10. Maj 2017
Henricus
er et bryggeri fra Brugge. Det blev grundlagt i 2013 af Mathias van den Poel,
og er kåret til Belgiens bedste nye bryggeri i 2015. De brygger en serie på 4
øl under navnet ”Paljas”, der betyder klovn. Og vi ser da også en - måske ikke ligefrem en klovn, men en
afslappet vagabond på etiket og kapsel. Der er ”Blond” – ”Bruin” – ”Saison” og ”IPA”.
Det
er sidstnævnte jeg har fået fat i – hos Vera i Aalbæk.
Det
er en rødgylden øl på 6,0% med et fint, lyst lag skum på toppen. Duften er
umiskendelig belgisk med let krydrede frugtnoter fra malt og gær. De humlede indtryk
gør sig ikke gældende her, men de dukker op i smagen. Der er brugt Tomahawk,
Cascad, Saaz og Amarillo og så er den tørhumlet med Nelson Sauvin. Bitterheden
er dog ikke ret høj ( IBU 35 ), men det er måske meget for en belgisk øl. Jeg
har dog hørt om traditionelle belgiske øl med højere IBU.
Smagen
er også ”belgisk”, men der er en mere bitter afslutning end så ofte. Jeg ville
dog ikke have udnævnt den til en IPA, hvis ikke det havde stået på den.
Men
det er en charmerende og god belgisk øl, der leger med humleindtryk.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar