I
2011 bryggede de to svogre Bradley Cummings og Gareth Williams øl til husbehov
i garagen i Newport, Wales. Cummings havde lært at brygge af sin bedstefar og
nu ville de to mænd gerne udvide til et rigtigt bryggeri. De havde lidt svært
ved at finde et navn til bryggeriet, men
til sidst indså de at de var ”små” og de var i et opgør med de store
etablerede bryggerier, så de var jo også ”rebeller” og derfor tog de navnet ”Tiny
Rebels”.
De åbnede i 2012 med to ansatte ( dem selv ) og to øl ”FUBAR” og ”Urban
IPA”. Den første blev året efter en større sag i det svenske retssystem, da
etiketten forstiller den lille maskot siddende på en håndgranat. Det må man ikke
i Sverige.
I
2013 havde de 20 ansatte – i 2014 var de 34, så udviklingen gik hurtigt. I 2015
vandt de Champion Beer Of Britain med deres ”CWTCH”. De var de første walisiske
bryggeri til at vinde titlen. De har åbnet 3 pubs og her i 2017 er de 110
ansatte og sælger deres øl i 35 lande.
”You
snows it” er deres juleøl. Det er en ”super pale christmas ale”. Den er brygget
med ”super pale malt” – så lys som den første sne. Og humlet til 50 IBU – så sprød
som luften julemorgen.
Det
er en dejlig, letdrikkelig øl med en fin smag og en forfriskende bitterhed.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar