7. Oktober 2015
I
weekenden var der Årsmøde i Aalborg – efterfulgt af en ølsmagning med Nøgne Ø
fra Norge.
Efter
årsberetning og debatter var der valg til bestyrelsen. Næstformanden og jeg gik
ud af bestyrelsen og der skulle tre mand til at erstatte os ( hø hø ). Tillykke
til den nye bestyrelse, der nu består at tre nye og tre erfarne rotter.
Derefter
stillede Nøgne Ø op med lysbilledeshow, der kørte, mens Caper Lynge Sørensen ( der
er dansk, og glad for at man for en gangs skyld let kunne forstå ham ) fortalte
om bryggeriets start.
I
2002 grundlagde Kjetil Jikiun og Gunnar Wiig et bryggeri i Grimstad, Norge. Det
skulle hedde ”Det kompromisløse bryggeri”, men man fandt på et mere
slagkraftigt navn – ”Nøgne Ø”. Det er taget efter et digt af Henrik Ibsen, der
beskriver de små, øde klippeøer, man kan se ud for kysten i Grimstad. Casper
kunne ikke helt huske digtet, men heldigvis trådte Tom Young til og reciterede
første vers på klingende norsk.
Med
på turen til Aalborg var også en japansk kvinde, ( som jeg desværre ikke har
navnet på ), der er sake-somelier. Dem er der ikke mange af, men Nøgne Ø
producerer også sake, som det eneste bryggeri i Europa. Hun fortalte, at man
benytter den ældre Yamahai teknik, som er mere krævende, men som også giver et
bedre resultat. Man bruger Ginpu-ris fra Hokkaido og en længere lagringstid end
ved moderne metoder.
Vi
fik først serveret en ”Sparkling Sake” i en flot blå flaske, der udstråler
kølig friskhed. Og det er en meget forfriskende drik på 12.5%. Den har en helt
lys farve og en duft af let syrlighed og pære/melon. Den er naturligvis
prikkende og livlig i munden. Smagen er også syrlig, blandet med let, sødlig
frugt. En virkelig dejlig åbning på smagningen.
Karakter
4
Derefter
fulgte endnu en sake – den mere traditionelle ”Junmai” på 16,0%. Personligt
syntes jeg rækkefølgen skulle have været omvendt, for denne virkede mere flad
og død ovenpå ”Sparkling”.
Igen
samme lette farvespil, lidt tungere duft og smag med mere melon og også en
antydning af alkohol.
Karakter
3
Til
allersidst i smagningen fik vi præsenteret en sake, der endnu ikke er kommet på
markedet, men de ville gerne høre vores mening. Den flaske vi fik, havde kun
japanske skrifttegn på etiketten, så jeg sendte et billede til min datter, der
studerer japansk i København, og spurgte, hvad der stod. Hun skrev tilbage, at
der stod ”Hadaka Jima” hvilket betyder ”Nøgne Ø”. Det er fantastisk, når tingene
passer. Men jeg blev jo ikke klogere på selve navnet, og spurgte derfor den
japanske ekspert om det, og roste den meget. Hun viste mig en anden flaske,
hvor der var flere oplysninger.
”Kijoshu
2013 – aged sake” – åltså en lagret sake fra 2013. Og jeg skal love for at
lagring også gør noget godt for sake. Smagen bliver rund og dyb med mange flere
nuancer, samtidig med at der stadig er denne syrlige friskhed. Jeg har ikke
smagt så meget sake, men denne må klart komme ind som den bedste jeg har smagt
hidtil.
Karakter
4+
Nu
er dette jo en ølblog, og selvom man med rette kan anføre at sake er øl, tager vi alligevel et
par bygøl inden pausen.
Caper
fortalte om de velkendte regler for øl i norske supermarkeder. Her må kun
sælges øl under 4,7%, hvilke på den ene side er en stor begrænsning – på den
anden en stor udfordring. Som har inspireret de norske bryggere til at lave mange
velsmagende øl under 4,7%. Og ”Asian Pale Ale” hører her til de allerbedste.
Ofte
kommer man omkring smagen ved at tilsætte store mængder humle, så man får en
let, men meget bitter øl. ”Asian Pale Ale” er på 4,5% og med en bitterhed på
kun 10 IBU. Men jeg skal love for at der er smag. Der er bergamotblade ( en lille
speciel appelsin ) appelsinskal og citrongræs. Egentligt er det en variation af
en tidligere øl ved navn ”Lemongrass”, men da man ikke kunne få helt samme
humle, valgte man at lave en helt ny øl ( kompromisløs ). Den har så meget
frisk citrus at man på intet tidspunkt savner bitterheden. Ofte glædes jeg ved
aromaen fra godt humlede øl, men ikke så meget over den rene bitterhed, men her
er smagen meget lig duften. Virkelig lige en frisk sommerøl for mig.
Karakter
5
Så
fik vi en ”Sourweisse”, der også er under procentgrænsen – 3,5%. Det er ikke en
ægte ”Berlinerweisse”, men et forsøg på at lave en frugtig, syrlig øl i den
stil. Dette giver så det let syrlige smag, og
det er med betoning på ordet ”let”. Umiddelbart ikke så interessant og
spændende i smagen, men ganske giver forfriskende en varm sommerdag.
Karakter
3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar