 2009
Nu er der gået en måned siden jul og det er på tide at få de sidste juleøl drukket. Der er dog stadig et par store flasker tilbage, men den øl fra De Regenboog er den sidste lille flaske. Det er en øl på 11,0%, der bærer navnet ”Smisje Kerst”, hvilket vist betyder jul. Etiketten er tegnet af Bill Coleman, og viser endnu engang Belgiens stolte tegneserietradition.
Det er en rødbrun øl med en del slør og den bliver decideret uklar når bundfaldet kommer med.. Skummet forsvinder hurtigt, men bliver hængende på siderne af glasset. Duften er præget af alkohol og krydderi og en smule syrlighed, jeg ikke er helt klar over om skal være der. Øllet føles lidt agressivt pga af alkoholen der ikke er så godt skjult. Smagen er først sød maltet og krydret, men så træder syrligheden igennem midt i munden og det er denne syrlighed der fortsætter til eftersmagen. Jeg har ikke set andre beskrivelser af denne øl som syrlig, så måske er det en fejl.  På den anden side har jeg i år oplevet flere belgiske juleøl med dette syrlige strejf. Det er ikke i de juleøl vi finder i stormagasinerne. Der er det sødme og krydderi der er dominerende, men i en del specialbryg mærkes en tendens til større syrlighed eller større bitterhed.
Karakter 3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar