Tid til en øl - ControversiALE / Pacifico Clara

9. Maj 2013

Det har været en af de travle uger. I lørdag var der afdansningsbal for vores dansehold ( vi har dog tilkøbt fire ekstra gange i maj ). Vi danser på to hold, så vi skulle på gulvet flere gange med forskellige koreografier. Derfor gik både tirsdag, torsdag og fredag aften med dansetræning. Lørdag var vi først til ekstra sangprøve på ”Oliver”, inden vi hastede af sted til opvisningen. Onsdag var der korprøve – vi skal snart have forårskoncert. Søndag var ”Musikskolernes dag”, hvor et par elever skulle optræde i Nordkraft – kun et kvarter, men det tager alligevel tid.

Selvom der har været nok at se til, er der blevet tid til lidt øl. Ved danseopvisningen delte jeg et par øl med en af de andre – Sierra Nevada Pale Ale og Svyturys . Efter dansen var der fest, og her fik vi tapas fra ”Fandanko”. Det smagte virkelig godt og jeg havde taget et par øl med – Samuel Adams Boston Lager og Salvator, der passede godt til.

Fredag inden den ekstra dansetræning havde jeg tid til et besøg på John Bull, hvor man kunne få en ”ControversiALE” fra Shorts Brewing Company, Michigan, US. Bryggeriet er fra april 2004 og har siden da øbet produktionen fra 178 tønder til 2000. Det er Joe Short, der er leder og brygmester.

Deres ”ControversiALE” er humlet som en ”IPA” ( IBU 67 ), men minder mere om en ”Pale Ale”, så bryggeriet har besluttet at kalde den en ”Strong Pale Ale”. Hos John Bull var den kategoriseret som en IPA.

”ControversiALE” er en af Shorts tidlige øl – brygget til City Park Grill i Petoskey. Den tidligere ejer Frank Fochtman siges at have hængt sig i kælderen og hans spøgelse hjemsøger stadig stedet. ”F.K.A: Hangin’ Frank” står der på flasken. ”F.K.A.” betyder ”Formerly Known As”.

På den første etiket ses en hængt mand, og det har givet en del kontroverser.

 

Derfor har man ændret navnet og etiketten. På etiketten er der nu en forklaring på ordet ”controversial”.

Det er en kobberfarvet øl på 5,5%. Duft af mango og sød grape. Der er brugt simcoe humle. Den er frisk og skarp i munden. Et hurtigt strejf af sødme indleder, inden en smag af mere bitter grape tager over. Eftersmagen er bitter, men stadig med en del smag af grape.

Karakter 4

 

Forleden kom vores datter og svigersøn på besøg. Vi skulle grille nogle pølser og de første vi lagde på grillen udviklede en underlig hvid misfarvning, som jeg aldrig har set før. Det virkede ikke særlig appetitligt, så vi smed dem ud og jeg måtte i Fakta, for at købe nogle nye. Her havde de også en ny mexicansk øl, som jeg købte med hjem.

”Pacifico Clara” er en let, international pilsner på 4,5%. Den er lys og klar, og ligner de andre mexicanske øl vi kender. Formålet er at illudere vand og det lykkes til fulde. Ikke meget smag, men den slukker tørsten godt nok

Karakter 2

Tid til en øl - Brewdog Dead Pony Club

1. Maj 2013

I sommervarmen ( når den engang kommer ) kan det være dejligt med en frisk tørstslukker med lav alkoholprocent. Derfor blev jeg interesseret, da jeg så en øl fra Brewdog på 3.8% i vores lokale Brugs. En ”californian pale ale” ved navn ”Dead Pony Club”.

Bryggeriet smører som sædvanlig tykt på i deres beskrivelse af øllet. Det er en ” 21st century low amplitude, high voltage hop hit”. Man sammenligner den med kanoner, motorcykler – ja, alt hvad der kan virke sejt og kraftfuld. ”Drink fast, drink fast, sleep late and rip it down empty streets” -      ” This pale ale is chopped, tuned and ready to roll”. Man forsøger virkelig at give det indtryk at man lever liver farligt i overhalingsbanen, hvis man drikker denne øl. Men sandheden er at det er en tynd kop te.

Det ville have været godt med en lav-alkohol øl med masser af smag, men nogle tror åbenbart, at det bare kan gøres med at smide en masse humle i.

Det er en smuk øl med en mørkgylden fremtoning. Duften af humle er eksotisk med grape, fresken og mango. ( Simcoe, Citra og NBC ). Bare det dog havde holdt ved. Den er tynd og aggressiv med et kraftigt bid. Men for mig er den alt for tynd og alt for bitter. Der er ingen fornøjelse ved at drikke den – ikke engang en varm sommerdag efter havearbejde. Men måske kan inkarnerede humleelskere få noget ud af den.

Karakter 1+

 

Tid til en øl - Snowbeer

28. April 2013

Aftenens øl kan jeg ikke umiddelbart sige så meget om. Etiketten giver ikke så mange oplysninger – 500 ml – 2,5% alc. Resten er på kinesisk. Man kan dog læse at bryggeriet er Snowbeer. Så må vi jo søge der.

 

De kinesiske tegn betyder ”snefnug” og bryggeriet er ”CRSnow”. Det er et samarbejde mellem SABMiller og China Resources Enterprices. I 2008 var denn øl den mest solgte på verdensplan, selvom den nærmest kun sælges i Kina - 61 millioner hektoliter.

I 1993 da ”Snowbeer” først kim på markedet var der 3 bryggerier om produktionen. I dag er der 80.

 

Denne øl er hjembragt fra Kina af en af mine gode venner, så det er ikke en øl man lige støder på hos den lokale købmand. Da procenten er så lav, er det naturligvis en let øl at drikke. Den føles nærmest vandet, hvilket vel også er meningen. Den er lys gul med masser af bobler. Kridhvidt skum på toppen. Duft af halm og bygkerner. ( lidt som at komme ind til girafferne i zoo ). Smagen er nærmest forsvindende men man kan godt ane lys malt. Næsten ingen ( eller rettere –ingen ) bitterhed. Det er en øl der lægger sig tæt op af Millers øl ogBudweiser. Men den passede fint til vores hjemmelavede sushi fra forleden, som der var noget tilbage af. Den virkede ikke dominerende i forhold til maden.

Karakter 2

Tid til en øl - Ølsmagning / Forårsøl fortsat

26. April 2013

I går var vi inde at se Musicalibers forestilling ”Guys and Dolls”. Yngstebarnet spiller med og hun gjorde det godt. Det er et festligt stykke med gamblere og letpåklædte piger på den ene side og en kristen ”Frelsens Hær” afdeling på en anden. Alt ender godt. Masser af god musik og dygtige skuespillere, hvor vi kender en del af dem fra vores samarbejde om ”Oliver” på Skansen.

Forleden var der ølsmagning i Aalborg med Forårs- og Påskeøl på programmet.

Skotske Brewdog kan godt lide at provokere og det er da også tit lykkedes at provokere mig med deres etiketter. De har tendens til at være lidt overdrevent selvglade, men det er for det meste holdt i en ironisk tone. Og de kan godt lide eksperimenter – som da de kom viagra i ”Royal Virility Performence” til Prins Williams bryllup. Denne gang har de set sig sure på de Fast Food kæder, sodavandfabrikanter og industribryggerier, der reklamerer ved store sportsbegivenheder. Det er jo ikke produkter der fremmer kondition og ydeevne – tvætimod. Derfor har de lavet en øl, som sportsfolk ( og andre der godt vil i form uden at røre en finger ) kan have glæde af.

Den er proppet med opkvikkende og stimulerende sager så som: Ginseng – Ginko – Kola nødder – Maca pulver – keratin og Macha te. Jo det var godt at dopingkontrollen ikke dukkede i vores smagelokale i aftes.

Indpakningen og tilsætningen er faktisk det mest interessante ved øllet. Der er en udmærket pale ale, men man fornemmer stort set ikke mere. Den virker en smule ordinær, og jeg kunne i hvert fad godt sove natten igennem.

Karakter 3+

Derefter havde vi sidste års vinder fra Herslev Bryghus med. ”Forårsbryg” skulle da lige have chancen for at vinde 2 år i træk, men det blev der ikke noget af. Den endte på en 5. plads.

 

For nogle år siden var vi på tur i sommerlandet og besøgte to glaspustere, der boede et par kilometer fra hinanden. Hos den ene stod der flotte serie af glas på hylderne, så man nemt kunne erhverve sig et sæt til 12 personer og sikkert også kunne få nogen mage til, hvis et skulle gå i stykker. Hos den anden var alting unika. Han havde engang prøvet at levere en ordre på 24 ens tallerkener, men efter nummer 7 begyndte tingene at gå galt. De blev skæve eller han tabte dem på gulvet. Han kunne ikke gennemføre projektet, for det interesserede ham egentlig ikke.

 

Sådan er det også lidt i ølverdenen. Nogle bryggerier holder sig til at brygger deres sikre kvalitetsøl, og man ved altid hvad man får. Andre vil meget hellere eksperimentere med nye ting og sender alt hvad de brygger på markedet under et nyt navn. Det er ikke alt der er vellykket, men det betyder ikke noget. Det skal nok blive solgt. For mig er det vigtigt at begge disse opfattelser har plads i vores ølunivers.

 

Evil Twin har sendt meget ud og nu kom turen til en øl med det lidt særprægede navn: ”Ron and the Beast Ryan”. Det er et samarbejde mellem 3 bryggere ( vil jeg tro ). Den er brygget på Fanø Bryghus hvor brygmesteren hedder Ryan Witter-Merithew. Hvorfor han lige akkurat skulle være et bæst, er ikke gået op for mig. Ron er Ron Jeffries fra det amerikanske bryggeri Jolly Pumpkin, der brygger nogle temmelig syrlige øl. Det var der også tale om her, men det var blandet med en behagelig sødme fra honning og balancen var vældig god.

 

Karakter 4

 

Min ølinteresse begyndte den 29. september 2006. Der holdt jeg en ølsmagning for mine venner og jeg havde decideret intet kendskab til øl forinden. Det har jeg skrevet om flere gange tidligere. Men en del af de øl, der var med den dag har sat sig tydelige spor i min bevidsthed – bla. Westmalles ”Tripel”. Tripel-typen har altid stået for mig som en rigtig forårsøl, og derfor syntes jeg også at den havde sin plads ved denne smagning. Selvom de fleste sikkert havde smagt den mange gange før. Nu kunne den være med som en slags reference, som de andre kunne måle sig med og så kunne den også understrege min pointe med at vi også skal huske at sætte pris på de gode, gamle klassikere. Ikke mindst en reminder til mig selv.

 

Måske er det kendisfaktoren ( som en af deltagerne sagde ) – måske talte jeg godt for øllet. I hvert fald gik Westmalle Tripel ud af dysten på en flot førsteplads. Det er sgu i orden.

 

Vi sluttede af med Mikkellers ”Funky E-star”. I sin tid da jeg første gang smagte den, fattede jeg ikke navnet. Jeg havde ikke draget sammenligningen med ”Easter”, hvilket jo siger lidt om mine evner. ”Funky” betyder – ifølge slangordbogen – ”noget specielt og anderledes, der alligevel er cool”. Det kan også betyder ”en sur, fæl lugt”. Så kan man jo selv afgøre det her. Det er en glimrende øl, der også har det syrlige præg, for der er brugt brettanomyces-gær. Det er den gærtype, der er kendt fra Orval, og som Mikkel Bjergsø er blevet glad for og har brugt i flere øl.

 

Afstemningen faldt ud på følgende måde ( vinderen først ): Westmalle Tripel – Ayinger Celebrator – Funky E-star – Green Easter – Herslev Forårsbryg – Amager Kåååd – Stillwater Lower Dens – Vendia Forårsbryg – Brewdog Anabolics – Ron and the Beast Ryan. Jeg ville nok have rykket den sidste øl lidt op i feltet.

 

Jeg synes vi havde en hyggelig eftermiddag med gode håndmadder til at stille den værste sult, og masser af snak – mest om øl. Der blev også smagt andre øl, men herom senere.

Tid til en øl - Øl og Mad / Kisshorn / Longboard

26. April 2013

I dag havde vi gæster fra madklubben. Jeg havde fået den nye bog om øl og mad i fødselsdagsgave. Det er kokken Carsten Kyster, der foreslår retter med øl i – i samarbejde med Carsten Berthelsen, der beskriver de øl der kan drikkes til. Bogen hedder: ”Godt bryg God mad”. Men inden vi nåede til denne menu skulle vi have varme hveder til eftermiddagskaffen. Børnene kom på besøg og det ene hold venner. Min kone havde – i henhold til dagens tema – fundet en opskrift på hveder med hvidtøl og valnødder, og den skulle vi smage sammen med et alternativ hvor der var brugt kardemomme og citron. Disse to udgaver var meget forskellige, men var begge yderst velsmagende.

Efter kaffen åbnede vi en røgøl fra Kissmeyer/Hornbeer. Jeg havde smagt den på Sallings ølfestival, hvor Anders Kissmeyer selv var til stede for at præsentere sine øl. Øllen hedder ”Smoked Tripel Kisshorn”, og jeg syntes sammensætningen mellem røg og belgisk tripel gav en anderledes røgøl end man er vant til. Sødme og røg blandet sammen i et komplekst udtryk.

En af mine venner er meget glad for røget whisky fra Islay, og han sætter også meget pris på røgøl. Jeg har præsenteret flere forskellige for ham i tidens løb, ligesom han har introduceret mig til whiskymærker som Laphroaig og Ardbeg.

En noget mørk øl, når man tænker på det er en tripel. Duften er spændende og præget af en behagelig brænderøg. Smagen lægger ud med en fin sødme, blandet op med røg og slutter af med en fin bitterhed. Men inden da er der kommet en anden slags bitterhed ind over. Det minder lidt om malurt, men er vist en følge at rygningen. Denne note skulle man lige over inden humlebitterhed og sødme igen blandede sammen.

Karakter 3+

 

Til aften dukkede det andet hold venner op. Min kone havde sammensat en 3-retters menu. Vi begyndte med hjemmelavet sushi. Det var ikke med rå fisk, men krabber og røget laks. Det smagte vældig godt og vi åbnede for en lager fra Hawaii. Kona Brewing Co. blev grundlagt i 1994 af far og søn – Cameron Healy og Spoon Khalsa (?). Bryggeriet ligger på øen Hawaii – i distriktet Kona. Deres ”Longboard Island Lager” er en hyldest til det berømte surfparadis – Waikiki Beach ved Honululu.

Det er en smuk, klar og gylden øl på 4,6%. Fine bobler giver en sprudlende fornemmelse i munden. Smagen er mild med frugtkarakter og den passede fint til vores sushi. Den er lagret 5 uger ved lave temperaturer, og det giver en fyldig og alligevel ren karakter. Der er ikke megen bitterhed at finde.

Karakter 3+

Hovedretten var taget fra bogen – ”Pulled beefburger med coleslaw og chilimayo”. Vi ( min kone ) fulgte opskriften nøje – dog brugte vi Chimay Rouge til kødet i stedet for Bleue. Salling var lige netop løbet tør for Chimay Bleue og jeg havde ikke tid til at lede andre steder. Men det smagte også glimrende, så jeg tror ikke den store skade var sket. Kødet er i ovnen i 3 timer og bliver utroligt mørt. Den mest gennemtrængende smag i retten var faktisk den kanel, der er brugt – og som min datter sagde: ”gav retten et marokansk præg”. Carsten Berthelsen anbefaler Chimay Rouge til retten og det råd fulgte vi – glimrende.

Desserten var ”Lakrids- panna cotta med hindbær og pistacienødder”. Til denne ret skulle der bruges Limfjordsporter. Vi var noget spændte på, om den kunne nå at blive stiv inden vi skulle spise den, men den artede sig udmærket og fik en fin konsistens. Hindbærrene var friske til. Nogle hævdede den smagte af kaffe, men jeg synes lakridssmagen var mest dominerende. Vi blev enige om at en mindre anretning i forbindelse med andre desserter ville være bedre i fremtiden, for den er lige massiv nok i større mængder. Dertil ”Rochefort 10”. Denne øl smagte utroligt godt til retten, men som en af vennerne sagde – den smager jo altid utrolig godt.

En yderst vellykket menu, og så fik vi indviet ølkogebogen på fornemste vis.

 

Tid til en øl - Ølsmagning / Forår 2013

23. April 2013

Det er gået lidt trægt med at få skrevet om sidste uges ølsmagninger, for jeg har fået det nye Tombraiderspil i fødselsdagsgave og det tager tid. Jeg har fulgt Lara Croft fra det første spil, og det nyeste er absolut det bedste. Det er vildt spændende ( og ind imellem en smule klamt ) og det er svært at lægge fra sig for Lara ender altid i en håbløs situation, hun skal reddes ud af.

Men weekenden bød på et par ølsmagninger. I fredags holdt jeg en ”begynder-smagning”, hvor øllene var gode, solide øl med gode historier til. Her var det ”Samuel Adams Boston Lager” – ”Jacobsens Original Dark Lager” – ”Sierra Nevada Pale Ale” – ”Paulaner Salvator” – ”Innis and Gunn” – ”Westmalle Tripel” – ”Hornbeer Barley Wine” og ”Midtfyn Rough Snuff II”, der var på programmet.

Jeg har ikke selv tidligere smagt Hornbeer Barleywine, men den virkede god og kraftig. Den amerikanske humle trådte i karakter, men blev aldrig dominerende. ”Rough Snuff II” virkede mindre lakridsagtig end originalen, men jeg havde jo travlt med at fortælle og kunne ikke smage så meget på øllene.

Lørdag var der ølsmagning hos Ølentusiasterne i Aalborg. Jeg havde indvilget i at stå for en Påske/Forårssmagning. Det var jo noget anderledes. Hvor begyndersmagningen jo handlede om gode, lange historier om øltyper og ølhistorie, måtte jeg finde noget andet at sige om lørdagen, for disse historier var jo allerede kendt at deltagerne.

Nu var det jo også kun oplæg, og ikke hele afhandlinger det drejede sig om. Jeg sagde lidt om nogle øl og mere om nogle andre, og jeg synes det gik udmærket.

Bryggerierne sender ikke mange nye påske- og forårsøl på markedet. Det drejer sig meget om at genbruge succeser fra tidligere år og det er der jo ikke noget at sige til. Udover at det er svært at sammensætte et ølprogram. Så der var nogle gengangere fra tidligere år.

Første øl var ”Vendia Forårsbryg”.  en pale ale på 5,6% med noter at citrus og hyldeblomst. Det blev først præsenteret i 2010 og ligner sig selv. Sødme i begyndelsen, efterfulgt af en pæn bitterhed til sidst

Karakter 4

 

Derefter fulgte en dobbelbock fra Ayinger i Bayern. Man kan se det er en dobbelbock, forsi der er to bukke på etiketten. Og rundt om halsen hænger en lille hvid bukkefigur. Det virker måske lidt kitsched. Jeg fortalte noget af  historien og Paulaners Salvator. Den var blevet fortalt ved forgangne påskesmagninger, men jeg fortalte og Salvatordagene i København og at Paulaner i 1896 fik eneret på navnet ”Salvator”. Derfor måtte de andre bryggerier finde på andre navne til deres øl og de valgte forskellige ord der slutter på ”-ator”. ”Maximator” – ”Jubilator” – ”Animator” og ”Søgator” ( som formanden gjorde opmærksom på ( det er et fællesbryg med Aalborg-afdelingen og Søgaards Bryghus )).

Seneste skud på stammen er ”Celebrator” på 6,7%. Det er en mørk øl med masser af mørk sødme, sveske og karamel. Man aner lidt humle - lige nok til balancen er i orden.

Karakter 5

Derefter kom Stillwater ”Lower Dens” som jeg smagte og skrev om forleden. Jeg spillede et udsnit at nummeret ”In the end is the beginning”, der har inspireret Brian Strumke til brygget. Der var ingen der insisterede på at høre det hele, men nogle afprøvede QR-koden på etiketten. Den virkede fint. Stillwater ligger for tiden i retsag med et bryggeri fra Stillwater, Minnesota om brug af navnet. Det er nærmest Budweiser-sagen om igen.

 

Derefter fulgte ”Kåååd” – en forårs IPA fra Amager Bryghus. Etiketten kunne godt ligne en fra serien ”De 7 dødssynder”, men det er altså ingen synd at være kåd. Men etiketten er også lavet af Simon Hartvig Daugaard. Den forestiller nogle påskeæg og en temmelig kåd hun-påske-hare. På etiketten er en fabel om noget hemmeligt kobekvæg, der da de blev fodret med masken fra denne bryg, blev så kåde, at de brød ud at indhegningen og ikke er set siden ( ? ). Det blev antydet at vi ville blive ligeså kåde, så det var nok godt, vi kun fik 10 cl af denne øl.

Orange i farven og med aroma af sød grape og mango. Smagen gik mere i retning af citron.

Karakter 4+

Bryggerne havde også været lidt forårskåde i doseringen af humlen. Der er brug ( og hold nu fast ) – Cascade, Centennial, Chinook, Simcoe, Amarillo, Tomahawk, Summit og Herkules. IBU 65.

Derefter fulgte ”Kåååd” – en forårs IPA fra Amager Bryghus. Etiketten kunne godt ligne en fra serien ”De 7 dødssynder”, men det er altså ingen synd at være kåd. Men etiketten er også lavet af Simon Hartvig Daugaard. Den forestiller nogle påskeæg og en temmelig kåd hun-påske-hare. På etiketten er en fabel om noget hemmeligt kobekvæg, der da de blev fodret med masken fra denne bryg, blev så kåde, at de brød ud at indhegningen og ikke er set siden ( ? ). Det blev antydet at vi ville blive ligeså kåde, så det var nok godt, vi kun fik 10 cl af denne øl.

Orange i farven og med aroma af sød grape og mango. Smagen gik mere i retning af citron.

Karakter 4+

Bryggerne havde også været lidt forårskåde i doseringen af humlen. Der er brug ( og hold nu fast ) – Cascade, Centennial, Chinook, Simcoe, Amarillo, Tomahawk, Summit og Herkules. IBU 65.

 

Tid til en øl - Tsingtao Stout

17. April 2013

I går var vi på kinesisk restaurant for at fejre en børnefødselsdag hos vennerne. Der smagte jeg den kinesiske øl Tsingtao. Det er en øl jeg har smagt før, men jeg opdager nu at jeg aldrig har fået skrevet om den her på bloggen. Det må jeg vist råde bod på i nærmeste fremtid.

Bryggeriet Tsingtao blev grundlagt i 1903 af tyske emigranter. Det er Kinas næststørste bryggeri, og tegner sig for 15% af markedandelen. Det ligger i byen Quindao, der er det nuværende navn på byen Tsingtao.

I 1949 blev det nationaliseret efter den kommunistiske magtovertagelse. Dette varede indtil 1990 og fussionerede med tre andre bryggerier i 93. Nu har Anheuser-Busch en stor andel i bryggeriet. Oprindelig blev øllet produceret efter Das Reinheitsgebot, men det er vist desværre ikke længere tilfældet.

Min gode kammerat, Jacob har været på en del forretningsrejser til Kina, og sidst han vendte hjem havde han et par øl i bagagen til mig.

Den ene var en - herhjemme mere sjælden – ”Stout” fra Tsingtao. En god mørk øl på 6,7%. Det meste står med kinesiske skrifttegn, men man kan da læse alkoholprocent.

Det er en kulsort øl med lyst skum. Aroma af ristet malt med en anelse sødme. God fylde. Smagen er ristet malt med noter af sødme og engelsk lakrids. Faktisk minder den en del om den ”Black”, jeg smagte forleden fra japanske Asahi. Det er slet ikke dårlige sorte øl, de brygger på de kanter.

Karakter 3+