14. September 2015
I
2005 bryggede Baggaardsbryggeriet i Holstebro for første gang en ”Nytårsfabel”.
Den blev brygget igen med mindre variationer i 2006, og det er denne udgave,
der nu er blevet relanceret af Nibe Bryghus i samarbejde med Ølentusiasterne i
Aalborg.
Baggaardsbryggeriet
blev ledet af Martin Schau, der desværre i 2007 måtte dreje nøglen om, men nogle
af bryggeriets øl blev derefter brygget på Nibe Bryghus, der havde købt
rettighederne og bla udsaendte ”Julefabel” i 2007. Martin Schau virkede i mange
år som freelancebrygger på forskellige bryghuse – og på Nibe Bryghus – og i
2012 blev han ansat som chefbrygger i Nibe.
De
Danske Ølentusiaster i Aalborg har flere gange tidligere lanceret en øl i
samarbejde med lokale bryghuse, og da tiden nu igen var inde, syntes vi at det
kunne være spændende at relancere den hedengangne ”Nytårfabel” fra 2006.
Denne
øl er nu netop færdig og i handlen under navnet ”Fabel”. Og der er fuldstændig
samme ordlyd på etiketten som for 9 år siden.
”…
en belgisk-inspireret lys ale tilsat en god mængde anis, som giver en meget
karakteristisk duft og smag af Kongen-af-Danmark bolsjer. den er brygget på
pilsnermalt, munchenermalt og karamelmalt og humlerne Saazer og Northern Brewer”.
På
etiketten er der også en afbildning af fablen om Skt. Jørgen, der dræber
dragen. Motivet er taget fra et kalkmaleri i Nibe Kirke.Det
er en smuk rødt glødende øl på 9,0%. Store bobler sætter sig på glasset og
signalerer friskhed og liv og et tynd hvidt skumlag dækker overfladen. Man
overvældes næsten af en kraftig duft af anis, hvilket ikke generer mig
personligt – tværtimod. Det er en øl med stor kraft og fylde. Det er også anis,
der præger smagen – lidt som at drikke absinth. Det kan måske blive for meget i
længden for nogen, men jeg har nu altid godt kunne lide forskellige former for
lakridsnoter i øl. Man ser det oftest i stout og porter, men i denne stærke
ale, kommer det også ganske godt til sin ret. God lang eftersmag.
Karakter
4+
”Fabel
– ganske enkelt eventyrlig”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar