Den kolde mørke tid kalder på stærkt, mørkt øl, som man kan lune sig ved. Og her kommer de engelske ”Porter” og ”Stout” passende ind.
”Porteren” stammer fra 1700-tallet, hvor de engelske dragere ( porters ), der skulle losse og laste skibene, havde brug for væske og føde. Derfor brugte man meget mørkt malt, der gav et indtryk af et måltid, så man fik kræfter til arbejdet. De første porters var alkoholsvage – ofte var det en billig blanding af almindeligt, mørkt øl og det tynde tredje udtræk af malten. I 1722 fandt Ralph Harwood fra Bell Brewhouse på at producere øllet på bryggeriet, så man ikke skulle bruge tid på at blande i pubben. Han kaldte øllet ”Mr. Harwood’s Entire”. Det blev hurtigt den mest solgte øl i London.
Porteren var årsag til en af de store katastrofer i ølhistorien. Øllet blev opbevaret i kolossale tanke på over 2 mill. liter øl. I 1814 gik der hul på sådan en ( mindre ) tank og øllet fossede ud – ødelagde bryggeriet og dræbte 8 mennesker. En øl-tsunami.
De mere velstillede borgere ville naturligvis også være med, men ville have bedre kvalitet og derfor opstod begrebet ”Stout”. Det betyder ( ligesom på dansk – stowt ) en ”stolt” øl. En øl, der kan være sig selv bekendt. Siden er typen udviklet sig i mange retninger – Dry Stout ( Irland ) – Imperial Stout – Sweet Stout og mange flere.
Det er noter af chokolade, kaffe, lakrids og mørk malt og frugt. Man smager bitterhed fra den ristede malt og indimellem røg og tobak. Det er gode, kraftige øl til vinteraftenerne.
Her er nogle af dem jeg kender til.
S-Närke-Kaggen Stormaktsporter-?%-Helt fantastisk stout-5+
US-Avery-The Czar-11,3%-Den bedste stout til dato-5+
DK-Beer Here-Essentia Bina-16,0%-Olieret, varm og stærk-5
DK-Horn Beer-Caribbean Rumstout-11.0%-God med røg og rom-5
DK-Midtfyn Bryghus-Imperial Stout-9,5%-Fyldig uden at være su -5
DK –Nørrebro-La Granja Stout-7,5%-Sød med chokolade og kaffe-5
B-Ellezelloise-Hecule Stout-9,0%-Mange nuancer.-5
NL-De Molen-Steen & Been-11,5%-IBU 100. Fyldig. Lidt røg-5
SK-Brewdog-Paradox Grain-10,0%-Baseret på Rip Tide. Lidt rå-5
SK-Brewdo-Paradox Islay-10,0%-Islay fad – røg-5
SK-Brewdog -Paradox Speyside-10,0%-Speyside fad – stærk-5
US-Great Divide-Oak Aged Yeti-9,5%-Mere rund end yeti, Svesker-5
US-Great Divide-Yeti-9,5%-Fantastisk smag. Humle-5
US-Hoppin’ Frog-B.O.R.I.S.-9,4%-Utrolig god -5
DK-Indslev-Sort Hvede-6,0%-Hvedestout. Blød, kaffe, lakrids-4+
DK-Mikkeler-Beer Geek Breakfast-7,5%-Meget fin havrestout-4+
DK-Mikkeler-Black Hole -14,0%-Stærk med lakrids og kaffe-4+
N-Nøgne Ø-Dark Horizon 2. ed.-16,0%-Meget kraftig-4+
SK-Brewdog-Rip Tide-8,0%-Sort, fyldig. Fin eftersmag-4+
UK-Harvey & Son-Imperial Dob. Stout-9,0%-Original. Sød uden humle-4+
UK-Samuel Smith-Imperial Stout-7,0%-God harmonisk-4+
US-Avery-New World Porter -6,7%-En meget fin porter -4+
US-Hoppin’ Frog-Silk Porter-6,2%-Blød og lækker. Chokolade-4+
DK-Duelade Bryghus-Knark 3-Russian Imperial Stout-4
DK-Fanø-Mørk-6,0%-God med karamel og lakrids-4
DK-GB-Blue Mountain Stout-6,5%-Ristet kaffe og chokolade-4
DK-Klosterbryggeriet ( Øm )-Kloster Stout-8,0%-Mørk med lakrids. Bitter-4
DK-Mikkeler-Black-17,5%-Spændende. Alkohol-4
DK-Thisted Bryghus-Limfjordsporter-7,9%-Sort med kaffe-4
DK-Vestfyen-Willemoes Porter-9,8% Sød og ristet. alkohol-4
DK-Virklund-Dark Brown ale-5,8% Brown/stout, ikke bitterhed- 4
B-De Struise-Black Albert -13,0%-Barley wine/ stout-4
NL-De Molen-Hemel & Aarde-9,5% Røg og citrushumle IBU 96-4
NL-De Molen-Pek & Veren-8,5%-Røg og kaffe-4
NZ-Emerson-London Porter-5,0%-Meget fin, behageligt humlet-4
UK-Harviston-Old Engine Oil-6,0%-Blød, fyldig stout-4
Det er vist nok. Jeg forestiller mig egentlig ikke at der er ret mange, der læser sådanne lister igennem, men skal man lige bruge en god stout, kan det måske være lidt til nytte. Mine beskrivelser er dog nogle gange temmelig generelle, men så må man læse mine anmeldelser i tidligere indlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar