Tid til en øl - Einbecker

31. Juli 2008

Lige vest for Harzen ligger byen Einbeck, der er en af de mest betydningsfulde byer i europæisk ølhistorie. Her bryggede man for 600 år siden en fyldig, stærk øl med masser af malt, der blev en succes fra Skandinavien til Bayern. Første gang man støder på optegnelser er i 1378, hvor byen Celle bestilte 2 tons Einbecker øl. I 1521 udtalte Martin Luther foran rigsdagen i Worms: "Der beste trank, den einer kennt, der wird Einbecker bier genennt."

Øllet bredte sig også til Bayern, hvor man på den lokale dialekt udtalte Einbeck som "Oanpock". Derfra blev det forvandlet til "bock". Da dette også på tysk betyder buk, er der ofte afbilledet en buk af en eller anden art på etiketten.

Men ikke på "Einbecker Urbock", der jo er den ægte originale vare. Derfor var det med stor fornøjelse, vi drog mod Einbeck, for at se bryggeriet. Desværre skulle man bestille tid over nettet inden, og det var der ingen, der havde gjort, så jeg kunne ikke springe på en rundvisning - øv, øv. Jeg måtte tage til takke med en Einbecker Urbock Dunkel på torvet, men det hjalp sandelig også på humøret.

Det er en flot rødgylden øl med mange små bobler. Alkoholprocenten er på 6,5%. Duften er lidt sødlig og smagen er fyldig og rund - med noter af karamel. Der er ikke så meget humle i eftersmagen, men den holder længe. En virkelig verdensklasse øl.

Karakter 5

I en nærliggende butik fik jeg købt det fulde flaskesortiment: Pilsener - Spezial - Braüherren og Urbock Hell / Dunkel.

Nok om øl.

Einbeck er en spændende by med flotte bindingsværkshuse. Her er der udført fint, detaljeret træskærerarbejde, der er bemalet i flotte farver, så indtrykket er anderledes end de østlige byer. Rådhuset er meget flot.  På vejen hjem besøgte vi en stor grotte - "Einhornhöhle". I denne hule har der levet hulebjørne, huleløver og mange andre dyr. Man har sågar fundet skeletter af neanderthalere. I 1500 tallet samlede en videnskabsmand nogle af knoglerne til et enhjørningskelet, og det var videnskabeligt anerkendt i mange hundrede år. Den havde godt nok kun to ben og en underlig dinosaurhale for at holde balancen. Da vi nåede til den oprindelige indgangsssted, lød der et enormt tordenbrag, og vi måtte styrte af sted til bilen, inden regnen væltede ned. Aftensmaden blev på hotellet med en Ur-Kostritzer Pilsner. Udmærket bleg nordtysk øl.