22. September 2019
Jeg
har mine grænser, når det kommer til surt øl, men det skal jo ikke forhindre
mig i at prøve at overskride dem. Jeg er meget glad for de belgiske Oud Brun og
Oud Root, og ligeledes for Berliner Weisse og Gose, men den ægte, rendyrkede
spontangæring har jeg ikke helt forliget mig med.
I
maj 2008 smagte jeg Cantillon ’Kriek’, og der var mine smagsløg nok ikke
indstillet på den syrlighed, der mødte mig. Det var også en kæmpe flaske.
Jeg
har siden smagt Geueze fra Giradin, Boon og Mort Subite, og fundet dem helt
acceptable, men kendere hævder jo at Cantillon er det mest autentiske spontangærsbryggeri.
Da
nu Basement Beer Bar havde en ’Geueze 2019’ på deres fødselsdagstavle, tænkte
jeg at nu måtte jeg gøre endnu et forsøg.
Det
er en meget smuk øl – nærmest som gennemsigtigt rav. Duften er meget syrlig med
et frisk pust af æbleeddike. Den har væsentlig mere krop end jeg havde
forventet, men var ikke så sød som mine Oud Root. Syrligheden var mere tør og
snerpende. Det var absolut en positiv oplevelse, frisk og opkvikkende, selvom
jeg naturligvis godt kunne savne sødmen. Alk. 5,0%
Karakter
3+
Derefter
tog jeg – på Nikolajs råd – en stout fra Perennial Ales. Et nyt amerikansk
bryggeri, jeg først for nylig har stiftet bekendtskab med.
’Sump
2018 Ethiopian Roba’ er en ’imperial milch stout med kaffe’. Den er på 11,5% og
en variant brygget med ’roba’ kaffe fra
Ethiopien. Den står kulsort med mørkt skum. Kaffen møder en længe før glasset
er nået frem til næsen. En liflig blanding af kaffe og mælk i fin balance. Den
er blød og rund – en utrolig behagelig øl at drikke.
I
sidste uge smagte jeg stout lagret på bourbon, og selvom det var godt, var det
helt befriende med en ægte sort stout. Det er absolut en af de bedste stouts
jeg har smagt længe. Jeg er jo til de lidt søde øl, og her var bitterheden ikke
dominerende, men med til at afrunde smagen på allerbedste vis.
Karakter
5+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar