3. Juni 2015
Måske
har man mange opgaver foran sig – måske har man allerede fået lidt for meget at
drikke. I så fald kan man godt trænge til en lav-alkohol øl, for at holde
hovedet klart eller få udrenset de værste giftstoffer. Der kan være brugt for
en ”Detox”. Men så kommer man jo til at savne sit daglige humletilskud, og her
kommer denne ”session IPA” fra tyske Crew Republic ind i billedet. Den er
nemlig kun på 3,4%, men med et pænt humleindhold, så man får behovet dækket ind
selv om man er på ”Detox”.
Det
er Hallertau Comet og Galaxy fra Australien, der giver os dette nødvendige
tilskud. Bitterheden når op på 32 IBU, og det er nok til at give enhver kraft
og mod tilbage, hvis man skulle være blevet lidt mat.
Det
er en uklar, gylden øl med pænt hvidt skum. Den har en let, frugtig duft af
humle. Selvom den er let i munden, virker den ikke tynd. Smagen er frisk og afbalanceret
og humlen virker behagelig afdæmpet. Det er ikke en kraftig øl, men faktisk en
af de bedre lav-alkohol øl, jeg har smagt – især fordi bitterheden ikke er
overdrevet.
Karakter
3
Kapsel
og halsetiket viser et par sprøjter og en humlekogle. Så er man klar til et
skud humle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar