Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 30. oktober 2011

Tid til en øl - Diabolici


30. Oktober 2011

I disse dage med Halloween vrimler det med hekse og troldtøj alle vegne, og her dukker disse smådjævle – ”Diabolici” – naturligvis også op. De er født i mæskekaret ( mash tub – mash betyder også forvirring og uorden ) og her har de gennem tiderne ofte drillet bryggeren, for de har 1001 tricks i ærmet. Nogle gange har de også hjulpet spændende øl på vej og nu har de afsløret en hemmelig opskrift på en speciel øl – en overgæret triple på 8,0%. Denne øl har været brygget ved Helvedes Porte siden tidernes morgen og har spredt sig fra pub til pub og fortryller enhver, der drikker den.

Det er Anthony Martin’s der har fundet denne opskift og sendt den på markedet. John Martin er en britisk brygger, der for over hundrede år siden flyttede til Belgien. I 1909 åbnede han en forretning i Antwerpen og begyndte af importere britisk ale til Belgien – bla Guinness og Bass Pale Ale. I 1924 lancerede man en ny serie øl med Gordon’s Scotch Ale. (Jeg har tidligere skrevet om Gordon’s ”X-mas” ( 3. dec 08 ) – en glimrende juleøl, der hvert år er til at skaffe herhjemme ). I 1992 indledte Anthony Martin serien Finest Beer Selection og det er i denne serie denne diabolske opskrift bliver lanceret.

 
Trofaste læsere af bloggen vil vide, at jeg i sommer flere gange besøgte ”Det Bette Ølhus” i Ålbæk. Første gang jeg var der, var Vera – der ejer stedet – på vej til Belgien efter nye øl, så jeg spurgte naturligvis ved andet besøg, om hun havde fundet noget spændende nyt. Jo – det havde hun. Nemlig ”Diabolici”. Og hun havde fået lov at købe 3 ( !!! ) eksemplarer af det unikke glas med hjem. Og minsandten om ikke jeg fik lov at købe det ene. Glasset kan ikke stå selv, men må stilles i en flot spiralfod.


Det er en gylden, klar øl ( indtil sidste ophældning, hvor den bliver en smule sløret. Den er eftergæret på flasken ). Der er en luftig, hvid skumtop og nogle få sløve bobler. Der er duft af krydderi, appelsin og drue. Man tænker umiddelbart lidt i retning af de vallonske champagneøl, men det er en ganske anden oplevelse at smage på den. I begyndelsen var den faktisk lidt for koldt og smagen var ikke så fremtrædende, så jeg ventede lidt, hvilket var en god ide. Der indledes sødt med en sukkeragtig note, inden krydderier tager over. Her er det koriander og især peber, der gør sig gældende. Afslutningen er bitter, men jeg synes ikke humlen smagsmæssigt gør noget væsen af sig. Det virker en smule mørkt og surt.

Karakter 4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar