Tid til en øl - 9 års jubilæum

29. September 2015

I dag er det 9 år siden min interesse for øl begyndte. Indtil da var min viden om øl temmelig sporadisk. Det var såmænd heller ikke ofte, jeg åbnede en øl – mest til jul og når jeg havde været på havearbejde.

Men den 29. september 2006 afholdt jeg en ølsmagning for vennerne. Vores koner havde startet en strikkeklub og vi jokede med, at så ville vi lave en drikkeklub. Og det blev da også til en whiskysmagning og et besøg på Søgaards Bryghus. Hyggelig, men det fangede mig ikke rigtigt. Jeg forstod stadig ikke det med over- og undergær.

Så en rigtig ølsmagning kunne måske sætte lidt gang i klubben. Jeg fik Vinspecialisten i Aalborg til at sammensætte et program, og så skulle vi hver især præsentere en øl. Jeg havde hørt godt om både belgisk og tjekkisk øl, og var nok lidt skuffet, da der ikke var en tjekkisk øl i udvalget. Den første øl var godt nok en pilsner, og det siger lidt om erfaringsniveauet, at jeg ikke vidste, at det var en tjekkisk øltype.

Det blev en fantastisk aften og lidt af en øjenåbner med hensyn til øl. Jeg var allerede blevet indfanget af forberedelserne, for jeg havde søgt oplysninger om alle øllene, og var stødt på hemmelige og mystiske begreber som ”Russian Imperial Stout” og ”India Pale Ale”. Nogle af øllene hører stadig til blandt mine favoritter.

Visse af øllene fra den første smagning er udgået af markedet, andre kan stadig fås og nogle kan måske fås, selvom jeg ikke har set dem i Aalborg længe.

Den første var ”Frk. Friis” fra Warwick Bryghus i Varde. Det var deres første øl – en pilsner fra sep.2005. Brygget efter gammel tjekkisk opskrift – med Saaz humle, så den er så tjekkisk som den kan blive, men det tog lidt tid inden jeg forstod det. Den var god, men lå trods alt indenfor min erfaringsområde.

Dernæst kom ”Sierra Nevada Pale Ale”. Jeg havde læst, at den skulle indeholde ”citrushumle” og jeg skal love for at det passede. Jeg havde aldrig smagt noget lignende. Allerede når man tog glasset til næsen bredte der sig en forfriskende citruslugt i rummet. En helt igennem spændende og positiv overraskelse og med en god bitterhed. Jeg troede jeg var til humlet øl. Om det er nostalgi, ved jeg ikke, men det er stadig min ”pale ale” favorit og en af de øl der er på min ”10 øl på en øde ø”-liste.

Med den næste øl viste det sig, at jeg ikke er humlenørd. ”India Pale Ale” fra Raasted Bryghus ved Randers. Dette var udgaven med ”First Gold” humle. Først tænkte jeg, at der var noget galt, men blev senere enig med mig selv om, at det nok var humletypen jeg ikke kunne lide. At det var humleniveauet, faldt mig slet ikke ind. Da jeg så godt kunne lide ”Sierra Nevada Pale Ale” prøvede jeg kort tid efter deres berømte ”Bigfoot” og den var ligeledes udrikkelig. Det var kun mod og mandshjerte, der fik mig gennem hele flasken. Et år senere ville jeg afprøve mine kollegers humlegrænse og tog den med til en smagning – og til min forbavselse var den stærk, men god og velsmagende. Mit syn på humlet øl havde i den grad ændret sig, selvom om det aldrig bliver nok i sig selv. Desværre er ”IPA First Gold” ikke til at købe mere. Den kunne nok have fortjent en chance mere.

Derefter fulgte endnu en hedengangen øl fra et af de bedste bryggerier i landet – Brøckhouse. Deres ”Frederiskborg Slotsøl” var en dejlig belgisk inspireret øl med koriander og muskat. En krydret øloplevelse, der på stedet gjorde mig til Brøckhouse-fan. Atter en øl i en helt anden klasse end jeg var vant til.

”Hazelnut Brown Nectar” fra amerikanske Rogue gav endnu indblik i en variant af ølverdenen. Jeg havde på det tidspunkt - ved venners hjælp - stiftet bekendtskab med ”Newcastle Brown”, som på det tidspunkt var blevet min favoritøl. Denne var fyldigere og med en mere tør eftersmag, men nøddesmagen var spændende, selvom den var afdæmpet.

”Westmalle Tripel” var allerede på det tidspunkt en kultøl, selvom jeg ikke kendte til den. Igen begav jeg mig ud i  ukendt farvand og blev indfanget af en ny øltype. Jeg har aldrig mødt en tripel, jeg ikke kunne lide. Det er også aftenen jubilæumsøl – mest fordi, det var den, der var i skabet. Sidste år havde jeg den med til forårssmagning i Ølentusiasterne – bare for at præsentere ”de go’e gamle” sammen med alle de nye, og minsandten om ikke den blev kåret ”Bedste Øl”. Kvalitet er jo aldrig at kimse af.

”Aventinus” fra Schneider delte forsamlingen i 3 grupper. Nogle hældte den ud ( fy ), andre var lidt neutrale, og så var vi 2 der blev næsten helt salige. Jeg skulle dog først lige igennem overraskelse og vantro over at en øl kunne smage sådan, men så var jeg også solgt – og den kan da også komme med på en øde ø – sammen med en eller anden tripel.

På dette tidspunkt var vores mæthedsgrænse ved at være nået. Vinspecialisten havde rådet os til at smage 10 cl af hver øl, men det skulle jo også være en hyggeaften, så jeg besluttede at vi skulle have en hel øl af hver – altså 25 til 33 cl af hver. Det var nok et forkert valg, som da også blev rettet til efterfølgende smagninger, selvom det tog noget tid, inden vi kom helt ned på 10 cl. Desværre gik det hårdt udover sidste øl, der var en Imperial Stout. Det var ikke en øltype nogen af os kendte noget særligt til.

Duelund Bryglade havde vundet VM i Ølbrygning, hvilket vi syntes lød flot, indtil vi erfarede at det var VendsysselMesterskabet. Det var nu stadig flot, og de have sendt deres vinderøl på markedet – ”Knark 3”. Den var stærk og mørk, med alle de kvaliteter, vi senere hen er kommet til at sætte pris på, men dengang var det bare for meget. Der bliver stadig refereret til den i vores ølsamtaler, selvom vi alle har smagt den senere og lært at sætte pris på den. Jeg havde den med til min anden ølsmagning en måned senere, og der blev den kåret til ”Aftenens Øl”. Desværre fik Duelund Bryglade senere problemer og måtte lukke.

8 meget forskellige øl, der ændrede mit syn på øl i en grad, jeg ikke selv havde troet mulig. Interessen har ikke lagt sig, selvom jeg må indrømme, at trangen til nye øl ikke er så stor som tidligere. Så går jeg glip af mange af de gamle kendinge, som jeg elsker og ved smager godt. Det er ikke altid, at nyt er bedre.