17. November 2020
Jeg smagte ’Kavt’ fra Løkken Bryghus
første gang på Øllets Dag 2016. Det var i Kedelhallen på Nordkraft. Jeg skrev
også meget kort om den på bloggen Der er siden kommet en ny etiket med et lidt
sjovere motiv.
Her i sommer var jeg på besøg på
restauranten ’Havs’ i Løkken, hvor de har et stort udvalgt af øl fra Løkken
Bryghus. Her nød jeg også en ’Kavt’ til forretten.
Hvad er ’Kavt’?
’Kavt’ er et vendelbo-udtryk for noget,
der er upraktisk, besværligt og akavet. Ikke besværligt fordi det er
vanskeligt, men fordi alting bare driller – måske er det endda lidt pinligt.
Hvis jeg f.eks skulle tage netstrømper
på - som på etiketten - vil det ganske givet være ’kavt’. Jeg har faktisk prøvet hvide
silkestrømper til knæbukser, da jeg skulle spille kongen i ’Jul på Slottet’ Der
skulle vi først barbere ben, for at hårene ikke skulle stikke ud gennem
strømperne. Der var lidt ’kavt’.
’Kavt’ er også navnet på en flot
orangegylden øl fra Løkken Bryghus. Skummet er let og brusende. Duft af lys
malt og moden lys frugt. Det er en blonde på 7,0%. Fadudgaven på ’Havs’ var mere
rund og blød end flaskeudgaven, hvor der er tilsat kuldioxid, men denne fylder alligevel
godt. Smagen af moden frugt, lidt krydderi og belgiske gærnoter hænger ind i
eftersmagen.
Karakter 3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar