Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 6. november 2023

Tid til en øl - Mad Scientist 2


6. November 2023

Mad Scientist er på en tourne i Danmark - 'Rolling Dice Tour', hvor de lørdag besøgte Erlings Flaskebutik i Århus før de kom til Ølsmageren fra Gjøl. De skulle slutte af på Hjort Bar i Aalborg.

Navnet kommer fra en af de mange nye øl, der var med på turen - 'Tennesee Dice Roller'.

Det er en imperial stout på 12.5% med mandel og madagascar vanilje. Den virker nærmest olieret og trækker fine gardiner på glasset. Man mødes af fin aroma af mandel og spiritus. I smagen blander vaniljen sig og man får lidt juleassociationer af mandel/marcipan. Sød, stærk og tyktflydende.

Karakter 4+

Det lader til at Mad Scientist er blevet inspireret af Memphis, Tennesee og The King - Elvis Presley.

I hvert fald pryder han etiketten, hvor han er klar til at kaste terningerne.

Vi blev bedt om kun at tage 5 cl af denne øl og gemme 5 cl til en overraskelse.

Den næste øl hang tematisk sammen med Elvis.

'Queen of Graceland' var dog en helt anden type øl, men her rullede terningerne også på etiketten.

Typen er - den for mig ukendte - Imperial Milkshake Pale Ale med sure kirsebær og kokos.

Den er på 9,0% og står med en fin rødlig farve i glasset. Den har lidt fylde fra laktosen, men virker ellers lidt tynd i udtrykket. De syrlige kirsebær er tydelige, men ikke nok til at bære det hele.

Karakter 3+

Også her skulle vi kun tage 5 cl, for på begge øl stod der, at de kunne blandes med hinanden, og det skulle vi naturligvis også prøve.


Denne blanding lignede ved første øjekast naturligvis stout'en, men ved nærmere eftersyn var der kommer et fint rødligt skær over den, især i skummet. Og det syrlige islæt gav faktisk lige det, der skulle til for at toppe stout'en.

Karakter 5




 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar