Tid til en øl - Sierra Nevada Torpedo

8. Oktober 2010

Til den første ølsmagning jeg holdt i 2006 med mine venner, var den første store oplevelse Sierra Nevada’s ”Pale Ale”. Den tydelige duft og smag af citrus gjorde stort indtryk på mig, og jeg synes stadig, det er en af de bedste amerikanske pale ales med en fantastisk balance i smagen. Sierra Nevada sendte den på markedet i 1981 og først nu ( eller rettere jan. 2009 ) har de sendt en fast IPA på markedet – ”Torpedo”

Sierra Nevada er kendt for udelukkende at bruge hele humlekogler i deres bryg, for de mener det giver bedre smag. De har eksperimenteret en del med at forbedret udvindingen af humlen og har i den sammenhæng konstrueret en dims, der går under navnet ”humle-torpedo”. Det er jo nok fordi, den ligner en torpedo, men man bruger den til tørhumling. Humlen bliver presset sammen i torpedoen og derefter løber øllet gennem den og optager olier og smag fra humlen. (så vidt jeg forstår det ). Denne IPA har en IBU på 65, og den er humlet med Magnum, Crystal og den helt nye Citra humle. Denne humle er udviklet af Sierra Nevada, der også er de eneste der har adgang til den. Det er en krydsning af 50% Hallertau Mittelfrüh og 25% U.S. Tettnanger, samt 25% procent East Kent Goldings, Brewers Gold o. a. Det skulle give smag af eksotiske frugter – mango, papaya og ananas.

Mine smagsløg er nok ikke helt gode nok til at opfange disse eksotiske noter. Der er ganske rigtig en god ananasaroma, men ellers er det grape og lemon, der dominerer. Jeg ville ikke have gættet på en særegen, eksotisk humletype. Men det jeg smager, kan jeg godt lide alligevel. Bitterheden træder i karakter, selvom jeg har smagt IPA’er med væsentlig højere IBU. 

Karakter 4

Kan lige nå at skrive her mellem ”Vild med dans” og fodboldkampen Danmark – Portugal

Tid til en øl -

7. Oktober 2010

Er netop hjemvendt fra dans, hvor vi endnu engang har prøvet kræfter med hele slowfoxen. Det er en ny dans, som vi fik alle trin til nærmest på en gang, så der er rigtig meget at huske. Men den skal nok blive dejlig at danse, når man skal tænke lidt mindre og når man ikke støder ind i alle de andre par hele tiden ( ingen kan helt huske alle trinene endnu ).

Så det var sen aftensmad, og vi havde købt nogle forbagte pizzaer i Bilka, så de var hurtigt klar. Dertil fandt jeg en ”Gammeldavs Bock”, som jeg havde fundet på hylderne i Metro. Den er fra ”Bryggerens” eller måske hedder den ”Bryggerens Gammeldavs Bock” – det er ikke helt klart. Det viser sig at være en undermærke fra bryggeriet Skovlyst – måske en ny serie, de sælger til Metro. De oplyser i hvert fald intet om den på deres hjemmeside, men det er deres brygmester Casper Møller, der har underskrevet på etiketten.

Oplysningerne på Bryggerens hjemmeside er yderst sparsomme. Der står intet om bryggeri og historie, og kun meget lidt om øllet. ”Brygget af rene råvarer osv.” Der er tilsat puddersukker og råfrugt i form af umaltet byg, så det er ikke et tyske Reinhetsgebot der hentydes til ved betegnelsen gammeldavs. På bagsiden beskrives øltypen som en stærk pilsner, hvilket måske også beskriver den bedre end bock. ( eller måske en stærk dunkel )

Det er en mørk dunkel øl med hvidt skum, der ikke er særligt kraftigt. Der er en hel del kulsyreudvikling med mange bobler. Duften er maltet, men jeg fornemmer også et syrligt strejf. Øllet føles let i munden. Det er egentlig udmærket, men lidt for let til en bock – det virker nærmest tyndt.  Smagen indledes at karamelsødme, der forsvinder til fordel for en lidt sur note og en smule humlebitterhed. Den fanger aldrig rigtig an hos mig. Alkoholprocent 6,2%

Karakter 3

Tid til en øl - Fødselsdagsfest

6. Oktober 2010

Det er tiden for fødselsdage. I går blev pilsneren 168 år og i dag blev min yngste datter 18 år. Hun fejrede det forleden weekend med venner fra gymnasiet og fra efterskolen, og vi holder såmænd senere en fest for familien. I dag var almindelig skoledag, men vi fik noget godt at spise til aften. Hendes storesøster med kæreste kom på besøg og vi hentede mad på ”Australian Barbeque” i Aalborg. Der var kylling, roastbeef, spareribs og kænguru ( Skippy meal ). Kængurukødet smagte udmærket og vi blev mætte. Til dessert – isruller.

Jeg havde i dagens anledning fundet en ”Fødselsdagsfest” hos bryggeriet Horn Beer i Kirke Hyllinge. Det er en pale ale på 6,5% - brygget til Ølentusiasternes 10 års jubilæum, hvor den blev nr. 3 i konkurrencen. Etiketten viser en lagkage med 10 lys i.

Det er en rødgylden øl med farve som rav og et kraftigt skumlag. Duften er en anelse skarp af humle. Der er benyttet 3 forskellige slags, men man vil ikke komme nærmere ind på hvilke. Den virker ikke udpræget amerikansk. Det er masser af bobler og det giver en frisk og livlig øl. Smagen er god. Humlen virker ikke meget aromatisk, men der er en pæn bitterhed i afslutningen. En pæn og nydelig øl

Karakter 3+

Tid til en øl - Sankt Bridges Porter / Taybeh ølfestival

4. Oktober 2010

Så i TV-avisen at man har afholdt en ølfestival i byen Taybeh på Vestbredden i Palæstina. Det er i denne by, at man brygger den eneste øl i Palæstina – og den bærer navnet Taybeh. Det er hårde odds, at brygge øl i et land, hvor over 90% er muslimer, som ikke må drikke øl, men nu har man afholdt den første Oktoberfest på stedet. Man kunne oven i købet få et lille kursus i tysk, og der var kommet ølentusiaster fra hele verden for at deltage, selvom det var svært at komme ind i landet.

Og Palæstina er ikke engang et anerkendt land endnu, men som Frank Zappa siger: ” Du har intet rigtigt land, før du har et ølmærke og et flyselskab. Det hjælper hvis du har et fodboldhold eller nogle atomvåben, men i det mindste skal du have et ølmærke”

Og det har de i Palæstina nu, så de er på rette vej. Til lykke med det.

Det er så vidt jeg kan bedømme en pilsnertype, brygget efter det tyske Reinheitsgebot. Brygmesteren hedder Nadim Koury og ”Taybeh” betyder på arabisk ”delikat / lækker”. Desværre har jeg ikke smagt den, men den bliver eksporteret til Tyskland, så måske engang.

Til gengæld har jeg lige smagt en gammel amerikansk klassiker – ”Sankt Bridges Porter” fra bryggeriet Great Divide. Det ligger naturligvis i Denver, Colorado og er opkaldt efter Grand Canyon. Bryggeriet stammer fra 1994 og St. Bridges er et af de første bryg fra stedet – er kåret til ”bedste Porter” i 1995, 1996, 1997 og vundet guld i 1996 ved World Beer Cup.

Sankt Bridges er en irsk helgeninde, der skabte sensation, da hendes badevand blev forvandlet til øl ( Skal man dømme efter farven på øllet, var hun noget beskidt ).

 Det er en meget mørk øl – ikke helt sort, men med et rødt skær. Skummet er blødt og lysebrunt og sætter sig fint på glassets sider. Man mærker ristet malt, hvor humlen trænger igennem sammen med noter at rosin og sveske. Den føles overraskende let i munden. Smagen er også domineret af ristet malt, men her træder kaffe og chokolade mere frem, og humlen mærkes tydeligt i eftersmagen. God lang eftersmag med fin balance mellem malt og humle.

Karakter 4+

Ser man på etiketten er det en alkoholfri øl, for jeg kan i hvert fald ikke finde nogen %-angivelse, men den er altså på 5,9%

”Great Minds Drink Alike”

Tid til en øl - Willemoes Høstbryg

3. Oktober 2010

I dag var jeg nødt til at melde afbud som kirkesanger. Heldigvis var børnekoret med og kunne synge for. Det går lidt bedre med halsen, men i løbet af dagen har min kone fået det værre og værre, så nu er det hende, der hoster mest. Vi må nok ligge side om side i sengen i morgen.

Min yngste datter har haft en fantastisk hyggelig fødselsdagsfesthytteweekend i Hammer Bakker, men hun er træt og er gået tidligt i seng. Inden da kom min ældste datter og svigersøn på besøg, og vi inviterede min mor til at spise med, så vi var en del til aften. Vi fik Osso Buco, inden min datter skulle synge til høstgudstjeneste i Øster Hassing.

Så det var på sin plads at åbne en ”Høstbryg”. Årets første er fra Vestfyn Bryggeri og er en del af deres Willemoes-serie. Det er en overgæret strong ale på 7,2%, med byg-, hvede-, og rugmalt. Derudover er der tilsat blåbær eller blåbærflavour, som der står. Og det skal jeg da love for, at man smager.

Jeg synes ofte, at alt for entydige smagsvarianter kan blive noget anstrengende i længden, men denne blåbærflavour finder jeg yderst behagelig. Måske fordi det giver en dejlig sødmefyldt frugtsmag.

Øllet er kobberfarvet med tykt hvidt skum. Aromaen er klart præget af bær, der giver sødlig note. Den ekstra kulsyre giver friskhed, men samtidig fylder den godt i munden, måske også pga. af den sødlige smag. Det er ikke vammelsødt og klistret, men netop frugtsukker. Der er - ifølge etiketten -også tilsat humle, men det mærker man dog ikke meget til. God sød eftersmag.

Karakter 4

Tid til en øl - Niels Tikjøb ølsmagning

2. Oktober 2010

I dag var der årsmøde i Ølentusiasterne og efter mødet holdt Niels Tikjøb Olsen en ølsmagning med 12 gode øl. Det var stort set alle sammen øl, der ikke er så dyre at anskaffe, men som alligevel har personlighed og som har været stabile på det danske marked i lang tid.

Selve ølsmagningen blev afholdt med en fantastisk fortælleglæde. Niels Tikjøb er en mand, der har mange personlige og sjove oplevelser med øl, og er utrolig god til at formidle det til tilhørerne. Så vi havde en oplysende og især morsom eftermiddag med gode smagsoplevelser.

Blandt de kendte øl vi smagte, kan jeg nævne: Thy Porse Guld – Refsvindinge Ale nr. 16 – Aecht Schlenkerla Rauchbier og Köstritzer Schwarzbier, men vi lagde ud med en anden tysk specialitet – en altbier fra Oettinger.

Denne overgærede øltype kommer jo fra Ruhrdistriktet – egentlig fra Düsseldorf, men denne er brygget i Mönchen-Gladbach. Bryggeriet stammer fra 1731, og lå oprindeligt i Bayern, men det har udviklet sig til en bryggerigruppe med bryggerier i flere regioner. Hvert bryggeri brygger deres egne lokale bryg, bla. ”Oettinger Alt” i Mönchen-Gladbach. Alle øl bliver brygget efter det tyske Reinheitsgebot. ”Oettinger Alt ” er en mørk gylden øl med svage bobler. Alligevel føles den frisk og prikkende i munden. Den er en smule maltsød, men jeg synes også at ane et lille syrligt, frugtigt strejf. Sødmen bliver hængende i eftersmagen, hvor der ikke er nogen nævneværdig bitterhed.

Karakter 3

Vi fik nogle fantastiske historier fra Erdinger, hvor Niels Tikjøb har sit eget stambord og smagte den fortrinelige ”Weissbier Dunkel”, der er min favorit blandt deres produkter. Niels nævnte deres ”Pikantus” men den har jeg ikke smagt endnu:

Derefter blev der serveret en pølseret – ”Portergryde” – med ”Limfjordsporter” fra Thisted. Den var god og fyldig og smagte godt. Dertil fik vi en kroatisk porter fra Hravatsko Kraljevsko Pivo. ( Hvis østeuropæiske bryggerier skal blive mere kendte, må de finde på nogle lettere navne ).

Den hed ”Tomislav” og var på 7,3%. Der er åbenbart et par øl ved det navn i Kroatien. Om det er den samme, der har skiftet bryggeri står ikke helt klart. Kong Tomislav regerede Kroatien fra 910 -928 og regnes for den første konge over landet. Bryggeriet stammer ( muligvis ) fra Zagreb og blev oprettet i 1925. ”Tomislav” er en sort øl med svagt skum. Der er kun en svag duft, der knap fornemmes. Den føles meget let i munden og har en dejlig smag af lakrids og ristet malt. 7,3% skulle ( i følge mine bøger ) være den stærkeste øl i Kroatien.

Karakter 3+

Derefter smagte vi faktisk ”Limfjordsporteren” som jeg tidligere har skrevet om. Siden min første anmeldelse er jeg kommet til at holde væsentlig mere af denne øl (  i starten var jeg ikke så glad for mørke øl ) og den har en væsentlig større fyldighed end den kroatiske ditto. Jeg prøvede også Niels’s forslag med at forlænge den med en ”Slotspilsner” så det blev ”Half & Half”. Det gjorde den noget lettere i munden – måske lidt schwarzbieragtig – men det var ikke en forbedring,

Vi smagte den glimrende ”Doppelbock Dunkel” fra Andechs Klosteret og min favorit i aften – ”Aventinus” fra Schneider.  Aftenens vinder blev dog ”Gambrinus Dark” fra Hancock og det kunne jeg fint gå med til. Den smagte fortrinligt i aften og overgik faktisk Andechs’s, som jeg ellers vældig godt kan lide. Vi smagte også en lille smagsprøve af en 3 år gammel Gambrinus og her var smagen gået endnu mere i retning af portvin. Blød og rund og med en dejlig alkoholfinish.

En dejlig eftermiddag/aften der blev sluttet af med en masse ølsange, som jeg overhovedet ikke sang med på, da jeg er forkølet og min hals slet, slet ikke er i orden. Det ville i den grad gøre skade, hvis jeg begyndte at synge, så jeg er helt stolt af mig selv over, at jeg kunne holde mund.

Tid til en øl - Troubadour blond

1. Oktober 2010

I dag fejrer min yngste datter fødselsdag. Det er først på onsdag, men hun har inviteret venner fra efterskolen og fra gymnasiet til en sammenkomst i en hytte i skoven. Så kan de fejre det en hel weekend. De skal alle spise aftensmad sammen, men inden vi kørte hende af sted, fik vi selv lidt. Kylling med ris og karry.

Og dertil fungerede aftenens øl vældig godt. Faktisk vandt den lidt sammen med maden.

I 2000 blev 4 venner uddannet som brygingeniører på Flanderns bedste skole i Gent. Det var ikke nemt at få job og derfor slog de sig sammen – som de 4 musketerer ( 3 + d’Artaignant ) og dannede ”Brouwerij The Musketeers”. Deres første øl var aftenens ”Blond”, og nu skulle de finde på et godt navn. Middelalderens troubadourer gik fra sted til sted og spredte glæde og underholdning til folk. Det skulle bryggeriets øl også gerne, så derfor fik ølserien navnet ”Troubadour”

Det er en smuk gylden ale på 6,5%. Der er en del slør, men man kan alligevel godt se de friske bobler, der stiger til tops. Skummet er blødt og meget cremet. Der er en sødlig duft af lys frugt ( appelsin ) og let krydderi ( vanille? ). Den føles frisk og prikkende i munden. Smagen er også sødlig og afsluttes i en tør og snerpende bitterhed.

Karakter 4 ( sammen med maden )

Der er 2 andre øl i serien –”Troubadour Obscura” og ”Troubadour Magma”