Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 29. september 2012

Tid til en øl - Stillwater Stateside Saison


29. September 2012

I dag er det 6 år siden min interesse for øl begyndte. Jeg tror jeg har skrevet om det hvert år, men det hele begyndte med en ølsmagning, jeg fik arrangeret for at lave en ”mandeaften” med vennerne.

Den gode øl og alle historierne om øllet ( vi skulle hver især fortælle om en øl ) fangede min interesse i en grad jeg ikke havde troet. Og siden har jeg så arbejdet mig igennem adskillige øl hvert år – ca. 250 nye øl om året. I begyndelsen noget mindre og for tiden noget mere. Alt i alt har jeg smagt 1580 øl og anmeldt 1165 her på bloggen ( jeg begyndte først at skrive i 2008 ).

Så denne dag skulle naturligvis fejres med en speciel øl. Jeg har en gang tidligere smagt øl fra Stillwater i USA, og jeg havde endnu en stående i skabet – ”Stateside Saison”


Stillwater er fra Baltimore, Maryland. Deres ”Stateside Saison” er ”en hyldest til den gamle verdens tradition, mens man fejrer den nye verden innovation”.

Der er brugt europæisk malt – amerikansk og new zealandsk humle og en klassisk farmhouse gær. Stillwater brygger flere serier bla. Stateside ( Stateside betyder ” i USA” ) og de har også en Import-serie

Det er en smuk, dyb gylden øl på 6,8%. Hvidt skum og friske, hurtige bobler. Man mødes af en sødlig duft af lys frugt – fersken, mango og drue, samt en anelse skarpere citrus. Det er en livlig og forfriskende øl. Noterne fra aromaen går også igen i smagen, hvor der afsluttes med en tydeligere og mere markeret bitterhed.

Karakter 5

Dagen blev fejret med vildgryde og besøg af datter og svigersøn, som var med til at indvie vores nye udgave af Trivial. Den gode amerikanske saison havde saft og kraft nok til at matche maden.

fredag den 28. september 2012

Tid til en øl - Corsendonk Pater


28. September 2012

Nogle gange støder man på besynderlige oplysninger på etiketterne. På Corsendonks flasker er der tale om halsetiketter, da flasken ellers kun har et aftegning af Corsendonks logo. Flot og stilfuldt ser det ud..

Men på etiketten er øltypen beskrevet på mange sprog – Biere brune – brown ale – dunkles starkbier – cerveze negra – mörk öl – og så overraskelsen på norsk og dansk – lys øl. Det havde jeg nok ikke set komme.

Men man kan jo selv få det afklaret ved at hælde øllet op, og det er umiskendeligt en mørk øl. Jeg købte Corsendonks fine tulipanglas i Brugge. På glasset ser man logoet i farver, samt navnet og på bagsiden står der ”Zalig genieten” ( nydes saligt ).

 
Glasset har den lille finesse af logoet også står aftegnet på stilken. Vi ser Jomfru Maria med Jesusbarnet i en kirke, og rundt om står skrevet: ” Sigillum Monestary B(eatae) Marie de Corsendonc” – ( Segl for klosteret for den velsignede Marie af Corsendonk )
 
 
Det er en mørk øl på 7,5% med kraftigt beige skum, der føles meget blødt. Der er en svag aroma med duft af mørk frugt og en smule anis. Det kommer desværre ikke rigtig frem i smagen , der virker lidt vandet. Til sidst fornemmes dog lidt mørke, sødlige noter fra malten.

Karakter 3+


torsdag den 27. september 2012

Tid til en øl - Anderson Valley Oatmeal Stout


27. September 2012

I dag har vi haft en god dansetime, hvor vi lærte en ny del ( kortside ) til tango. Derudover fik vi arbejdet med nogle tekniske detaljer i vals, så det var et hårdt program. Jeg havde temmelig ondt i lænden, da jeg har været på havearbejde i formiddags. Det lønner sig vist ikke. Men det gik godt nok med at danse. Det er mere skiftet mellem ar sidde og gå, der gør ondt.

Inden dans havde jeg et par afbud fra elever, så jeg gik på John Bull Pub for at se om de havde noget godt for ryggen.

Månedens øl var en ”Oatmeal Stout” fra Anderson Valley Brewery i det nordlige Californien, USA. Som man kan se er den på 5,8%, og jeg kan nævne at den har en IBU på 13.

Anderson Valley er en ret øde del af Californien, hvor man taler en speciel dialekt, der bla. bruger gamle vendinger, der stammer fra indianerne. F.eks siges det om denne øl:

“It’s not just shy sluggin gorms neemer.”

hvilket betyder"It’s not just for breakfast anymore”.

Bryggeriet blev stiftet i 1987 af Kenneth Allen, og begyndte at brygge i en brewpub, ”The Buckhorn Saloon”. I 1996 flyttede det til Boonville og har siden udvidet kapaciteten flere gange. Efter sigende er bryggeriet desuden det eneste, der udelukkende benytter sig af solenergi. I 2010 overgav Ken Allen bryggeriet til Trey White, der ansatte en brygmester ved navn Fal Allen ( ikke i familie med Kenneth ) og udvidede endnu en gang.


”Barney Flats Oatmeal Stout” er navnet på deres øl, og jeg formoder det er den samme. ”Barney Flats” er Boontling dialekt og hentyder til Henry Woods State Park, for der visse steder er så tilgroet af redwood, at der er bælgragende mørkt midt på dagen. Det passer til denne sorte stout fra bryggeriet.

Den er kulsort med tyndt, brunt skumlag. Man mødes overraskende af en lidt sødlig aroma med sveske, chokolade og en anelse ristet malt. Dette kommer dog ikke så meget frem i smagen, hvor havren og de ristede noter træder mere frem. Nu var øllet lidt for koldt i starten, men har man tid at vente, så kommer de lidt sødere noter langsomt frem. Der er en ristet bitterhed i eftersmagen

Karakter 4

 


onsdag den 26. september 2012

Tid til en øl - Veltins Pilsener


26. September 2012

I lørdags havde vi den første prøve på ”Nøddebro Præstegård” som vi skal opføre til december. Der er musik med, men det er ikke en rigtig musical, så det er første gang, jeg ”bare” skal spille skuespil. Det er sjovt. jeg har flere replikker end jeg har haft før, men jeg synes det går rigtig godt. Det er egentligt en underligt. ligegyldigt stykke, men det er meget sjovt, og det tegner allerede til at blive godt. Her til aften var der så atter gennemspilning, og nu kender vi gangen i det.

Til aftensmaden var der bare et par forårsruller i ovnen, og jeg åbnede en pilsner fra det tyske bryggeri C. & A. Veltins.

Bryggeriet stammer fra 1824  hvor Franz Kramer åbnede et lille gasthaus i Grevenstein. Allerede i 1852 blev det overtaget af Clemens Veltins der i 1893 overgav det til sønnerne Carl og Anton. De var tvillinger og det er dem det har lagt navn til bryggeriet – C. & A. Veltins,

Bryggeriet – som jeg ikke kender i forvejen – er faktisk Tysklands 7. største. Ligesom mange danske bryggerier støtter de sporten. De ejer Veltins-Arena i Gelsenkirchen, hvor Schalke 04 hører til, og har også en bobslædebane opkaldt efter sig.

”Pilsener” er en typisk tysk øl på 4,8%, brygget efter Das Reinheitsgebot. Den er meget lys med hvidt skum og spredte, dovne bobler. Man mødes af bygmalt og kornaks i næsen. Det er let at drikke, og smagen indledes af en kortvarig sødme, der afløses af en middel bitterhed. En udmærket øl, der især gjorde sig til forårsrullerne, men på den anden side ikke en øl, man vil huske særlig længe. Den skiller sig ikke ud, hverken i smag eller kvalitet.

Karakter 3

Det er måske en tysk discount-øl, men de er ofte af højere karakter end de gængse europæiske pga  Reinheitsgebot. Den er købt ved grænsen, og prisen var kun det halve af de mere kendte fra Bitburger og Hasseröder.


tirsdag den 25. september 2012

Tid til en øl - Kasteel Cuvée du Chateau


25. September 2012

Jeg har efterhånden smagt så mange forskellige øl, at jeg nogle gange får fat i en, jeg allerede har smagt tidligere – uden at jeg er klar over det. Men det gør ikke noget, når øllen er så god som det er tilfældet i aften.

Efter en dejlig dansetime, hvor jeg godt nok blev lidt modløs i slow fox’en – det er en svær dans, og jeg kunne ikke rigtig finde det rette groove – var det tid til en god aftenøl. Efter dansetimen hygger vi os med vin og chips - og lidt sunde gulerødder, men det er naturligvis ikke det samme som en god øl.

I Brugge fandt jeg i sommer en øl fra Kasteel, som jeg ikke mente at have smagt før. Men det viste sig at være forkert. For den smagte jeg i juli 2011 på ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.

”Kasteel Cuvée du Chateau” er tidligere blevet beskrevet, så jeg vil egentlig gerne gentage mig selv: ( se 27 Juli 2011 )

Det er en kulsort øl, der næsten ligner tyktflydende olie, hvid det ikke var for den svage skumkant på toppen. Mørk duft af sveske og lakrids. Blød og fyldig i munden. Den varmede godt, hvilket der også var brug for på sådan en regnvåd dag. Fyldig, kompleks smag med mørk, sød frugt og lakrids. Der er næsten ingen bitterhed at spore, men en lang eftersmag, der fryder ind i hjertet.

Karakter 5+

Det var jo en let anmeldelse, så nu kan jeg sætte mig roligt tilbage og nyde resten. Med 11.0% befinder man sig i en god, afslappet tilstand.

 


mandag den 24. september 2012

Tid til en øl - Corsendonk Agnus


24. September 2012

I sommer besøgte vi Brugge og der fandt vi en velassorteret ølbuike – ”The Bottle Shop”. Her så jeg de fine flasker fra Corsendonk, og kom i tanke om, at jeg vist ikke har skrevet om dem tidligere. Så jeg købte de to klassikere med hjem, samt et glas, der passer til.

Der er tale om den lyse ”Agnus” og den mørke ”Pater”.

Klosteret Corsendonk blev grundlagt i 1398 og det ligger i byen Turnhout. Det var et benedictiner-kloster, men både kloster og bryggeri blev lukket i 1784 af den østriske kejser Josef II. Bryggeriet blev genåbnet i 1906 af Florentius Keersmaekers, og det er familien Keersmaekers der står bag serien – Corsendonk, men nu fremstillet øllet af Du Bocq. I 1968 blev klosteret omdannet til kursuscenter og hotel, så  man kan nyde de gode øl indtil man kan vakle ind i seng.

 
Corsendonk ”Agnus” er den lyse triple-øl på 7,5%. Navnet stammer fra den gamle bøn ”Agnus Dei” ( O du Guds lam ). Flasken og glasset er præget at det gamle segl fra 1400-tallet ( mere om det senere ).
 

Det er en smuk gylden øl med livlige bobler og kraftigt hvidt skum. Den er klar, for Corsendonk tilsætter ikke sukker og gær i flasken, som man ellers ofte ser i belgiske øl. Den har en frisk, lidt skarp aroma, hvor bitter appelsin blander sig med lidt krydderi. Den virker vældig forfriskende. Smagen indledes med sødme og fortsætter med noter af lys frugt – drue og æble, samt appelsinskal. Temmelig sent dukker der en afdæmpet bitterhed frem, der giver en god balance. Den er en dejlig udgave af en triple.

Karakter 4+

søndag den 23. september 2012

Tid til en øl - Cigar City Maduro


23. September 2012

Med dagens øl kan man ikke engang bruge den klassiske ølentusiasthilsen – ”Højt Skum”. Her må betegnelsen vist være ” Kun  Skum”. Jeg synes endda ellers jeg hældte ret forsigtigt op. Så der var lidt ventetid - og det ovenpå en lang dag.

Først ud med aviser – for allersidste gang. Og så havde de givet aviser til et andet distrikt. Det gik der lidt tid med at udrede.

Så gudstjeneste med dåb, men den lå heldigvis tidligt, for vejret var jo godt. Vi pakkede en lille madkurv og tog til Store Økssø, hvor vi spiste og gik en dejlig tur rundt om søen. Bagefter kørte vi til Store Blåkilde, så vi fandt efter en tur gennem pladder og hængedynd.

Coro Misto – hvor vores datter synger – skulle give en koncert på Skørping Kulturstation. Så det blev til endnu en dejlig oplevelse inden vi hastede til Aalborg, for at nå lidt ekstra dansetræning i et par timer.

Og så hjem til aftensmad, hvor jeg tålmodigt sad og ventede på at min øl skulle skumme færdig

Cigar City Brewing ligger i Tampa, Florida.

De har lavet en brown ale efter nordengelsk mønster men med amerikanske tilføjelser. Brygget med ristet malt og flækket havre, hvilket sikkert er skyld i det kraftige skum. 5,5% og med en IBU på 25. Humletyperne er ikke nævnt. Den har vundet guld både i 2010 og 2011.

Maduro er navnet på en cigar og denne brown ale anbefales da også til cubansk man og sammen med en førsteklasses cigar.

 
”Maduro Brown Ale” er en meget mørk øl med brunligt skær. Skummet er – som nævnt – kraftigt og temmelig groft. Der er duft af chokolade og humle. Desværre mangler chokoladen og sødmen i det hele taget i smagen, så den fanger ikke rigtig an hos mig. Men det er ikke en dårlig øl.

Karakter 3+