15. oktober 2014
I
starten af ferien var vi i Helsingør for at besøge vores datter. Vi brugte
tiden at se lidt af Nordsjælland – Hornbæk, Fredensborg og Esrum Kloster ( hvor
jeg for resten fik købt deres eget bryg med hjem. Det er brygget af Skands, men
jeg husker den gamle udgave fra Brøckhouse med glæde. Nu er jeg spændt på den
nye udgave ). Vi tog også en tur til København for at se universitet, hvor min
datter studerer. Derefter tog vi en tur op af Strøget. Det var ikke en øltur,
men da kone og datter gerne ville på Lagkagehuset til varm chokolade og kage,
benyttede jeg lejligheden til at smutte ind ved siden af. Vesterbro Bryghus har
til huse i nærheden – på Vesterbrogade – og de reklamerede med fem smagsprøver.
Det var oven i købet ”Happy Hour”, så det kostede kun 35 kr.
Det
er et fint lokale med højt til loftet. Det virker på en gang lyst og moderne,
og alligevel traditionelt med det mørke interiør. Hyggelig stemning.
Det
er den østrigske brygger Georg Lassacher, der er uddannet på bryggerskolen i
Weihenstephan, der står for øllet.
Etiketterne er enkle og grafiske. Det er kun farverne der adskiller dem ( og navnet , selvfølgelig )
Først
smagte jeg ”Hvede” på 4,9%
Det er en uklar, gylden øl med svagt
skum. Skummet var ringe på samtlige øl. Der var en frugtig, let syrlig duft af
stjernefrugt i stedet for den gammelkendte bitre appelsin. Den var frisk og den
syrlige citrusnote gik også igen i smagen
Karakter 3+
”Blond Lager” er egentlig bare en smart
måde at sige pilsner på. Den er også på 4,9% og adskiller sig ved at være klar
i glasset. Malten er fra Plohberger Malteri i Østrig og det er tysk Hallertauhumle
og tjekkisk Saaz, der giver bitterheden. Den dominerende duft er støvet halm.
Den er let i munden med en smule aggressivt bid. Smagen minder også om en
gammel lade fyldt med halmballer. Let bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3
”Amber Lager” ( classic ( bryggeriet
beskriver den selv som en ”Märzen” )) er en mørkere, abrikosfarvet øl på 5,2%
Men ellers ligner den i høj grad pilsneren. Der kan anes lidt mere sødme, men
det et stadig meget lade.
Karakter 3
”Red Ale” står med en endnu mørkere
tone. Den passer pænt til sit navn, og holder 5,3%. Den er lettere sløret med
en sødlig duft af frugtvingummi. Den føles behagelig blød i munden.
Karakter 3
Den sidste øl på bakken var ”India Pale
Ale” ( der findes også en ”Brown Ale” men den var ikke på hanen den dag ). Det
er en lys, klar øl på 5,0%. Den har en let citrushumlearoma og den føles også
blød og rund. Den har ikke så meget smag, men en markant og tydelig bitterhed
i eftersmagen.
Karakter 3+
Alt i alt udmærket øl, der dog ikke gør
sig bemærket med noget ud over det sædvanlige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar