En dejlig sommerdag, hvor vi for første gang kunne sidde ude til aftensmaden. Hækken er ikke vokset op endnu, så det blæser ofte så meget, at det ikke duer, men i aften var det fint. Madklubben var blevet inviteret med kort varsel og vi lavede spareribs på grillen. Dertil tomatsalat og kartofler i en dressing, der indeholdt ansjoser. De skulle blendes sammen med en masse grønt og olie og sennep - og selvom det lyder specielt, smagte det godt. Ansjoserne gav vist bare det salte islæt.
Ølvalget blev lidt mere tilfældigt. Det var, hvad jeg havde i skabet, men alle øllene var i forvejen tiltænkt gutterne fra madklubben, og det blev så i dag de kom på bordet.
Vores venner har tidligere vist stor interesse for humlet øl, så vi lagde ud med en IPA fra Brøckhouse. Jeg har tidligere beskrevet deres almindelige IPA, som vandt det danske ølvalg i 2002, men den har de udviklet videre på til en Imperial IPA. Jeg har tidligere skrevet om den, og jeg synes egentlig, det stadig er dækkende:
” Den er brygget på store mængder Pale ale-, Münchener- og Karamelmalt for at give en fyldig maltsmag, og det er også medvirkende til den flotte ravfarve. Øllet føles livlig og mundhulen bliver udfordret både af kulsyre, humle og alkohol. I den oprindelige IPA havde man brugt Cascadehumle, men her er yderligere brugt Amarillo, Simcoe og Columbus, der giver noter i retning af grape, fyr og krydderurter. En meget nuanceret og varieret palet. Desværre trænger det høje alkoholniveau igennem på en lidt sprittet måde, jeg ikke bryder mig om. Eftersmagen er præget af de mange smagsindtryk og en markant bitterhed.
Karakter 4+”
Til maden fandt jeg en af mine julefavoritter frem. Mikkellers ”Santa’s Little Helper” fra 2007. Det var efter min mening den bedste danske øl i 2007 og den er klart bedre end udgaven fra 2008.
Det er en mørk belgisk øltype på 11,0%. Brygget på pale ale-, special B- (?) og chokolademalt og humlet med Nortern Brewer, Hallertau og Styrian Goldings. Derudover er der tilsat appelsinskal og koriander, samt flækket hvede og mørk kandis-sirup.
Den er brygget på det belgiske bryggeri ”De Proef Brouwerij, Lochristi Hijfte”.
Det er en utrolig dejlig øl. Mørk, grænsende til sort og med et kraftigt brunt skum. Duften er præget af ristet mørk malt, og har samtidig en lidt sød, rund note. Meget kraftig og fyldig i munden, med sødme og mørk malt, samt en tydelig note af lakrids til sidst i smagen. Eftersmagen er lang og i fin balance. Jeg synes stadig – selv på en sommerdag på terrassen – at det er en fantastisk øl, der får 08 udgaven til at virke lidt tynd og vandet. Egentlig skulle vi have nydt den juleaften 08, men de 2 øl jeg først serverede mættede så meget, at der ikke var plads og stemning for en øl til ( forstå det, hvem der kan ). Men så kunne vi nyde godt af den nu. Eneste problem bliver så, at få fat i en 07-udgave til næste jul.
Karakter 5 
Som sagt kan vennerne godt lide IPA og derfor havde jeg gemt en meget kraftig udgave til en lejlighed. Hopping Frog’s ” Mean Manalishi Double IPA” med en bitterhed på 168 IBU. Denne øl er også tidligere omtalt med ordene:
”En lys gylden øl med godt lyst skum. Duften i den grad præget af humle.
Fylder godt i munden og humlen giver tydelige noter af sød grape. Bitterheden er flot balanceret med en god maltfylde, men det er helt klart, hvilket retning denne øl vil. ( Alk. 8,2 % )
Karakter 4+
Navnet ”Mean Manalishi” er det lidt svært at forstå. Den eneste reference til Manalishi er den sidste sang Peter Green skrev til Fleetwood Mac. Den hedder ”Green Manalishi”, men også her ved vi ikke helt hvad ordet dækker. ? ?”
Efter sigende kan vores smagsløg ikke registrere meget mere end 100 IBU. Der var da også delte meninger om den var for kraftig eller ej. Den ville helt klart ikke passe til kanelsneglene, så vi blev nødt til at drikke lidt kaffe, inden vi gik i gang med dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar