Tid til en øl - Amager Fadlagret 1

28. December 2017

Der er blevet tid til en del juleøl i denne tid. Både nye og ukendte, men også mange gamle kendinge.

Blandt de nye har de 3 juleøl fra Schiøtz overrasket positivt, selvom jeg godt ved at mange ser skævt til de store bryggeriers masen sig ind på specialølsmarkedet.

De største juleoplevelser kommer dog fra To Øl – både deres originale ”Julemælk” og udgaven på Cognacfad ligger helt i top af året smagsoplevelser.

 Den sidste nød jeg før jul på Basement Beer Bar i Aalborg, hvor der i går var indkaldt til yderligere smagsprøver på fadlagrede øl.

I anledningen af Amager bryghus 10 års jubilæum, har de udsendt 5 store øl lagret på nye bourbonfade fra barton destilleriet. Derudover havde ølbaren 2 ekstra fadlagrede øl fra Amager, så vi kunne smage i alt 7 øl.

Den første øl var ”Paul, the Packing Piano Player” på 8,5%. Den er baseret på ”Ryeking” og den fremstår kulsort i glasset og med en tydelig duft af bourbon. Det er en kraftig og fyldig øl, der virker en smule mørk og tung. Smagen er god med bourbon og engelsk lakrids til slut.

Karakter 4

Her får vi endnu et kapitel i den spændende historie om gangsteren Don Dario fra Chicago.

”Paul Przezdzienkowski var ikke glad for sit liv. Som barn og ung havde har spillet de store polske mestre på klaveret – Chopin, men også Dobrzynski, Badarzewska og Wieniawski. Men den lille hulbrystede pianist var ikke glad. Ikke før, han besøgte Jedynka Dance Hall – lyset, farverne, kvinderne og musikken betog ham og inden længe var han klaverbokser i etablissementet. Chopin var skiftet ud med Scott Joplin. Jedynka var ikke rigtig polsk, men ejet af Don Dario og han udviklede et godt venskab med den polske pianist. Så da Dario & Daddano Brewing Company åbnede en dancehall i forbindelse med bryggeriet blev Paul naturligvis bestyrer.

”Patrizio, the Persuasive Peacemaker” er baseret på ”Cody, the Crooked Cop” – en dejlig old ale, som jeg har anmeldt tidligere her på bloggen.

”Patrizio Paccioretti voksede op i den lille by Saugatuck, Michigan. Han havde ikke øje for de lokale piger, men fokuserede bare på målskydning med sin Peacemaler Colt. Og han blev god til at ramme. Da han flyttede til Chicago var revolveren det eneste han tog med. Patrizio stammede egentlig fra Schweiz, men med det italienskklingende navn kom han snart til at arbejde for Don Dario. Selvom Patrizio aldrig havde skudt noget større end en rotte, fik han og Peacemakeren hurtigt et ry, der fik folk til ag makke ret.”

Det er en mørk øl på 10,5% Den har et blodrødt skær i lyset, der passer godt til Patrizio’s rygte. Duft af bourbon og kirsebær (?). Dette gør sig også gældende i smagen, hvor der sniger sig antydning af kirsebærlikør ind i slutningen. Blød og lækker, men alligevel med en skarp kant.

Karakter 5

Derefter smagte vi en af de lidt ældre fadlagrede øl – ”Gone Porto”. En imperial stout på 10.0%, der har ligget længe på Nieport fad. Den beskrives med sveske, kakao og chokolade, men et eller andet var gået galt i den beskrivelse. Enten har der været fejl eller også har fadet haft for kraftig indvirken på originalen, for det var en skarp og syrlig oplevelse, uden nogen af de noter, der normalt beskriver en stout. og da slet ikke en på portvinsfad.

Derefter blev vi igen præsenteret for en rugporter.

”MurpHill” er et genbryg ( lidt stærkere ) af en øl fra 2012. Et samarbejde mellem Amager Bryghus, Mike Murphy og Shaun Hill. Mike Murphy er nu hos Lervig og Shaun Hill har Hill Farmstead Brewery i Vermont.

Denne øl har naturligvis samme karakter som den første i smagningen, men var efter min mening mere afrundet, og der var ikke noget lakrids blandet ind. Den gode balance gav fadlagringen bedre vilkår, så det hele spillede bedre sammen.

Karakter 4+