Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 28. januar 2015

Tid til en øl - High Water Blind Spot


28. Januar 2015

Steve Altimari har været brygger i 15 år, men det er kun fire år siden, han grundlagde High Water Brewing Co. Hvis man oversætter efternavnet en smule løst, betyder ”alti” ”høj” og ”mari” bliver til ”hav” eller ”vand” – altså ”altimari” bliver til ”High Water”. Bryggeriet ligger i Chico, California, hvor også Sierra Nevada har til huse, men der er også en afdeling i Pittsburg, der producerer deres egen serie af fadøl.

”Blind Spot” er en Winter Warmer, der oprindeligt var planlagt som en old ale. Men da brygdagen nærmede sig, besluttede Steve at tilsætte krydderier - noget han ellers ikke er så glad for. Som han skriver på etiketten: ” I hope you enjoy the amount I have chosen for this recipe.” Det er tørret ingefær, kardemomme, stjerneanis og grain of paradise, der så vidt jeg har forstået er en slags afrikansk peber. Alkoholprocent 8.2% og IBU 20.

”Blind Spot” var den fjerde øl ved fødseldagssmagningen, og alle var en smule forbeholdne, da vi havde indsnuset aromaen, der umiddelbart er en smule mærkelig. Der er jo forskellige krydderier i, men ingen af den trådte tydeligt frem, men de blandede til en lidt mystisk duft. Smagen var også grumset – i hvert fald i starten, men efterhånden kom jeg til at synes godt om smagen. Der trådte da også lidt lakrids ( anis ) og ingefær frem på paletten. Det var en øl, der delte meningerne en del. Nogle satte den højt og andre helt til sidst, så den skal man vist selv opleve for at danne sig en mening. Men den vinder ved gentagen indtagelse.

Karakter 3+  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar