Tid til en øl - Beer Train / St. Feuillien Blond / Jerry’s

19. September 2013

I “Det Bette Ølhus” er de ved at lave en lille beskrivelse af alle deres øl, og det er et stort og omfattende arbejde, for der er mange på hylderne. Det er endnu ikke helt færdiggjort, så vi måtte nøjes med det lille ølkort, hvor de 8 belgiske øl på hanerne er beskrevet.

Klosteret St, Feuillien blev grundlagt i 1125 på det sted, hvor den irske munk Feuillien blev halshugget i 655. Klosteret voksede indtil den franske revolution, hvor det blev ødelagt. Siden 1873 har familien Friart brygget øl, der knytter sig til klosteret.

 Øl nr. 3 var ”St. Feuillien Blond”, der er en sløret, lys øl på 7,0%. Duften er krydret med en snert af sæbe. Det er en note som koriander ofte giver. Den føles let og frisk. Smagen er mild med appelsin og lidt frugtvingummi, men med en tør, let humlet afslutning.

Karakter 3+

Sidste øl i første runde var en ”Chimay Rouge” en dejlig dubbel, som der ikke kan siges meget dårligt om.

 

I anden runde var det den dejlige ”La Chouffe” der åbnede, efterfulgt af ”Zeezuiper” fra Schelde, ”Charles Quint – Robijn Rood ” fra Haecht. Sidste øl på programmet var også dagens bedste – ”Oesterstout” fra bryggeriet Schelde ( igen - igen ). 4 øl fra samme bryggeri. Det havde nok været sjovere med større afveksling, men de smagte jo udmærket.

Derefter bestilte vi en platte med sild, pølse og ost, og mens det blev tilvirket, gik vi i butikken for at finde nogle øl. Jeg havde taget et net med – med plads til 12 øl ( det havde jeg fået i Belgien sidste sommer ), så jeg endte op med 12 øl + et glas til min bror. Mere om disse øl senere.

Til vores platte fik vi en ”Duvel Triple Hop”. En dejlig eftermiddag.

PÅ vejen hjem tog vi omkring Jerry’s i Frederikshavn. Det er et hyggeligt lokale – der var ikke så mange mennesker. Vi havde jo lige spist så vi bestilte bare en øl, og der var tre at vælge imellem. Den mest interessante var ”Porse Ale”

 

 

En sløret lys ale med en aroma af græs og porse. Den er frisk og kan godt slukke tørsten en var dag. Der er en vel tydeligt smag af porse – det er lige i overkanten, men måske var vi også ved at være mætte. Vi hyggede os på stedet, og glemte tiden, så pludselig måtte vi fare ud af døren ( vi huskede at betale ) for at nå vores tog. Vi nåede det ikke.

Så sad vi en time på banegården, men heldigvis havde vi jo indkøbt øl hos Vera, så vi var ikke tørlagte.

 

 

 

Tid til en øl - Beer Train / Dulle Griet

17. September 2013

Turen til Aalbæk og ”Det Bette Ølhus” gik fint. Der var mange gæster i cafeen, så vi satte os udenfor. Vejret var jo fint, selv her midt i september. Vi bestilte en ølsmagning med de 8 belgiske øl der var på hanerne, og de blev naturligvis præsenteret i to grupper, for ikke at stå og blive dovne. 

 

Første del bestod af Strandgaber – Dulle Griet – St. Feuillien Blond og Chimay Rouge. De to første er fra bryggeriet Schelde.

”Strandgaber” er en lille musling, der lever i Scheldefloden, og øllet er beregnet til at nyde til skaldyr. Jeg skrev om den i august 2011, da jeg første gang besøgte Ølhuset. Dengang var jeg ikke så begejstret, men jeg kunne bedre affinde mig med det syrlige præg denne gang.

 

”Dulle Griet” er betegnelsen på en middelalderlig kæmpekanon fra Gent – og en figur fra flamsk folklore. ”Dulle Griet” betyder noget i retning af ”skøre Grete” og hun er portrætteret på Breughels maleri af samme navn. Hun var en bondekvinde, der ledte en hel hær af kvinder, der ville plyndre Helvedes forgård.

 

På den sjove etiket ser vi de 2 vildmænd fra Bergen ob Zooms våbenskjold. De optræder altid på Scheldes etiketter.  Her bærer de rundt på den store kanon, mens Dulle Griet rigtig gør sig til.

Det er en mørk øl på 6,5%. Den har et svagt rødligt skær. Skummet er cafe lattefarvet – en anelse lysebrunt. Man aner noter af mærk frugt – især rosin i aromaen. Den føles let i munden og har en sjov syrlig smag, der ikke er ubehagelig, men noget overraskende i forhold til mine forventninger ved udseendet.

Karakter 3+

Tid til en øl - Beer Train / Henriks Hjemmebryg

16. September 2013

I lørdags tog jeg – med tre venner – på en lille togtur til regionens ølsteder. Det var vi gjort hvert år ( i hvert fald de sidste tre år ), når togbilletterne var billige. Og i år er det simpelthen gratis at køre til Frederikshavn, fordi hullet i jernbanebroen over Limfjorden i lang tid satte togdriften i stå. Så som en slags plaster på såret kan man altså rejse gratis med DSB i september.

Det første år besøgte vi Skagen Bryghus inden turen gik til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Andet år besøgte vi kun ”Det Bette Ølhus”, men denne gang tænkte vi også at besøge Jerry’s i Frederikshavn. Den ene af vennerne bor i Vrå og han inviterede på frokost med lokalt øl. Så det var nemt at stå af i Vrå og gå de få hundrede meter til frokostbordet.

Lokalt øl skal forstås helt bogstaveligt. Henrik er nemlig hjemmebrygger, og det var naturligvis hans øl vi skulle smage. Turen til Vrå er jo lang – det tager næsten en halv time, så en af de andre trak tre flasker ”Deshutes Inversion IPA” op af tasken. Manden ved siden af os kiggede langt efter dem, men måtte nøjes med sin kaffe. Konen mente vist det var vel tidligt med øl.

I Vrå var der sild, spegepølse og frikadeller og vi lagde ud med ”Bryg #20” – en tjekkisk pilsner, der havde fået navnet ”Urkilde”. Den blev naturligvis præsenteret i gamle Urquell-flasker. Brygget med Saaz humle – en IBU på 43 og en procent på 4,4%. Det er en klar, gylden øl ( hvis man hælder nænsomt ) med små spredte bobler. Lys duft af korn og sødlig våd halm.. Den er frisk og livlig og føles prikkende på tungen. Smag af malt, måske lige sød nok, men med en fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

 

Derefter kom en sød, lille ”Porter” på bordet. Den er små Leffe-flasker, der lægger krop til brygget. Det er Henriks ”Bryg #25” – den nyeste på listen. Den er på 5,3% og biterheden er 32 IBU.

Det er en sort øl med lyst brunt skum, der består af store bobler. Der er duft af ristet malt med en antydning af vandbaseret maling. Det kunne godt lyde ubehageligt, men det vat det ikke. Det er en relativ let øl med smag af ristet malt. Den har en tør afslutning, hvilket vist var kommet i løbet af de sidste par uger, så det er en øl der stadig udvikler sig. Fin bitterhed i eftersmag.

Karakter 3

 

Henriks ”Bryg #15” er en american pale ale på 5,7%. Den er brygget udelukkende med Cascade ( IBU 42 ) og bærer derfor navnet ”Cascade”. Cascade-bjergene i Washington – med Mount Rainier i baggrunden – pryder etiketten.

En flot, rød øl med en sløret fremtoning. Den havde kun svagt skum, men det var forskelligt i forskellige glas. En dejlig duft af amerikansk humle med gode noter af grape. Der er en sødmefyldt indledning, der ender ud med en dejlig humlebitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Derudover smagte vi også ”Junipebberper” ( se tidligere indlæg ) inden turen gik videre nordpå til Aalbæk. Så var vi sandelig kommet godt i gang.

Tid til en øl - Amager Pride

 

 

13. September 2013



Stolthed er en af de 7 dødssynder – sikkert fordi stolthed har en tendens til at puste egoet op og det kan føre til foragt og nedladenhed for andre. Men der er jo ikke noget galt i at være stolt at en præstation – især hvis det er berettiget.

Og jeg må sige at Amager Bryghus her har lavet en øl, de med rette kan være stolte af. ”Pride” er en Imperial Stout og man diskuterede på byggeriet, hvilken øltype ville give den største følelse af stolthed. Og Imperial Stout har i mange år været ”den store øl”. Stilen er den mest repræsenterede på Ratebeers top 50 liste, og hvis man kan lave en velsmagende Imperial Stout, vil det nok gøre en stolt. Så derfor lavede Amager Bryghus denne øl.

Den har bulderkogt i 6 timer for at give ekstra kraft og fylde, Brygget på 6 forskellige malte og  med amerikansk Zeus-humle. Alkohol på 10.0%. Det er en fyldig sag.

Den er kulsort med mørkebrunt skum, er består af store bobler. Meget indbydende aroma med noter af sødlig, ristet malt, brombær og chokolade. Den er decideret tyktflydende – blød og cremet. Smag af ristet kaffe og chokolade fint balanceret af humle. Der er en markant, god bitterhed i eftersmagen.

Karakter 5

Tid til en øl - Paderborner Alt

12. September 2013

Efter min oplevelse med ”tysk” øl i går, tænkte jeg at jeg hellere måtte prøve at rette lidt op på mit indtryk af tysk øl, - og rent faktisk smage en rigtig tysker. Vi var – som nævnt i går – i et getränkemarkt i Bad Berleburg, hvor jeg købte ”Super Bock” og her købte jeg også en ”Paderborner Alt”. Paderborn ligger i samme område.

Paderborn ligger derimod et stykke fra Düsseldorf, hvor man finder den mørke, overgærede altbier, men det afholder ikke bryggeriet Paderborner fra at prøve kræfter med stilen.

Denne øl er brygget efter Das Reinheitsgebot, hvilket mange tyske bryggerier heldigvis er stolte af.

Det er en mørk mahognyfarvet øl på 4,8%. Lyst, lidt groft skum lægger sig blødt på toppen. Det er en meget kraftig, maltet duft, der møder en – nærmest som at sidde med en hvidtøl. Men øllen virker frisk og har en udmærket fylde. Smagen er også maltet men ikke nær så mørk og sød som aromaen. Derimod aner man lige nogle frugtige bærnoter af sorte bær som brombær og blåbær.

Karakter 3+

Tid til en øl - Super Bock

11. September 2013

Jeg kan godt lide bock-øl. Det ekstra maltede fylde, de ofte har, gør det til en god ledsager til de fleste måltider. Det er jo også en øltype der bruges til festlige lejligheder – både til jul og påske.

Endnu bedre kan jeg lide Doppelbock, fordi jeg nok er til de maltede og søde øl.

Under vores sommerbesøg i Tyskland faldt jeg  - i et Getränkemarkt i Bad Berleburg – over en øl med navnet ”Super Bock” og den måtte jeg da smage. Det kunne jo være noget i stil med doppelbock.

Det er en lille øl på 25 cl, men det ser man jo ofte – især med meget stære øl. Det er der dog ikke tale om her. ”Super Bock” er på 5,2%. Det er jo meget normalt for en bock.

Bock er jo en tysk øltype, og det kan forlede en til at tro at ”Super Bock” også er tysk – især når den er købt i Tyskland. Men det er den ikke.

Det er et portugisisk mærke, brygget af Unicer. Bryggeriet blev etableret i 1927 og ligger i Leca do Balio, i nærheden af Porto. Det er Portugals mest populære øl og den har vundet guld 26 gange ved ”Monde selection” ( Det skal lige nævnes at kun bryggerier der har betalt for at være med får deres øl vurderet ).

Lad det være sagt med det samme: - det er ikke øllet, der får mig til at blive turist i Portugal. Det er vist godt at de satser på portvin.

”Super Bock” er brygget på vand, bygmalt, majs, umaltet byg, glucosesirup og humle. Det er i hvert fald i Reinheitsgebot. Den har en smuk gylden farve. Øllet er klart og er toppet med en svagt skumlag. Spinkel duft af korn og citronsyre. Den bruser for meget op i munden og virker tynd og spids. Smagen sløres af kulsyren, men slutter med en noget syrlig note. Det er en uharmonisk øl på stort set alle områder, og hvordan den har fået sådant et ry er mig lidt en gåde. Hvorfor den skal sælges i hjertet af Tyskland – endda tæt på Einbeck er en endnu større gåde.

Karakter 1

Der er ikke tale om en bock-øl. Det er simpelthen et brand. Der er også ”Super Bock Stout” og ”Super Bock Abadia” ( hvedeøl ). Det anbefales at gå uden om den, medmindre man er ligeså dum-nysgerrig som mig. Men flasken er sød.

Tid til en øl - Amager/Off Color Gnädige Frau

8. September 2013

I dag har vi være forsamlet i Ulsted Forsamlingshus for at evaluere vores sommerspil ”Oliver” og for at se den DVD, der blev lavet. Det var dejligt at se mange af de gode venner fra i sommer og også spændende at få set vores produktion, som vi jo kun har hørt fra bag scenen. Og næste års spil bliver ”Jorden rundt på 80 dage”. Vi glæder os allerede.

I går var det en anden interesse, jeg kunne mødes med folk om – Øldrikning. På John Bull Pub kunne man smage de fire samarbejdsbryg som Amager Bryghus har lavet. Jeg har en stående i skabet, så jeg valgte naturligvis en anden, selvom prisen var pænt høj. Men med Ølentusiasternes rabatordning ( endnu en grund til at blive medlem ) gik det.

Jeg trængte til en mørk øl og valgte derfor ”Gnädige Frau”, der er en ”Marshmallow Stout” på 10,0%. Den er brygget i samarbejde med Off Color Brewing, der er et nyt bryggeri fra Chicago. Det er John Laffler og Dave Bleitner, der etablerede bryggeriet, efter de i 2008 havde mødt hinanden på The Siebel Institute ( en bryggerskole ).

Basis for deres fælles bryg er Amagers ”Hr. Frederiksen” og John Laffler fik frie hænder til at tilsætte et amerikansk touch – og det blev marshmallows ( skumfiduser ) som man kan riste over bål, hvorved man får den lille ”delikatesse” som amerikanerne kalder ”s’more”. Jeg smagte det første gang vi besøgte vores venner i Los Angeles. Det er sødt.

I Chicago ligger en lille spiritusforretning – West Lakeview Liquors – som drives af Kristina Bozic. Bozic-familien har ejet butikken i 25 år, og ”Gnädige Frau” er en hyldest til Kristina. Det burde jo nok have været ”Fru. Frederiksen” som var basisøl.

Ingrediensliste: Malt – pale, Biscuit, Munich, Cara-Munich, hvede, sort, chokolade samt ristet byg. Humle: Tomahawk.

Derudover: Molasse, Sukker, Graham Crackers, Vanilje, Kakaobønner og Skumfiduser.

Det er en sort øl med lysebrunt skum. Det er sødme, der dominerer aromaen, hvor chokolade og vanilje fornemmes. Og skumfidus ( vil jeg tro ). Blød og lækker, og for en sukkergris som mig er smagen heller ikke for sød. Hr. Frederiksen er jo heller ikke humlefri, så der er en fin bitterhed, der tager noget af det eventuelt vammelsøde af. Ellers er det en ganske anderledes oplevelse end den originale øl fra Amager, men den er kraftfuld, kompleks, sød og spændende.

Karakter 5.

Peter fra TMOH ville ikke smage, for han vil gerne have et åbent sind, når han selv skal anmelde den på YouTube, men som man kan se på billedet, gav han den alligevel ”thumbs up”.